J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 06-009400
Dato :

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 213 af 21. februar 2006.

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              / Tina R. Olsen

 


Spørgsmål 213:

"Vil ministeren udarbejde en specificeret opgørelse pr. restanceart over de samlede skatte- og afgiftsrestancer, som pr. 31. december 2005 var til inddrivelse i landets skatteregioner? Endvidere bedes det oplyst, om beløbet vedrørende B- og restskatterestancer svarer til det beløb, som staten overtog pr. 1. november 2005 til inddrivelse fra kommunerne, og om skatteregionerne efter overtagelsen har afgangsført nogle af disse restancer som uerholdelige. Størrelsen af afgangsførte, ikke forældede restancer bedes i så fald oplyst."

 

Svar:

SKAT har oplyst følgende om restancerne pr. 31. december 2005.

 

Før fusionen 1. november 2005 var opgaven med inddrivelse af virksomhedsvendte restancer placeret i ToldSkat. Ved udgangen af december 2005 udgjorde disse restancer godt 3,3 mia. kr., jf. nedenstående tabel.

 

De virksomhedsvendte inddrivelige restancer i mio. kr.

 

december 2005

Punktafgifter, selskabsskat mv. (SAP)

735,8

Moms, lønsum mv. (D/R)

2.435,7

Selskabs- og fondsskat – ældre skatteår (SSR)

143,8

I alt

3.315,3

 

Inddrivelige restancer omfatter restancer, hvor skattecentrene kan iværksætte sædvanlige inddrivelsesskridt i form af rykker, udlæg, lønindeholdelse og afdragsordninger mv.

 

På skatteområdet, hvor inddrivelsen tidligere skete i kommunerne, ser opgørelsen således ud:

 

KOBRA-restancer opgjort ekskl. uerholdelige restancer i mio. kr.:

 

oktober 2005

december 2005

Personskat

5.141

5.178

Arbejdsmarkedsbidrag

1.031

1.034

KOBRA i alt

6.172

6.212

(tal, der er overført fra KOBRA, der er et system til kontering og opkrævning af personlige skatter og arbejdsmarkedsbidrag, til regnskabssystemet)

 

Der er således tale om en beskeden stigning fra oktober 2005 til december 2005.

 

I følge den regnskabsmæssige opgørelse er der ikke afgangsført skattekrav som uerholdelige i november og december 2005.

 

For fuldstændighedens skyld kan jeg oplyse, at der i januar, februar og marts 2006 samlet er afgangsført skattekrav i størrelsesordenen 2,5 mio. kr. som uerholdelige.

 

Når krav er afgangsført som uerholdelige udgiftsføres de i statsregnskabet, men kravene er stadig retskraftige og skal inddrives, hvis der senere opstår mulighed herfor. Krav, der er afgangsført som uerholdelige, skal fortsat holdes i live. Det vil sige, at der hvert femte år skal foretages fx udlægsforretning for at afbryde forældelsen. Afgangsførte krav bliver stående i de respektive debitorregistre og i det Centrale Fordringsregister (CFR). Eventuelle indbetalinger på afgangsførte krav posteres som en ekstraordinær indtægt i statsregnskabet.