Talepapir til brug for samrådet i Skatteudvalget den 22. februar 2006 om situationen i SKAT.
Indledning
Der er nu gået knap fire måneder siden fusionen på skatte- og inddrivelsesområdet, og den første fase i fusionen er gennemført – SKAT er en realitet. Samrådet i dag er derfor en god lejlighed til at drøfte status.
Fusionen på skatte- og inddrivelsesområdet er en forløber for hele kommunalreformen, hvilket er med velberåd hu. I forhold til den samlede reform er der ikke tvivl om, at det har været hensigtsmæssigt for kommunerne at kunne afvikle skatte- og inddrivelsesopgaven før, at man gjorde klar til at modtage en række andre store opgaver, og før at sammenlægningsprocessen skulle igangsættes i de mange kommuner, hvor det er tilfældet.
Det har betydet, at skatte- og inddrivelsesområdet har været længst fremme i mange henseender, og at arbejdet med fusionen har kunnet tjene til inspiration for de øvrige omlægninger. Der har fra anden side været betydelig interesse for, hvilke erfaringer der har været gjort – både de gode og de måske knap så gode.
I forhold til den samlede kommunalreform er der endvidere god grund til at fremhæve regeringens ønske om et Danmark i balance, der indgår som en del af regeringsgrundlaget. Det følger heraf, at der fortsat skal tages regionale hensyn i lokaliseringen af statslige arbejdspladser, og at nye statslige arbejdspladser så vidt muligt skal placeres uden for hovedstadsområdet.
Som konsekvens heraf blev der i udmøntningsplanen fra september 2004, som blev aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti, truffet en samlet beslutning om placeringen af statslige arbejdspladser. Dette har også haft stor betydning indenfor SKAT, idet aftalen omfattende såvel placeringen af skattecentre og ankenævnssekretariater som placeringen af betalingscenteret i Ringkøbing og Kundecenteret i Hjørring, Odense, Ribe og Roskilde.
Det var allerede fra starten klart, at fusionsprocessen ville strække sig over en længere periode. Min forgænger som skatteminister, Svend Erik Hovmand, skrev således sammen med departementschefen og told- og skattedirektøren en meddelelse til medarbejderne dagen efter, at aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om kommunalreformen var indgået, det vil sige den 24. juni 2004.
I meddelelsen stod blandt andet, at der i forhold til fusionen er tale om en proces, der vil tage mellem 2 og 4 år fra fusionstidspunktet. Inden for rammerne heraf blev det besluttet at gennemføre en hurtig fusionsproces og en længere implementeringsfase. Det blev blandt andet valgt for at mindske usikkerhedsperioden for medarbejderne og for at give ledere og medarbejdere i det nye SKAT større indflydelse på udviklingen af organisationen.
Jeg minder om meddelelsen for at understrege, at der allerede før, at arbejdet med fusionen gik i gang, var en viden om, at en fusion af det omfang måtte forventes at tage mellem to og fire år. Jeg tror, at det er klogt at se en række af de aktuelle udviklingstræk ud fra dette perspektiv.
Når det er sagt, er det klart, at ikke alle problemer kan eller skal forsvares med henvisning til denne tidshorisont. Det skal derimod bruges til en drøftelse af, hvad der med rimelighed kan og bør være nået på nuværende tidspunkt, og hvordan man kommer videre.
Jeg vil i den forbindelse gerne overordnet sige, at jeg synes, at man i SKAT er kommet utrolig langt i den forløbne periode. Der er stor grund til at rose de mange engagerede medarbejdere, der har bidraget til, at fusionen skulle blive vellykket.
Det er imidlertid naturligt, at interessen måske først og fremmest samler sig om de ting, der endnu ikke er lykkedes fuldt ud. Det er, når alt kommer til alt der, at der skal sættes ind i den kommende tid.
Indsatsen i den kommende tid går i to spor. For det første bliver der taget fat på at realisere de visioner og målsætninger, der er hele idéen med etableringen af SKAT, og som udvalget er bekendt med.
For det andet fastholdes fokus på de konkrete problemer, som der fortsat er en række steder i organisationen.
Jeg vil kort nævne de målsætninger, der er opstillet for SKAT, idet de ligger til grund for såvel en række af de initiativer, der er i gang, som initiativer, der vil komme. De danner således også baggrund for en del af de efterfølgende svar. Målsætningerne er:
· At bevare og udbygge den gode borgerbetjening – blandt andet ved at give borgerne frit valg af indgang til told- og skatteforvaltningen.
· At organisationsstrukturen skal være forenelig med en helhedsorienteret sagsbehandling på de forvaltningsområder, som forudsætter kendskab til borgernes økonomiske forhold, herunder mellem told- og skatteforvaltningen og andre statslige eller kommunale forvaltningsområder.
· At styrke retssikkerheden og ensartetheden blandt andet ved at skabe faglige miljøer, der til enhver tid kan matche opgaver på det niveau, som forskellige grupper af borgere har brug for
· At gennemføre en ny og samlet service- og kontrolstrategi, som omfatter en øget serviceorienteret adfærd over for det store flertal af borgere, der ønsker at overholde love og regler, og en skærpet indsats i forhold til dem, som ikke har vilje hertil.
· At opretholde opgaveløsningen på det nuværende niveau og på nogle områder forbedre den. Dertil at effektivisere den samlede told- og skatteforvaltning, således at der i de kommende år gradvis anvendes færre ressourcer.
· At sikre en sammenhængende styring og prioritering af de ressourcer, der er til rådighed, således at der opnås en fleksibel opgaveløsning, hvor der løbende foretages prioriteringer på tværs af de relevante indsatsområder.
Samrådsspørgsmål F:
’Vil ministeren kommentere henvendelsen af 27. januar 2006 fra Dansk Told & Skatteforbund om den kaotiske situation efter etableringen af SKAT, herunder specifikt redegøre for:
- situationen på it- og telefonområdet
- status på etablering og bemanding af specialcentrene
- omfanget af uansøgte forflyttelser samt antallet af medarbejdere, der har søgt og er i færd med at søge væk
- baggrunden for den reducerede budgetpost til drift i lyset af, at der er tale om et fusionsår.
Svar på samrådsspørgsmål F:
Situationen i SKAT i dag er overordnet, at ganske meget fungerer udmærket. Der er imidlertid nogle forhold af forskellig karakter, som gør, at en del af de berørte medarbejdere er frustrerede og utilfredse.
Disse forhold falder typisk i to grupper, dels i form af planlagte forandringer, som skal gennemføres, dels i form af udestående tekniske problemer.
Netop forandringer er formålet med den store omlægning, som etableringen af SKAT er udtryk for. Forandringer, som ikke er tilfældige, men som er led i realiseringen af de visioner og målsætninger, der er formuleret for SKAT.
Blandt disse forandringer er en række opgaveflytninger, hvor formålet først og fremmest er at skabe de stærke og effektive faglige miljøer, der er nødvendige for at kunne betjene borgere og virksomheder professionelt i de kommende år.
Ved beslutningerne om den konkrete placering af opgaver er indgået en række hensyn, herunder regionalpolitiske hensyn. Det fremgår blandt andet eksplicit af forslaget til skatteforvaltningsloven, hvor der henvises til, at placeringen af skattecentrene og de øvrige decentrale statslige arbejdspladser skal understøtte regeringens målsætning om et Danmark i balance. Navnlig byer, der i forbindelse med kommunalreformen mister status som hovedsæde for amtsforvaltningen, tilgodeses ved placeringen af nye decentrale statslige administrationer.
Flytningen af opgaver har nogle konsekvenser for en del medarbejdere, og det er naturligt, at dette skaber uro og bekymringer. Vi tager disse bekymringer alvorligt og forsøger inden for de givne rammer at foretage opgaveflytningerne på den bedst mulige måde.
Situationen på IT-området
Den samlede omlægning af IT-systemer og IT-udstyr mv. har været meget omfattende og måske en af de vanskeligste opgaver i forbindelse med fusionen. Det skyldes flere ting.
For det første, at der er tale om en teknisk meget kompleks opgave med mange elementer, herunder systemer der skal arbejde sammen. Samtidig skal løsninger tænkes ind i den igangværende systemmodernisering, der blev påbegyndt i ToldSkat, og som i justeret form skal videreføres i den kommende tid.
For det andet, at man kan beregne mange ting teoretisk, hvilket også er gjort, men at det først står sin prøve i praksis. Det gælder eksempelvis beregninger af kapacitet ved de enkelte lokaliteter, hvor der nogle steder har været behov for større kapacitet end forventet.
For det tredje har det i sagens natur været umuligt før fusionen at gennemføre egentlige forsøg med tilpasningen af kommunale og statslige systemer, idet der var tale om igangværende systemer, der på forskellig måde var integreret i de enkelte kommuners IT-systemer.
For det fjerde skal en del medarbejdere vænne sig til nye systemer. Et eksempel herpå er, at det blev besluttet fortsat at anvende to kommunale ligningssystemer, henholdsvis KMD-Skat/ligning og KOM*IT. Det enkelte skattecenter kunne så vælge mellem de to kommunale systemer. Det betyder, at såvel kommunale som statslige medarbejdere i en del tilfælde har skullet vænne sig til et nyt system.
For det femte kan det være vanskeligt at få et præcist og entydigt billede af situationen. En konstatering af, at noget teknisk fungerer fuldt ud efter hensigten, er ikke nødvendigvis det samme, som at den enkelte medarbejder oplever, at tingene fungerer, som de skal, hvis for eksempel skærmbilleder er anderledes, end man er vant til.
Generelt er situationen bedret meget siden fusionen. Jeg har i min besvarelse af skatteudvalgets spørgsmål 183, alm. del, redegjort for den aktuelle situation.
Jeg kan tilføje, at det i SKATs hovedsamarbejdsudvalg er besluttet, at der skal gennemføres en konsulentundersøgelse af ventetider og svartider mv. med henblik på at få et uafhængigt og objektivt grundlag at gå videre på.
Hvis jeg skal sammenfatte situationen nu, så er det irriterende, at ikke alle problemer er løst, men der er tale om overgangsproblemer, der ikke er uoverskuelige.
For at følge op på de tilbageværende IT-mæssige problemer har jeg bedt SKAT om at give mig en ugentlig status på problemerne med angivelse af, hvori problemet består, hvilket arbejdssted problemet vedrører og hvad der gøres for at løse problemet.
På sigt vil den planlagte systemmodernisering, der gennemføres gradvis i de kommende år, sikre en mere effektiv og smidig opgaveløsning.
Status på etablering og bemanding af specialcentrene
Etablering og bemanding af specialcentre er et vigtigt led i udviklingen af SKAT og en forudsætning for at realisere nogle af de gevinster, der er hensigten med SKAT. Det gælder blandt andet skabelsen af stærke faglige miljøer til fordel for borgere og virksomheder samt stordriftsfordele.
Der er tale om stor opgave, der kun kan gennemføres over en længere periode.
Ved etableringen af SKAT den 1. november 2005 blev alle medarbejdere indplaceret i en midlertidig organisationsstruktur ud fra et overordnet princip om, at alle fortsatte med de arbejdsopgaver, de havde før fusionen. Tankegangen bag dette var, at ikke alle forudsætninger for en mere permanent indplacering var på plads.
Det gjaldt for det første lederindplaceringen, der foregik i flere faser, og som for hovedparten af afdelingsledernes vedkommende først var afsluttet i første halvdel af december 2005, idet der dog endnu resterer besættelse af ca. 50 stillinger som afdelingsledere. Her har ansøgningsfristen været den 15. februar.
For det andet skulle der træffes beslutning om placering af specialopgaver, det vil sige opgaver, der ikke skal være ved alle skattecentre. Det skete i nogle tilfælde centralt, mens det i andre tilfælde blev besluttet i de fem samarbejder, som skattecentrene indgår i. Beslutningerne om placering af opgaver var i hovedsagen afklaret den 19. oktober 2005 og kunne herefter indgå i planlægningen af den blivende struktur i de enkelte skattecentre.
Status i dag er således, at alle opgaver organisatorisk er placeret, men at opbygningen og den fremtidige bemanding af opgaverne i vid udstrækning udestår.
Det videre arbejde hermed foregår på den måde, at der findes medarbejdere med de rette kompetencer til bemanding af alle opgaver. Dette sker i første omgang ved stillingsopslag og – hvis dette ikke er muligt – efterfølgende ved udpegning. Processen er tilrettelagt således, at alle medarbejdere er bekendt med deres forventede placering forud for ønskerunden i slutningen af marts, således at ønsker om anden fysisk placering eller om andre opgaver kan afgives på et oplyst grundlag.
I forhold til bemandingen af de forskellige opgaver er der tale om tre forskellige situationer, der dog har en række fælles træk.
I den første situation skal betalingscenteret i Ringkøbing og kundecenterets fire enheder i Hjørring, Odense, Ribe og Roskilde udbygges og bemandes fuldt ud. Jeg skal bemærke, at alle de nævnte byer på nær Hjørring, i dag huser en amtsforvaltning.
Der er tale om nye opgaver på den måde, at der i de nævnte centre samles opgaver fra hele landet, og der skal derfor flyttes medarbejdere fra skattecentre over hele landet til løsning af disse opgaver.
I den anden situation, der omfatter størstedelen af specialopgaverne, skal opgaverne samles inden for hvert af de fem samarbejder. I denne situation sker ressourceomfordelingen inden for samarbejdet.
Endelig vil der blive tale om udflytning af opgaver fra Hovedcenteret. Der er her truffet beslutning om, at opgaver svarende til ca. 40 årsværk skal udflyttes i perioden 2006-2008.
Der skal samtidig udarbejdes tidsplaner for den fysiske del af opgaveflytningen, det vil sige lokaler, IT, medarbejdere mv. Den praktiske gennemførelse vil strække sig over et stykke tid – i nogle tilfælde formentlig over flere år.
Det er målet, at flest mulige flytninger sker ad frivillighedens vej. Det ser imidlertid ud til, at det for at sikre opgaveløsningen i et vist omfang bliver nødvendigt at gennemføre uansøgte forflyttelser.
Samlet set må det forventes, at en del opgaveflytninger sker uden problemer. Omvendt må det erkendes, at det i andre tilfælde nok kan være vanskeligt.
Man kunne i disse situationer forfalde til at mene, at opgaverne så ikke burde flyttes. Det er imidlertid min opfattelse, at der er nogle overordnede hensyn, herunder ikke mindst regionalpolitiske, der skal tilgodeses, også selv om det kan være vanskeligt.
Det vil som nævnt derfor sandsynligvis blive nødvendigt at gennemføre uansøgte forflyttelser. I forhold til rekrutteringen af medarbejdere til Betalingscenteret og Kundecenteret er det i overensstemmelse med de nævnte principper besluttet at udpege det nødvendige resterende antal medarbejdere, når alle muligheder for frivillig rekruttering er opbrugt. Hvis de pågældende medarbejdere ikke ønsker at flytte med og i stedet får deres afsked, vil SKAT inden for en given periode søge at være behjælpelig med at finde nyt arbejde. I det omfang, at medarbejdere, der udpeges, får deres afsked, kan der rekrutteres nye medarbejdere i lokalområdet.
Omfanget af uansøgte forflyttelser samt antallet af medarbejdere, der har søgt og er i færd med at søge væk.
I forbindelse med opstarten af Betalingscenteret har det være nødvendigt at flytte et begrænset antal medarbejdere uansøgt.
Den øvrige proces, som jeg har omtalt, er endnu ikke så langt, at der er foretaget uansøgte forflyttelser. Behandlingen af ansøgninger på stillingsopslagene er ikke endelig afsluttet, og det vides derfor ikke, i hvilket omfang uansøgte forflyttelser vil være nødvendige.
De første opgørelser over antal ansøgninger viser, at der har været en betydelig interesse, især i forhold til Kundecenteret. Dette danner grundlag for, at opbygningen af Kundecenteret kan ske hurtigere end først antaget. Dette vil givetvis styrke telefonbetjeningen af borgere og virksomheder yderligere.
Der er ikke udarbejdet opgørelser over, hvor mange der har søgt væk eller er ved at søge væk som følge af flytning af opgaver.
Såvel jeg selv som SKATs ledelse vil naturligvis følge processen nøje med henblik på at sikre, at frafaldet reduceres mest muligt.
Baggrunden for den reducerede budgetpost til drift i lyset af, at der er tale om et fusionsår.
Principielt skelnes der mellem etablerings- eller engangsudgifter på den ene side og driftsudgifter på den anden side. Det er ikke meningsfuldt at blande begreberne.
For så vidt angår engangsudgifterne i forbindelse med fusionen er de opgjort til i størrelsesordenen 475 mio kr., der dækker over en lang række aktiviteter.
For driftsudgifternes vedkommende er de fastlagt som en form for videreførelse af driftsudgifterne i henholdsvis de kommunale skatte- og inddrivelsesforvaltninger og det tidligere ToldSkat, idet der dog på en række punkter er sket en justering ud fra de ændringer i behov, der er forbundet med etableringen af SKAT.
Det har været fremme, at der i driftsudgifter pr. medarbejder, det såkaldte overhead, skulle være sparet 6.000 kr. pr. medarbejder i forhold til det tidligere ToldSkat. Det er korrekt, at disse udgifter i SKAT liggere lavere end i ToldSkat. Til gengæld ligger de højere end i kommunerne, således at det samlede billede er nogenlunde neutralt.
Der er redegjort nærmere for begge spørgsmål i min besvarelse af skatteudvalgets spørgsmål 183, alm. del.
Samrådsspørgsmål G:
’Vil ministeren redegøre for sine påtænkte initiativer for at undgå, at der – som Dansk Told & Skatteforbund frygter – bliver tale om et ’skattefrit år’, fordi der hverken kan lignes eller opkræves i det omfang, der var niveauet før fusionen, og fordi muligheden for at inddrive krav og korrigere indkomster m.v. forældes for hver dag, der går?’
Svar på samrådsspørgsmål G:
Jeg kan til beroligelse for nogle og til beklagelse for andre fastslå, at 2006 ikke bliver noget ’skattefrit’ år.
Jeg går ud fra, at Skatteudvalget og Dansk Told & Skatteforbund er opmærksom på, at langt den overvejende del af de i størrelsesordenen 770 mia. kr., der forventes opkrævet i 2006, opkræves nogenlunde automatisk og uden de store problemer. Alene af den grund bliver der ikke tale om et skattefrit år.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at den største del af SKATs
medarbejdere på forskellig måde er beskæftiget med at sikre denne ’automatiske’ opkrævning. Det gælder eksempelvis i form af udsendelse af forskudsopgørelser, opkrævning af A-skat og moms mv., samt service over for borgere og virksomheder, som er aktiviteter, der har været prioriteret højt og langt hen ad vejen fortsat foregår som normalt.
Dette betyder dog ikke, at ligningsarbejdet og inddrivelsesarbejdet mv. ikke er væsentligt. For det første er medarbejderne på disse områder gennem deres arbejde med til at sikre, at borgere og virksomheder betaler det, de skal – hverken mere eller mindre. Det sker dels i form af service og vejledning, dels i form af kontrol og inddrivelse.
For det andet ville der givetvis være en risiko for, at tilliden til skattesystemet smuldrer, hvis disse aktiviteter ikke løbende finder sted.
Ligningsarbejdet og inddrivelsesarbejdet mv. vil naturligvis ikke forsvinde i 2006 – højst vil niveauet være lidt lavere.
I spørgsmålet nævnes en mulighed – eller risiko – for, at sager kan forældes. Det kan naturligvis ikke afvises, at der kan være sager, hvor det er tilfældet, men der er på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på, at det generelt er et problem.
Dansk Told- og Skatteforbunds bekymring for et ’skattefrit år er derfor grundløs.
Samrådsspørgsmål H:
’Vil ministeren, i lyset af udtalelserne fra told- og skattedirektør Ole Kjær den 7. december 2005 om, at han godt ved, at medarbejderne ikke kan nå det hele efter etableringen af SKAT, oplyse hvilke opgaver, der efter etableringen ikke vil blive løst?’
Svar på samrådsspørgsmål H:
I et indlæg på SKATs intranet den 7. december 2005 berettede told- og skattedirektør Ole Kjær om, at han ved flere besøg på skattecentre var blevet spurgt om hans forventninger til at nå de produktionsmål, der var blevet udmeldt. Ole Kjær tilkendegav som svar herpå, at det var klart, at en fusion som den igangværende ikke kunne gennemføres uden en midlertidig nedgang i den daglige produktion – ikke mindst når computerne ikke har fungeret optimalt. Løsningen, ifølge Ole Kjær, var så vidt muligt ikke at forringe serviceringen af borgere og virksomheder, men at acceptere, hvis det ikke var muligt at leve op til produktionsmålene for den sidste del af året. Jeg er helt enig i dette udsagn.
Udtalelserne var møntet på en afgrænset periode, nemlig på den resterende del af 2005. Også i en del af 2006 kan det blive aktuelt at prioritere opgaverne efter samme model. Derimod er det ikke – som spørgsmålet kan forstås – et blivende fænomen.
Jeg skal tilføje, at muligheden for en vis variation i produktionsmålene er indbygget i den aktuelle flerårsaftale 2003-2006 mellem Finansministeriet og Skatteministeriet om ToldSkat. Idéen med denne variationsmulighed er, at produktionen skal kunne tilpasses forskellige omstændigheder, der måtte dukke op, og derved en vis fleksibilitet i ressourceanvendelsen.
Også indsatsatsstrategien, som er SKATs bærende strategi for service- og kontrolindsatsen i de kommende år, opererer med en fleksibel indsats, der er tilpasset virksomheders og borgeres vilje og evne til at betale de skatter mv., de skal. Derfor skal indsatsen også være differentieret, afpasset efter borgernes og virksomhedernes adfærd og med den rette balance mellem service og kontrol.
Udgangspunktet er, at hovedparten af borgere og virksomheder ønsker at overholde reglerne. Indsatsen i forhold til disse borgere og virksomheder har fokus på service, mens indsatsen i forhold til dem, der ikke vil overholde reglerne har fokus på kontrol og eventuel efterfølgende sanktion.
Samrådsspørgsmål J:
’I forlængelse af besvarelsen af spørgsmål S 1201, S 1202, S 1203 og S 1204, bedes ministeren redegøre for, om han har nogle tilføjelser eller ændringer til de svar, der er givet?’
Svar på samrådsspørgsmål J
Spørgsmålene S 1201, S 1202, S 1203 og S 1204, der blev stillet den 29. november 2005 og besvaret den 8. december 2005, omhandler i bred forstand IT-situationen på det tidspunkt. Baggrunden for spørgsmålene var en række meldinger fra medarbejdere, der udtrykte, at tingene ikke fungerede eller ikke fungerede godt nok.
Der er på nuværende tidspunkt gået godt 2½ måned siden, at spørgsmålene blev besvaret, og der skulle derfor også gerne være sket forbedringer siden. Det er heldigvis også tilfældet.
Jeg har i min besvarelse af skatteudvalgets spørgsmål 183, redegjort for situationen, som den ser ud medio februar. Som det fremgår her, er situationen bedret meget, men der er fortsat nogle udestående problemer.
Selv om det ikke altid giver et retvisende billede, knytter interessen sig naturligt nok om de problemer, der er. Blandt de væsentligste udeståender er syv steder, hvor netværkskapaciteten ikke er fuldt tilstrækkelig. Dette betyder dog ikke, at der ikke kan arbejdes disse steder, men at der kan være længere svartider mv.
Dertil kommer, at der i så stor en organisation og kompleks organisation som SKAT altid vil være IT-problemer, der skal håndteres. Tilgangen af nye problemer er nu stort set på et normalt niveau, men der er fortsat en pukkel, der skal afvikles.
Afslutning
Ikke alt har fungeret optimalt i tiden efter fusionen, og som det fremgår af min redegørelse, er det fortsat ikke alt, der gør det.
Men for hovedparten af medarbejderne er systemerne på plads eller fungerer i det store og hele.
Hvad angår de resterende problemer vil jeg gerne fremhæve, at medarbejderne i SKAT løbende arbejder hårdt og engageret på at finde løsninger på disse.
Medarbejderne har ydet en ekstra indsats overfor borgerne og virksomhederne så generne for disse er blevet mindst mulige – og det vil jeg gerne benytte lejligheden til at udtrykke min anerkendelse af.
Det generelle billede er, at vi i lyset af fusionens og opgavens størrelse og den udmeldte tidshorisont på 2-4 år er kommet ganske langt.
Vi har derfor et godt grundlag for at konsolidere arbejdet i 2006 og for at komme videre med at indfri de målsætninger, der er opstillet for SKAT. Vi kan se omridset af en succes for både borgere og virksomheder, samfundet i sin helhed og for medarbejderne.
Jeg vil, når vi nærmer os sommerferien, give skatteudvalget en ny status over fremdriften med konsolideringen af SKAT.