Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 273 - 278 af 31. marts 2006.

(Alm. del).

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        

Spørgsmål 273:

“Vil ministeren i forlængelse af svaret på S 2252 af 26. januar 2006 oplyse provenueffekten af skattestoppet i hvert af årene 2001-2006, herunder effekten på provenuet af hhv. ejendomsværdiskat, bilafgifter og punktafgifter?”

 

Svar:

Den umiddelbare provenueffekt af skattestoppet opdelt på effekten af stop for stigning i ejendomsværdiskat, bilafgifter og punktafgifter, fremgår af tabellen nedenfor for hver af årene 2002-2006, som er den periode der dækker virkningen af regeringens skattepolitik.

I 2006 betyder skattestoppet for ejendomsværdiskatten og bilafgifterne en besparelse for skatteyderne på 5,8 mia. kr. i forhold til uændret lovgivning.

Antages desuden, at en SR regering ville have ladet punktafgifterne stige svarende til inflationen for at fastholde deres reale værdi, ville dette i 2006 have givet et provenu på skønsmæssigt yderligere 5 mia. kr.

Skattestoppet kan dermed siges samlet set at have bidraget til skattelettelser på 10,8 mia. kr.

 

Provenueffekten af skattestoppet 2002-2006, mia. kr.
	2002	2003	2004	2005	2006
Ejendomsværdiskatten	0,4	1,3	1,4	3,1	4,5
Bilafgifterne	0,0	0,4	0,7	1,0	1,3
Manglende indeksering af punktafgifter	0,0	1,6	2,5	3,6	5,0
Skattestoppet i alt	0,4	3,3	4,6	7,7	10,8

 

 

Spørgsmål 274:

“Vil ministeren i forlængelse af svaret på S 2253 af 26. januar 2006 oplyse effekten af skattestoppet for en gennemsnitsfamilie i hvert af årene 2002-2006?”

 

Svar:

Skattestoppet har samlet set bidraget til skattelettelser, stigende fra 0,4 mia. kr. i 2002 til 10,8 mia. kr. i 2006, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 274.

Det svarer til, at den umiddelbare årlige virkning af skattestoppet for hver af Danmarks ca. 3,2 mio. familier er steget fra 125 kr. i 2002 til 3.375 kr. i 2006, jf. tabellen.

 

Skattestoppets virkning for en gennemsnitsfamilie 2002-2006,  kr. pr. år.
	2002	2003	2004	2005	2006
Skattestoppet i alt	   125	  1.031	 1.438	 2.406	 3.375

 

 

Spørgsmål 275:

“Vil ministeren i forlængelse af svaret på S 2249 af 26. januar 2006 oplyse effekten af skattestoppet, regeringens samlede skatte- og afgiftslettelser og suspensionen af SP-bidraget på husholdningernes rådighedsbeløb i hvert af årene 2002-2006?”

 

Svar:

Den umiddelbare virkning af regeringens samlede skattepolitik – skattestoppet, regeringens samlede skatte- og afgiftslettelser og suspensionen af SP-bidraget – på husholdningernes rådighedsbeløb i hvert af årene 2002-2006 fremgår tabellen nedenfor.

Regeringens indkomstskattelettelser og suspensionen af SP-bidraget i 2004 har siden 2004 bevirket en markant fremgang i husholdningernes rådighedsbeløb, oven i den fremgang som skattestoppet allerede indebar, jf. besvarelsen af spørgsmål 273.

 

Husholdningernes ekstra rådighedsbeløb 2002-2006 som følge af regeringens skattestop, skattenedsættelser og SP-suspension
	Mia. kr.
	2002	2003	2004	2005	2006
Lavere skat på arbejdsindkomst og Forårspakken	-	-	9,9	10,3	10,7
SP-suspension	-	-	3,9	3,9	4,3
Stop for stigning i ejendomsværdiskatten	0,4	1,3	1,4	3,1	4,5
Stop for stigning i bilafgifterne	0,0	0,4	0,7	1,0	1,3
Stop for regulering af punktafgifterne	0,0	1,6	2,5	3,6	5,0
Samlet fremgang i rådighedsbeløb for husholdningerne	0,4	3,3	18,4	21,9	25,8

 

I 2006 har de ca. 3,2 mio. familier i Danmark dermed fået næsten 26 mia. kr. ekstra i rådighedsbeløb, end de ville have haft ved en uændret videreførelse af Pinsepakkens regler og uden skattestop. Det svarer til et ekstra disponibelt beløb for hver familie i 2006 på gennemsnitligt knap 8.100 kr.

 

Spørgsmål 276:

“Vil ministeren i forlængelse af svaret på S 2050 af 26. januar 2006 oplyse effekten på rådighedsbeløbet for en typisk faglært arbejderfamilie af skattestoppet, regeringens samlede skatte- og afgiftslettelser og suspensionen af SP-bidraget i hver af årene 2001-2006?”

 

Svar:

Effekten på rådighedsbeløbet for en typisk faglært arbejderfamilie af skattestoppet, regeringens samlede skatte- og afgiftslettelser og suspensionen af SP-bidraget i 2006 fremgår af svaret på S 2250 af 26. januar 2006.

Sammensætningen af forøgelsen i det økonomiske råderum for en typisk arbejderfamilie på indkomstskattelettelser og suspensionen af SP-bidraget, skattestoppet og øvrige skattelettelser, fremgår af tabellen nedenfor for hver af årene 2002-2006, som er den periode der dækker virkningen af regeringens skattepolitik.

 

Faglært arbejderfamilie med 2 børn (på 5 og 8 år) i ejerbolig. Indkomst:294.320 /231.680 kr. Faglige kontingenter: 25.170 kr. Renteudgifter: 59.600 kr. Ejendomsværdi: 1.559.000 kr. (2006).
	2002	2003	2004	2005	2006
	Kr.
Skattelettelser på arbejdsindkomst og SP-suspension:
Lavere skat på arbejdsindkomst & Forårspakken......................	-	-	8.020	8.130	8.350
Suspension af SP-bidrag (netto efter skat).................................	-	-	3.170	3.230	3.310
Indkomstskat og SP-suspension i alt	-	-	11.190	11.360	11.660
Skattestoppet:
Ejendomsværdiskattestop..........................................................	-	300	1.300	3.000	4.400
Stop for stigning i vægtafgiften på bil........................................	-	150	300	420	555
Stop for regulering af punktafgifter............................................	-	405	650	1.015	1.480
Skattestoppet i alt		855	2.250	4.435	6.435
Øvrige lettelser:
Skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring.........	590	590	590	590	590
Afgiftsnedsættelse på cigaretter, spiritus og mineralvand.........	-	545	2.175	1.960	1.960
Nedsættelse af emballageafgift...................................................	-	-	440	440	440
Øvrige lettelser i alt	590	1.135	3.205	2.990	2.990
Ændring i disponibel indkomst i alt	590	1.990	16.645	18.785	21.085
Anm.: Virkningen af skattelettelserne på arbejdsindkomst er eksklusiv suspensionen af SP-bidraget i 2004-06.             Besparelsen ved stoppet for regulering af punktafgifter er skønnet fra makrotallet fordelt ud på landets ca. 3,2 mio. familier. Note:  Den ene ægtefælle er omfattet af arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring med en årlig præmie på 1.200 kr. Det antages, at familien har et typisk forbrug på 12 flasker spiritus, 365 pakker cigaretter (kun én ryger), 20 kasser øl, 75 flasker vin og 300 l sodavand, der købes med afgifter i Danmark.

 

Samlet set øges det økonomiske råderum for en typisk faglært arbejderfamilie med godt 21.000 kr. eller ca. 1.750 kr. om måneden i 2006 i forhold til en videreførelse af pinsepakken.

 

 

Spørgsmål 277:

”Vil ministeren i forlængelse af svaret på S 1999 af 17. januar 2005 (FT 2004-05, 1. samling) opgøre udviklingen rådighedsbeløbet for en række almindelige familietyper i hvert af årene 2001-2006 (PL-2006), når der tages højde for udviklingen i taksterne på børnepasning og kollektiv transport i perioden?”

 

 

Svar:

De ønskede beregninger for perioden 2001 til 2006 er vist for tre familietyper:

§         LO-ægtepar i ejerbolig

§         Funktionærægtepar i ejerbolig

§         Pensionistægtepar i lejebolig, hvor den ene fÃ¥r udbetalt fuldt ATP

 

Beregningerne af familiernes rådighedsbeløb er foretaget i hvert af årenes prisniveau og efterfølgende omregnet til 2006-prisniveau med den generelle prisudvikling (forbrugerprisindekset), således at udviklingen i rådighedsbeløb kan sammenlignes over tiden og for familietyperne på tværs.

Beregningsmetode: På baggrund af familiernes indkomster, fradrag og eventuelle værdi af ejerbolig er der for hvert år beregnet indkomstskatter og lejeværdi/ejendomsværdiskat efter de gældende regler. Der er anvendt den gennemsnitlige kommunale skatteprocent for hvert år. Rådighedsbeløbet for familierne er herefter opgjort som indkomsten ÷ indkomstskat ÷ evt. ejendomsværdiskat ÷ arbejdsmarkedsbidrag ÷ særlig/midlertidig pensionsopsparing ÷ A-kasse­kon­tingent ÷  efterlønsbidrag + børnefamilieydelse ÷  betaling for daginstitution (efter søskendemoderation). Beregningerne er foretaget udfra Finansministeriets Familietypemodel. Ændringer i afgifter – herunder grønne afgifter og stop for stigningen i punktafgifter – er der indirekte taget hensyn til, ved at der ved beregningen af nutidsværdien af rådighedsbeløbet omregnes med udviklingen i forbrugerprisindekset, hvori afgiftsændringer mv., der påvirker prisudviklingen, indgår.

 

Resultatet af beregningerne er vist i de følgende tre figurer.

De viste familietyper er standardfamilietyper fra Skatteministeriets hjemmeside.

 

LO-ægtepar i ejerbolig

I perioden 2001 til 2006 skønnes LO-familien med to børn i børnehave og SFO og et gennemsnitligt forbrug af kollektiv transport at opnå en fremgang i rådighedsbeløbet på 5,9 pct. eller ca. 1,2 pct. i årligt gennemsnit. For familien med transportudgifter på fire gange gennemsnittet for samtlige familier forventes fremgangen i perioden 2001 til 2006 at udgøre 5,7 pct. eller ca. 1,1 pct. årligt. (For denne sidst nævnte familie udgør forbruget af kollektiv transport ca. 4 pct. af det disponible rådighedsbeløb i stedet for gennemsnitsforbruget på knap 1 pct.).

 

 

Funktionærægtepar i ejerbolig

Funktionærfamilien med gennemsnitligt transportforbrug skønnes fra 2001 til 2006 at opnå en fremgang i rådighedsbeløb på 10,8 pct., svarende til ca. 2,1 pct. årligt. For funktionærfamilien, der har transportudgifter på fire gange gennemsnittet for samtlige familier, forventes fremgangen i rådighedsbeløbet at udgøre 10,5 pct. i perioden fra 2001 til 2006 eller gennemsnitlig 2,0 pct. årligt.

 

 

 

Pensionistægtepar i lejebolig, hvor den ene får udbetalt fuldt ATP

Pensionistægteparret uden anden supplerende indkomst end ATP til den ene ægtefælle, og med et gennemsnitligt forbrug af kollektiv transport, skønnes fra 2001 til 2006 at opnÃ¥ en fremgang i rÃ¥dighedsbeløbet pÃ¥ 11,1 pct., svarende til i gennemsnit ca. 2,1 pct. Ã¥rligt. Med stort transportforbrug skønnes ægteparret fra 2001 til 2006 at fÃ¥ en fremgang i rÃ¥dighedsbeløb pÃ¥ 10,9 pct. eller 2,1 pct. Ã¥rligt. Den markante fremgang i 2004 skyldes især den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), som begge ægtefæller er berettiget til.

 

 

Spørgsmål 278:

”Vil ministeren oplyse de samlede administrative byrder for erhvervslivet på skatteområdet og deres udvikling i perioden 2001-2006?”

 

Svar:

Skatteministeriets erhvervsrettede lovgivning blev målt efter den såkaldte AMVAB metode i perioden august 2004 til marts 2005. AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. AMVAB målingen viser, at de samlede administrative omkostninger på Skatteministeriets område er knapt 8 mia. kr. pr. august 2004. Det vil sige, at de danske virksomheder tilsammen er pålagt administrative omkostninger som følge af skattelovgivningen for knapt 8 mia. kr. årligt. Det svarer til lidt mere end 1 pct. af de samlede indtægter fra skatter og afgifter.

Udover målingen pr. august 2004 (basismåling) blev der også foretaget en måling pr. november 2001 (nulpunktsmåling) hvorved det er muligt at vise udviklingen i de administrative byrder i denne periode. Dette er gjort i tabellen nedenfor. Forskellen mellem basis- og nulpunktsmåling udgør nettoeffekten af de forenklingsinitiativer, der er gennemført siden regeringen tiltrådte i november 2001.

 

Udviklingen i de administrative omkostninger fra november 2001 og frem til primo august 2004
	Omkostninger i nov. 2001 mio. kr.	Omkostninger ved basismålingen mio. kr.	Nettoeffekt mio. kr.	Udvikling pct.
Skattepligtig indkomst	5.019,4	4.441,8	-577,6	-11,5
Løn- og A-skat	1.020,8	1.024,5	3,7	0,4
Indirekte skatter	2.426,3	2.080,5	-345,8	-14,3
Andre indeholdelses- og indberetningspligter	434,8	434,8	0,0	0,0
I alt for Skatteministeriet	8.901,2	7.981,5	-919,7	-10,3

De samlede administrative lettelser i perioden er på ca. 920 mio. kr. svarende til 10,3 pct. af hele Skatteministeriets område.

Den største effekt findes på området for skattepligtig indkomst, hvor der er sket et fald på ca. 578 mio. kr. svarende til ca. 12 pct. siden 2001. Lettelserne stammer primært fra afskaffelsen af kapitalforklaring og af momsafstemning, der var et krav efter mindstekravsbekendtgørelsen.

Byrderne på området for løn- og A-skat er forøget med 0,4 pct. siden basismålingen i 2001, da flere tiltag har forøget de administrative byrder. LetLøn ordningen og lovforslaget om eIndkomst har givet administrative lettelser på området.

På området for indirekte skatter er byrderne reduceret med ca. 346 mio. kr. svarende til 14,3 pct. siden basismålingen i 2001. Hovedparten af lettelserne skyldes afskaffelse af kørebøger for gulpladebiler, der som følge af momsproblematikken er henført til området.

Der er nye AMVAB-målinger undervejs, som vil vise en yderligere reduktion i erhvervslivets administrative byrder fra 2004 til 2005.