Besvarelse af spørgsmål nr. 279 fra Folketingets Skatteudvalg (Alm. del).
Spørgsmål:
         â€Det ønskes oplyst, hvilke regler der er gældende for kommunernes opkrævning af parkeringsafgifter pÃ¥ (offentlige) gader og veje, herunder om der er et maksimum for, hvor store parkeringsafgifter, kommunerne mÃ¥ opkræve.â€
Svar:
I henhold til færdselslovens § 121, stk. 1, kan politiet pålægge en afgift for overtrædelse af en række bestemmelser om standsning og parkering. Der kan f.eks. pålægges en afgift for overtrædelser af visse generelle bestemmelser om standsning og parkering i færdselslovens §§ 28 og 29 samt standsnings- og parkeringsforbud fastsat i medfør af færdselslovens §§ 92 og 92 d.
Det følger af færdselslovens § 122 a, stk. 1, at kontrollen med overholdelsen af de bestemmelser, der er nævnt i § 121, stk. 1, helt eller delvis kan overlades til kommunalbestyrelsen.
I overensstemmelse hermed er det i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 972 af 17. oktober 2005 om kommunal parkeringskontrol bestemt, at kontrollen med overholdelsen af de bestemmelser, der er nævnt i færdselslovens § 121, stk. 1, kan varetages af både politiet og kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Dog kan kontrollen med overholdelsen af færdselslovens § 28, stk. 2, som bl.a. indeholder regler om, i hvilken side af vejen parkering lovligt kan ske, alene varetages af politiet, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 4, stk. 1, at indtægter fra parkeringskontrol, som udføres af kommunalbestyrelsen, fordeles efter justitsministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune, der udfører kontrollen.
Kommuner, der har etableret kommunal parkeringskontrol, skal i henhold til bekendtgørelsens § 5 hvert år inden 1. april indsende en opgørelse til Rigspolitichefen over antallet af pålagte parkeringsafgifter i det foregående år.
I henhold til færdselslovens § 121, stk. 5, udgør parkeringsafgiften et fast beløb på 510 kr. Denne bestemmelse finder i medfør af færdselslovens § 122 a, stk. 2, tillige anvendelse i de tilfælde, hvor parkeringskontrollen er overladt til kommunalbestyrelsen.
Justitsministeriet kan supplerende oplyse, at det følger af vejlovens § 107, stk. 2, at vejbestyrelsen i samråd med politiet kan bestemme, at der på steder, hvor en begrænsning af adgangen til at parkere motorkøretøjer er ønskelig, skal opkræves en parkeringsafgift, der kan sættes i forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjet holdes parkeret. Politiet deltager ikke i fastsættelsen af parkeringsafgiftens størrelse.
Vejlovgivningen hører under Transport- og Energiministeriets område.