J.nr.
                                                                                                               Â
Til
                         Folketingets Skatteudvalg
Hermed sendes svar på spørgsmålene 197, 198, 199 og 200 af 8. februar 2006.
(Alm. del).
                         Kristian Jensen
                                                                             /Karsten Juncher
Spørgsmål 197:
"Personaleorganisationen DTS har efter et hovedbestyrelsesmøde den 27. januar 2006 udsendt en udtalelse, hvori der udtrykkes stor bekymring blandt andet på grund af planerne om udflytning af opgaver fra SKATs Hovedcenter i København til centre rundt omkring i landet. Vil ministeren oplyse, hvad det er for opgaver, der henholdsvis i 2006, 2007, 2008 og 2009 påtænkes udflyttet fra Hovedcentret?"
Svar:
Der er truffet beslutning om udflytning af nedenstående opgaver. Udflytningen af de pågældende opgaver finder sted i perioden 2006-08, således at tidshorisonten varierer for de enkelte opgaver.
Ansvarsområder |
Opgaver |
Årsværk tilføres følgende enhed |
||
Sjælland |
Andet |
I alt |
||
Kontrol |
Udveksling af oplysninger med udlandet samt kompetent myndighed Kontrolinformationscenter (KIC) Systemadministration på Lignings- og kontrolområdet |
6 |
6
3 |
15 |
Service |
Toldrelaterede opgaver Egen Acces mv. Tinglysningsafgift |
2
1 |
1 0,2
|
4,2 |
Juridisk Service |
Fagområder indenfor Skat og Moms |
1,5 |
10,5 |
12 |
Inddrivelse |
Opgaver vedr. kuratorsamarbejde og retlige initiativer via kammeradvokaten |
0,4 |
0,6 |
1 |
IT-services |
MIA-administration og mediekonvertering Autorisationer Ekstern helpdesk |
|
2 5 3 |
10 |
Der kan blive tale om yderligere udflytninger i de nævnte år, hvis faglige analyser tilsiger det.
Spørgsmål 198:
"Vedrørende de påtænkte udflytninger af arbejdsopgaver fra SKATs Hovedcenter til centre rundt omkring i landet bedes ministeren oplyse i hvilke tilfælde, der bliver tale om en total udflytning af en arbejdsopgave, og i hvilke tilfælde der bliver tale om en delvis udflytning af en arbejdsopgave, således at den nuværende kompetence hos Hovedcentret fremover bliver delt mellem Hovedcentret og et lokalt center."
Svar:
I SKAT er det hensigten at samle en række opgaver i videns- og kompetencecentre med henblik på at opnå stordriftsfordele og på at skabe stærke faglige miljøer.
Videnscentre kan betragtes som en overbygning til de udførende enheder i skattecentrene og/eller kompetencecentrene, idet et videnscenter har til opgave at bistå med faglig sparring. Et videnscenter har tillige til opgave at sikre og understøtte koordineringen på tværs af de faglige søjler samt at følge op på ensartethed, kvalitet og tilfredshed med opgaveløsningen. Som udgangspunkt er det hensigten, at et videnscenter vil få den samme opgaveportefølje som et fagkontor i Hovedcenteret.
Et kompetencecenter er en specialiseret faglig enhed, der er ansvarlig inden for et større eller mindre fagområde. Ud over opgaven med at koordinere og fastlægge rammer for opgavevaretagelsen inden for det givne fagområde har kompetencecenteret kompetence til at træffe afgørelser.
Et videns- og kompetencecenter er kombinationsmodellen, hvor videnscentret og kompetencecentret for en nærmere defineret opgave er placeret samme sted. Et videns- og kompetencecenter udfører således såvel eksternt rettede opgaver som for eksempel sagsbehandling og afgørelser over for borgere og virksomheder som internt rettede opgaver som for eksempel lovfortolkning og faglig sparring.
En række af de nævnte centre skal opbygges i den kommende tid, og der skal i den forbindelse indvindes erfaringer med grænsefladerne mellem videns- og kompetencecentrene og Hovedcentret.
Der henvises i øvrigt til notatet, som vedlægges min besvarelse af spørgsmål 200.
Spørgsmål 199:
"Vil ministeren redegøre for, om ministeren har tiltrådt en endelig plan for udflytningen af arbejdsopgaver fra SKATs Hovedcenter til centre rundt omkring i landet, eller om ministeren blot har tiltrådt nogle rammer for SKATs ledelse for udflytningen af arbejdsopgaver? Hvis det sidste er tilfældet, bedes ministeren redegøre for de rammer, ministeren har udstukket for SKATs ledelse?"
Svar:
Jeg kan oplyse, at jeg har tiltrådt et notat med en overordnet plan for udflytningen af de opgaver, der på nuværende tidspunkt er truffet beslutning om. Jeg overlader de mere konkrete planer for implementering af beslutningerne til SKAT.
Spørgsmål 200:
"Såfremt ministeren har tiltrådt redegørelsen fra SKAT for gennemførelsen af udflytningerne fra Hovedcentret, anmodes ministeren om at tilsende udvalget disse redegørelser."
Svar:
Jeg vedlægger en kopi af det notat med en overordnet plan, der er omtalt i min besvarelse af spørgsmål 199, til udvalgets orientering.
Jeg skal for en ordens skyld bemærke, at der er tale om en plan, og at der således kan ske justeringer i de tilfælde, hvor det viser sig at være hensigtsmæssigt. Netop indenfor rammerne af SKAT, der er etableret som en enhedsorganisation, er der gode muligheder for løbende at justere forhold, der ikke er hensigtsmæssige.