10. februar 2006 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål  nr. 202 (alm. del) af 8. februar 2006 Spørgsmål: ”Ministeren  bedes  oversende  en  redegørelse  for  den  forestående  vedtagelse  af Eurovignet-direktivet, som er nævnt på side 21-22 i Skatteministeriets notat af 31. januar 2006 (SAU alm. del – bilag 90) og herunder bl.a. redegøre for de skatte- mæssige konsekvenser af vedtagelsen af forslaget, den danske regerings holdning til forslaget samt den danske regerings holdning til at vejafgifter ifølge direktivet fremover fra 2012 kan pålægges køretøjer over 3,5 ton, hvor grænsen i dag er 12 ton”. Svar: ”Kommissionen har den 23. juli 2003 fremlagt et forslag (KOM(2003)448) til æn- dring  af  direktiv  (1999/62/EF)  om  afgifter  på  tunge  køretøjer  for  benyttelse  af visse infrastrukturer, det såkaldte eurovignettedirektiv.   Sagen har i flere omgange været forelagt Folketingets Europaudvalg. Den 3. marts 2004 forelagde transport- og energiministeren forhandlingsmandatet. Folketingets Skatteudvalg er senest blevet orienteret om sagen i forbindelse med samrådet den 2. marts 2005.   Forslaget har til hensigt at harmonisere betingelserne for opkrævning af vejafgifter og  brugsafgifter  med  tilknytning  til  benyttelse  af  infrastrukturer  for  at  sikre  fair konkurrence mellem transportoperatørerne.   Direktivforslaget er blevet behandlet af Rådet (transport). Den 21. april 2005 blev der opnået politisk enighed om forslaget, og Europa-Parlamentet har efterfølgen- de godkendt forslaget den 15. december 2005. Forslaget kan snarest endeligt ved- tages. Det oprindelige direktiv gav nogle fælles rammer for afgifter på tunge godskøretø- jer for at benytte visse dele af det europæiske vejnet. Vejbenyttelsesafgifterne var enten  perioderelaterede  (brugsafgifter),  således  at  medlemslande  kunne  kræve betaling  for  brug  af  vejene  inden  for  en afgrænset  tidsperiode,  fx  et  år, eller  af- standsrelaterede (vejafgifter).    
2 Det  nye  ændringsforslag  fokuserer  primært  på  de  afstandsrelaterede  vejbenyttel- sesafgifter  (vejafgifter).  Denne  revision  af  det  eksisterende  direktiv  indebærer blandt  andet,  at  vejafgifter  kan  differentieres  efter  den  faktiske  kørsel,  lastbilens vægt, kørselstidspunktet og udstødningsnormer. Direktivet er et rammedirektiv, der fastsætter regler for implementering af vejbenyt- telsesafgifter, hvis medlemsstaterne vælger at benytte denne afgiftsform. For ek- sempel bevares princippet om maksimumafgiftssatser i samarbejdet om eurovig- netten. Der er således ikke krav om, at lande skal hæve afgiften.   Danmark har under forhandlingerne lagt vægt på, at den nuværende vægtgrænse for køretøjer, der omfattes af direktivet, kan forblive på 12 tons. I det nye direktiv er  udgangspunktet  fra  2012  en  vægtgrænse  på  3,5  tons,  dog  således  at  en  vægt- grænse på 12 tons kan bevares, hvis en nedsættelse af vægtgrænsen er forbundet med væsentlige gener for trafikstrømmen, miljø, støjniveau, trængsel eller sundhed og/eller er bundet med væsentlige administrative omkostninger. Det grundlag vil Danmark bruge til at bevare en vægtgrænse på 12 tons. Når direktivet er endeligt vedtaget, kan Danmark beslutte enten at indføre vejaf- gifterne  efter  de  vedtagne  regler  eller  at  fortsætte  med  det  eksisterende  system med brugsafgifter. Dermed vil det nye direktiv ikke få konsekvenser for Danmark, og der er derfor ikke spørgsmål i forhold til skattestoppet. Danmark kan støtte det foreliggende kompromisforslag”.