Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 205 af 13. februar 2006.

(Alm. del).

 

Kristian Jensen

                                           /Thomas Larsen

                        


Spørgsmål:

”I forlængelse af tabel 7 på side 46 i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport ”Fordeling & Levevilkår” fra 2006, bedes ministeren udregne hvad udviklingen i den disponible indkomst har været i perioden 1993-2005. Ministeren anmodes i den forbindelse om både at benytte AErådet og SKATs provenutab som følge af ejendomsværdiskattesoppet ved udregningen.”

 

Svar:

Jeg har modtaget nedenstående bidrag til besvarelsen fra Finansministeriet, som jeg henholder mig til. Jeg beklager den alt for lange besvarelsestid på spørgsmålet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Notat

23. januar 2007

CAFO, LPA

J.nr. 074-52

Bidrag til svar på skatteudvalgsspørgsmål nr. 205 af 13. februar 2006

Spørgsmål:

”I forlængelse af tabel 7 på side 46 i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds rapport Fordeling & Levevilkår fra 2006, bedes ministeren udregne hvad udviklingen i den disponible indkomst har været i de enkelte år fra 1993 til 2005, samt hvad den har været i perioden 1993-2005. Ministeren anmodes i den forbindelse om både at benytte AErådet og SKATs provenutab som følge af ejendomsværdiskattestoppet ved beregningen.”

Svar:

Den årlige vækst i den ækvivalerede disponible indkomst for 25-59-årige fordelt på boligtype i perioden 1993-2005 fremgår af tabel 1 nedenfor.

Tabel 1

Årlig realvækst i ækvivaleret disponibel indkomst fordelt på boligtype, 25-59-årige,

1993-2005

 

 

 

93-94

94-95

95-96

96-97

97-98

98-99

99-00

00-01

01-02

02-03

03-04

04-05

93-05

 

 

Personer i:

------------------------------------------------ Pct. -----------------------------------------------------

 

 

Ejerbolig

7,7

1,4

2,8

2,4

3,4

2,4

1,9

0,7

1,8

1,0

5,0

3,3

2,79

 

 

Almen bolig

4,9

0,1

0,3

-0,0

2,3

0,6

0,7

1,2

0,5

0,2

2,8

0,1

1,13

 

 

Privat udl.

5,8

1,2

1,6

1,1

3,8

1,2

0,2

-0,3

0,4

-0,7

4,5

1,0

1,65

 

 

Andel

5,0

0,6

1,0

-0,5

3,0

0,8

1,2

1,9

-0,4

0,4

4,9

0,8

1,56

 

 

Øvrige1

8,0

4,0

2,2

-0,9

2,7

0,4

1,1

1,4

2,3

-2,6

6,3

0,9

2,12

 

 

I alt

7,0

1,2

2,2

1,8

3,2

1,9

1,5

0,6

1,1

0,7

4,6

2,5

2,35

 

 

Anm.: Beregningen tager udgangspunkt i de ækvivalerede disponible indkomster. For en nærmere metodemæssig beskrivelse af opgørelsen af den ækvivalerede disponible indkomst henvises til notatet ”Indkomstudvikling og –fordeling i Danmark” på www.fm.dk. Den disponible indkomst for 2005 er baseret på en regelteknisk fremskrivning af befolkningens indkomster i 2004, der er det seneste år med detaljerede indkomstoplysninger. Fremskrivningen er i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse fra december 2006.

Note 1: Omfatter beboere i statsligt og kommunalt ejede ejendomme og boliger med uoplyst ejerforhold.

Kilde: Beregninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen.

 

 

Finansministeriet og Skatteministeriet opgør aktuelt den umiddelbare provenuvirkning af ejendomsværdiskattestoppet – for hele befolkningen – til -3,1 mia. kr. i 2005, mens AErådet tidligere har skønnet denne provenuvirkning til -5,2 mia. kr., jf. nærmere omtale nedenfor. Det bemærkes, at denne forskel ikke har nogen betydning for opgørelsen af den faktiske udvikling i de disponible indkomster i tabel 1. I denne opgørelse indgår således de faktisk betalte ejendomsværdiskatter[1]. Størrelsen af disse er der ikke uenighed om. Uenigheden går alene på, hvad ejendomsværdiskatten i givet fald ville have været i fravær af et skattestop.

Vurderingen af virkningen af ejendomsværdiskattestoppet har derimod betydning for, hvor stor en andel af stigningen i de disponible indkomster der isoleret set kan tilskrives ejendomsværdiskattestoppet.

I årene til og med 2004 (som aktuelt er det seneste år med detaljerede indkomstoplysninger) er beregningen af den disponible indkomst baseret på befolkningens faktiske indkomster og herunder de faktisk betalte ejendomsværdiskatter og de faktiske ejendomsvurderinger. For 2005 er de disponible indkomster beregnet med udgangspunkt i indkomsterne mv. fra 2004 fremskrevet til 2005-niveau (i overensstemmelse med forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse fra december 2006). Ejendomsvurderingerne for 2005 er ligeledes beregnet med udgangspunkt i 2004-vurderingen fremskrevet til 2005 ved hjælp af SKATs ejendomsvurderingsstatistik fordelt på amter og ejendomstyper.

Med de seneste forudsætninger om indkomster og ejendomsvurderinger mv. kan den umiddelbare provenuvirkning af ejendomsværdiskattestoppet opgøres til 3,1 mia. kr. i 2005, jf. tabel 2.

Tabel 2

Provenuvirkning af ejendomsværdiskattestoppet, 2005

 

 

 

Uden

skattestop

Med

skattestop

Forskel

(i 2005)

 

 

 

---------------------------  Mio. kr.   ------------------------

 

 

Almindelig ejendomsværdiskat, §5

21.526

15.934

-5.592

 

 

Nedslag i ejendomsværdiskat i alt

-7.331

-4.850

2.481

 

 

Heraf:

- 2 promille nedslag til gamle ejere, §6

-2.558

-1.933

625

 

 

- 4 promille nedslag til gamle ejere, §7

-1.116

-1.108

8

 

 

- Stigningsbegrænsning, §9

-1.657

-243

1.414

 

 

- Nedslag for alderspensionister, §8 og §10

-643

-542

101

 

 

- Nedslag for flerårig erhverv

-50

-36

14

 

 

- Nedslag for køb og salg

-1.174

-888

286

 

 

- Nedslag for udlejning

-87

-67

20

 

 

- Fritagelse for ejendomsværdiskat

-45

-34

11

 

 

Samlet ejendomsværdiskat

14.195

11.084

-3.111

 

 

Anm.: Udgangspunktet for beregningen er ejendomsvurderingerne i 2004 for de enkelte ejendomme. Disse er fremskrevet til 2005 med vurderingsstatistikken fordelt på amter og ejendomstyper.

Kilde: Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 3,3 pct. af befolkningen i 2004.

 

 

Opgørelsen af ejendomsvurderingerne i 2005 vurderes omtrent at være i overensstemmelse med AErådets opgørelse. Det bemærkes, at AErådet som hovedregel benytter samme datagrundlag og samme metode som Finansministeriet ved beregninger af befolkningens disponible indkomster.

Som nævnt er der en forskel mellem på den ene side Finansministeriets og Skatteministeriets og på den anden side AErådets vurdering af provenuvirkningen af ejendomsværdiskattestoppet i 2005. Denne forskel vurderes helt overvejende at skyldes forskelle i beregningen af en række nedslag i ejendomsværdiskatten, jf. tabel 2.[2]

Ejendomsværdiskatten udgør som hovedregel 1 procent af ejendomsværdien op til en progressionsgrænse på godt 3 mio. kr. og 3 procent af resten. I forhold til den således beregnede ejendomsværdiskat er der imidlertid en række nedslag, herunder bl.a. nedslag for ejendomme erhvervet før 1. juli 1998, stigningsbegrænsning, nedslag til pensionister med relativt lav indkomst, nedslag for ikke-beboet periode, nedslag for delvis udleje af boligen samt nedslag for ejertid, dvs. for køb eller salg i løbet af indkomståret.

Disse nedslagsregler indebærer samlet set en betydelig reduktion af provenuet af ejendomsværdiskatten, både i den hypotetiske situation uden et ejendomsværdiskattestop og i den aktuelle situation med ejendomsværdiskattestoppet. De faktiske nedslag i ejendomsværdiskatten i 2005 er imidlertid væsentlig mindre, end de ville have været i en situation uden et ejendomsværdiskattestop. Hvis der ikke tages højde for denne forskel, vil det føre til en overvurdering af provenuvirkningen af ejendomsværdiskattestoppet.

Værdien af ejendomsværdiskatten før diverse nedslag skønnes i 2005 at udgøre hhv. godt 15,9 mia. kr. med det gældende skattestop og 21,5 mia. kr. i en hypotetisk situation uden skattestop, svarende til en forskel på ca. 5,6 mia. kr., jf. tabel 2.

Den samlede værdi af nedslag i ejendomsværdiskatten skønnes i 2005 at udgøre hhv. godt 4,8 mia. kr. med det gældende skattestop og godt 7,3 mia. kr. i en situation uden skattestop, dvs. de samlede nedslag skønnes at være ca. 2,5 mia. kr. mindre i 2005 end i en hypotetisk situation uden ejendomsværdiskattestoppet.

Det faktisk realiserede provenu af ejendomsværdiskatten efter diverse nedslag skønnes således til ca. 11,1 mia. kr. i 2005 med det gældende skattestop, mens provenuet skønnes at ville have været ca. 14,2 mia. kr. uden et skattestop, hvilket som nævnt svarer til et provenutab på ca. 3,1 mia. kr. i 2005.

Det bemærkes, at Finansministeriet og AErådet har omtrent samme vurdering af skattestoppet konsekvenser for ejendomsværdiskatten før nedslag. Derimod er der betydelig forskel i vurderingen af skattestoppets betydning for nedslagene i ejendomsværdiskattestoppet, bl.a. fordi AErådet ikke indregner effekten af stigningsbegrænsningsreglen i forløbet uden et skattestop. Dette skønnes at være den primære årsag til, at AErådet opgør et noget større provenutab som følge af ejendomsværdiskattestoppet i 2005.

 



[1] For 2005 er det dog en beregnet ejendomsskat der indgår, men pga. af skattestoppet er den beregnede ejendomsværdiskat ikke særlig følsom over for forudsætninger vedr. fx ejendomsvurderingerne i 2005.

[2] Det bemærkes endvidere, at AErådets rapport udkom i februar 2006, og at de nævnte resultater herfra er baseret på oplysninger om bl.a. væksten i ejendomspriserne, som på nuværende tidspunkt er ca. 1 år gamle.