Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 237 af 28. februar 2006.
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                          /Ivar Nordland
                       Â
Spørgsmål:
Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Svar:
Ja. Status for arbejdet er som følger:
Der blev for nogle år siden forhandlet protokol til dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Malaysia. Protokollen er undertegnet og lov om dansk tiltrædelse er vedtaget (lov nr. 1374 af 20. december 2004). Protokollen er endnu ikke tiltrådt af Malaysia.
Forhandlinger om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster med Azerbaijan, Kroatien, Nigeria, Serbien-Montenegro, Tyskland (ændring af eksisterende overenskomst) og USA (ændring af eksisterende overenskomst) er afsluttet. De pågældende overenskomster er endnu ikke undertegnet.
Der forventes senere på året indledt forhandlinger med Grønland.
Forhandlinger om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster eller ændring af eksisterende overenskomster med følgende lande er ikke afsluttet: Brasilien, Frankrig, Georgien, Israel og Østrig. Endvidere forhandles der mellem de nordiske lande om ændringer i den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der kan ikke siges noget om, hvornår disse forhandlinger vil kunne afsluttes.