J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 06-006834
Dato :

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 210 af 21. februar 2006.

(Alm. del).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Keld Borup


Spørgsmål 210:

"Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang SKAT rutinemæssigt kontrollerer og tidligere har kontrolleret om B-skatteydere forskudsregistrerer korrekt, således at B-skatteydere på linie med alle andre skatteydere betaler løbende skat og ikke kan bruge skattevæsenet som en kassekredit frem til december. I den forbindelse bedes der redegjort for, om der er udstedt instruks om at nedprioritere området?"

 

Svar:

Kontrol af forskudsregistreringen var før fusionen mellem de kommunale og statslige skattemyndigheder et kommunalt anliggende. Der foreligger ikke statistik, der kan angive, hvor stor en andel af det kommunale årsværksforbrug inden for dette område, der var afsat til sådan en kontrol. Det skønnes, at omkring 5-10 % af det samlede kommunale årsværksforbrug var afsat til egentlig kontrol af forskudsregistreringen.

 

I forbindelse med fusionen mellem de kommunale og statslige skattemyndigheder er forskudsregistreringen nu blevet et statsligt ressortområde. I dag foregår kontrol af forskudsregistreringen i et tilsvarende omfang fra skattecentrene. I forbindelse med fusionen er der ikke udsendt nogen instruks el. lign om, at denne kontrol skal prioriteres anderledes end tidligere.