J.nr. 2005-518-0163    Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr.     152, 153, 154 og 155 af  16. januar 2006. (Alm. del). Kristian Jensen / John Fuhrmann

Side 2 Spørgsmål 152:  Vil ministeren – - spørgsmål 90 – g- gelsen af lovforslaget om virksomhedspant analyserer, hvilke typer virksomheder, der skal afholde de dermed forbundne omkostninger? Svar: Det fremgår af  såvel svaret som selve spørgsmål 90, at der er tale om indtægter i 2006. Provenubemærkningerne i lovforslaget vedrører som oplyst i lovforslaget det varige årlige prov enutab. Skønnet for 2006 er en del af den samlede budgettering for indtægterne fra tingl   ysningsaf- giften i 2006. Skønnet er således ikke en del af lovforslaget. I forbindelse med budgetteri  n- gen skelner Skatteministeriet ikke mellem forskellige virksomheder – og kø benhavnere for den sags skyld.   Regeringen har    forbindels e med indførelsen af virksomhedspant offentliggjort flere anal y- ser. Bl.a. har udvalget om virksomhedspant offentliggjort en betænkning ”Betænkning om virksomhedspant”, som spørgeren kan finde på Justitsministeriets hjemmeside. Deru   dover kan jeg bl.a. henvise til bemærkningerne i selve lovforslaget.    Spørgsmål 153:   Kan ministeren i forlængelse af besvarelse af SAU af alm. del   –  spørg smål 90 – virksomhedspant, og den forventede udgift til tinglysningsafgift i 2006 på i alt 250 mio. kr. således vil belaste disse virksomheder? Svar: Virksomhedspant er en mulighed som alle virksomheder – - kan be- nytte, hvis de vil. Afgiftssatserne er de samme for små og store  virksomheder. Afgiftssat- serne er i øvrigt også den samme som for tinglysning af andet pant. Fordelene ved vir  k- somhedspant afhænger ikke kun af en virksomhedens størrelse. Forskelle mellem brancher og forskelle i virksomhedernes finansiering mv. betyder, at der er meget store forskelle i, hvor fordelagtigt virksomhedspant er for den enkelte virksomhed. Mere konkret afhænger fordelen ved virksomhedspant af virksomhedens finansieringsbehov, og af hvilke andre muligheder virksomheden har for at stille sikkerhed – fast ejendom. Afgiftsbetalingen afhænger desuden af, hvor stort et pant virksomheden tin  g- lyser. Jeg kan derfor ikke bekræfte, at små og mellemstore virksomheder vil blive særligt belastet.    Jeg finder i øvrigt, at d et er forkert at tale om, hvem, der bliver belastet. Virksomhedspant er en mulighed, som virksomhederne kan benytte, hvis de vil. Hvis virksomhederne vælger at benytte ordningen, skal de betale tinglysningsafgift, lige som de skulle have gjort ved tinglysning af andet pant.

Side 3 Endvidere er det nødvendigvis ikke den formelle indbetaler, der bærer den reelle økonom iske byrde af en afgift. Generelt siger den økonomiske teori, at jo hårdere konkurrencen er, jo større er sandsynligheden for, at virksomheder vælter   skatte- og afgiftsbetalinger videre. Forklaringen er, at tilstrækkelig hård konkurrence tvinger virksomhederne til at sætte priserne lig med o m- kostningerne. Ved højere priser vil virksomhederne blive udkonkurreret. Ved lavere pr iser vil de gå konkurs. Hvi s omkostningerne stiger i en situation med hård konkurrence, stiger pr isen dermed også. Hvis danske virksomheder er i konkurrence med udenlandske virksomheder, der ikke betaler tilsvarende skatter og afgifter, vil de dog næppe blive overvæltet i forbrugerp riser- ne. Afgifterne og skatterne vil snarere blive nedvæltet i lønnen, således at lønmodtagerne vil bære virksomhedernes skatter og afgifter i form af l  avere løn.       Spørgsmål 154:   Hvad er baggrunden for, at der i lovforslaget L 162 2004/05 2. samling om indførelse af virksomhedspant kun var angivet en årlig provenugevinst af tinglysning  s- afgiften på 29 mio. kr. vedrørende virksomhedspant, når Skatteministeriet nu skønner, at provenuet for 2006 vil blive 250 mio. kr.? Svar: Som oplyst i besvarelsen af SAU alm. del. spørgsmål 90 er å   rsagen til merprovenuet på kort sigt, at tinglysningsafgiften betales på det tidspunkt, hvor pantet tinglyses, mens pa ntet – og dermed afgiften – æ  re et ekstraordinært stort provenu i en introduktionsperiode, hvor alle for første gang får muli ghed for at tinglyse virksomhedspant. Provenuberegningerne i lovforslaget vedrører som nævnt i lovforslaget de ”skønnede varige å r- lige økonomiske konsekvenser for  staten”. Dette tal vedrører det beløb, der vil komme i stat   s- kassen hvert år som følge af løbende fornyelser, nye virksomheder mv., når omfanget af vir k- somhedspant er kommet op på et naturligt niveau. Der er med andre ord tale om to forskellige tal, fordi de vedrører noget forskelligt. Spørgsmål 155:   Vil ministeren redegøre for, hvorfor tinglysningsafgiften for virkso m- hedspant ikke er i strid med regeringens skattestop, da virksomhedspant jo normalt vil sup- plere almindelige låneaftaler uden stempelafgift e ller tinglysningsafgift. Svar: Skattestoppet siger lidt forenklet, at eksisterende afgifter ikke må sættes op, og at der ikke må in dføres nye afgifter. Tinglysningsafgiften er en afgift på tinglysning. Der skal eksempelvis betales afgift af tin g- lysning af pant. Virksomhedspant er ny form for pant, der kan tinglyses. Når virksomhed s- pant tinglyses, skal der betales helt almindelig tinglysningsafgift af tinglysningen af pantet. Det svarer fuldstændig til tinglysning af andet pant   – biler.

Side 4 Der er med andre ord ikke tale om en ny afgift eller afgift på noget, der ikke var afgift på i forvejen. Der har hele tiden været tinglysningsafgift på tinglysning af pant. Den nye muli   g- hed for at tinglyse virksomhedspant er derfor også o mfattet af disse generelle regler for tinglysning af pant. Situationen med tinglysning af virksomhedspant kan sammenlignes med en bilmodel, der først er kommet på det danske marked efter skattestoppets indførelse. Sådan en bil bliver også b elagt med afgifter efter de samme regler som biler, der allerede var på markedet.