J.nr. 2006-418-0289    Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed  sendes  svar  på  spørgsmål  nr. 150 af 11.  januar 2006 . (Alm. del). Kristian Jensen /Lise Bo Nielsen

Side 2 Spørgsmål: Ministeren bedes oversende en beregning, der viser de provenumæssige   konsekvenser af at ind- føre en ny virksomhedsskatteordning, som FRR og SRF har foreslået. I den forbindelse bedes det opgjort hvad de provenumæssige konsekvenser vil være, hvis den foreslåede ordning træder i stedet for den eksisterende, hvis de to ordninger kører parallelt og hvis den eksisterende or d- ning bliver aftrappet over 10 år? Svar: Det  er meget vanskeligt at vurdere de provenumæssige konsekvenser af en hel eller delvis in  d- fø relse af den skitserede ordning. Det skyldes primært usikkerhed om de a  dfærdsmæssige æ n- dringer som følge af skitsen. Hertil kommer, at skitsen ikke indeholder nærmere overgangsb   e- stemmelser. En gradvis obligatorisk overgang til de foreslåede regler, f. eks. over 10 år, forekommer ikke  at være realisabel uden stort administr  ativt besvær for både borgere og myndigheder. Der er derfor i det følgende alene foretaget en gennemgang af de elementer, der vurderes at h a- ve størst provenumæssig betydning i forhold til de gældende ordninger: tvungen brug af kapitalafkastordningens skematiske rentefradrag   ændring i størrelsen af virksomhedsopsparingen som følge af ændrede bin dingsregler   og adgang til forlods afskrivninger ved investeringer i bygninger og driftsmidler ved anvendelse af virksomhedsopsparing øget skatteværdi af afskrivninger som følge adgang til forlods afskrivninger ved inv e- steringer i bygninger og driftsmidler ved anvendelse af virksomhedsopsparing Ad tvungen brug af kapitalafkastordningens skematisk rentefradrag Kapitalafkastsatsen for 2005 er på 4 pct. Dette er formentlig lavere end den gennemsnitlige l å- nerente for personligt ejede virksomheder. Danmarks Statistik har således opgjort pengeinstitutternes gennemsnitlige udlånsrente til personligt ejede virksomhede r til ca. 6 ½   pct. p.a. i 2005. Dette peger på, at de faktiske renteudgifter i en række tilfælde er større end det skematisk beregnede beløb. I samme retning trækker det, at virksomhedens gæld kan være større end væ   rdien af dens aktiver. Dette kan f. eks skyldes en godkendt negativ indskudskonto eller underskud i tidligere år, som er finansieret ved låneoptagelse. I sådanne situationer vil det skematiske rentefradrag ikke give de erhvervsdrivende fuld fradragsværdi for deres renteudgifter. Dette trækker i   retning af et merprovenu. Omvendt vil erhvervsdrivende, der har finansieret til lav rente, f. eks. gennem flekslån,  få en skattelempelse i det omfang, de ikke allerede anvender kapitalafkastordningen. Hvis de to ordninger kører parallelt, vil den mangle nde fradragsværdi for  renteudgifter givet medføre, at den skitserede ordning kun vil blive anvendt i begrænset omfang af selvstændige, der i dag anvender den egentlige virksomhedsskatteordning. De provenumæssige virkninger af skitsen vil i denne situation være begrænset. En tvungen overgang til ordningen må i relation til rentefradraget vurderes at medføre et me  r- provenu. Der er ikke statistisk grundlag for at foretage en egentlig beregning af størrelsen. Til illustration af provenuvirkningen er der nedenfor vist et par beregningseksempler. De tager ud-

Side 3 gangspunkt  i de årlige virksomhedsrenter i virksomheder omfattet af virksomheds ordningen på ca. 17,5 mia. kr. Det er endvidere  lagt til grund, at kapitalafkastgrundlaget svarer til restgælden på lånene. H  vis den  gennemsnitlige lånerente er  5 pct. p.a., og kapitala fkastsatsen er 4 pct., vil en overgang til det skematiske kapitalafkast indebære et  merprov  enu på  skøns  mæssigt 0,9 mia. kr. årligt. Der er her forudsat en gennemsnitlig forskel mellem skatte satserne for personlig indkomst og kapitalindkomst på 25 pct. -enheder. Er den gennemsnitlige lånerente i stedet 6 pct. p.a., stiger merprovenuet til  skøns mæssigt 1,5 mia. kr. årligt. Såfremt den reducerede skatteværdi af renteudgifterne skulle imødegå s med en forbedret kapi- talafkastsatsberegning, ville dette omvendt medføre et provenutab. En forhøjelse af afkastsatsen med 1 pct.-enhed skønnes således at medføre et  provenutab i størrelsesordenen 0,3 mia. kr. å r- ligt. Det forekommer dog ikke rimeligt, at kapitalafkastet skal kunne overstige afkastet ved al- ternative placeringer Ad ændrede bindingsregler og ændrede anvendelsesregler for virksomhedsopsparing. For skatteydere, der anvender den gældende kapitalafkastordning, indebære skitsen lempe lser, idet bindingen nedsættes, hvilket giver mulighed for at anvende de resterende midler til pr  ivate formål og dernæst kan de opsparede midler anvendes som forlods afskrivninger. Dette g   iver et øget incitament til virksomhedsopsparing, hvilket trækker i retning af et    umiddelbart provenu- tab og på langt sigt et rent etab. For skatteydere, der anvender den eksisterende virksomhedsordning, har ændringerne modsa  t- rettede incitamentsvirkninger. Indførelsen af binding trækker i retning af lavere virksomhed   s- opsparing, mens adgangen til privat anvendelse af de resterende midler og adgangen til forlods afskrivninger trækker i retning af  øget virksomhedsopsparing. Det er meget vanskeligt at  vurdere nettoeffekten af ændringerne, hvis den skitserede nye or  d- ning bliver obligatorisk. Adgangen til forlods afskrivninger kunne dog tænkes at trække i re t- ning af en øget virk somhedsopsparing. I 2006 budgetteres virksomhedsopsparingen (brutto) til ca. 13  mia. kr. Såfremt den forøges med 10 pct. som følge af skitsen, skønnes det umiddelbar  e provenutab at udgøre ca. 0,45 mia. kr. årligt. På langt sigt vil dette blive modvirket af større hævet opsparing, således at der pr i- mært er tale om et rentetab. Ad øget skatteværdi af afskrivninger som følge adgang til forlods afskrivninger ved investe - ringer i bygninger og driftsmidler Den foreslåede adgang til forlods afskrivninger indebærer en fremrykning af afskrivningstids   - punktet, hvilket giver de  selvstændige en rentefordel. Omvendt indebærer det et provenutab for det offentlige. For bygningsafskrivningernes vedkommende stiger værdien af afskrivningerne med ca. 50 pct. og for driftsmidler med ca. 15 pct. Ved beregningen er der forudsat en rente på 5,5 pct. p.a. Det samlede provenutab pr. 1 mia. kr.s  årlige bygningsinvest eringer vil udgøre ca. 0,4mia. kr. og for driftsmidlers vedkomme nde ca. 75 mio. kr. De umiddelbare provenuvirkninger er dog langt større, da den skitserede investeringsfondsor d- ning vil indebære et umiddelbart  provenutab i investeringsåret. Provenutabet vil gradvist blive indhentet i takt med et øget provenu i de efterfølgende år som følge af bortfaldet af de o rdinære afskrivninger.

Side 4 Der er ikke holdepunkter for at skønne over, hvor meget muligheden for forlods afskrivninger vil blive anvendt, hverken i en obligatorisk ordning eller i en frivillig ordning. Der vil dog for- mentligt blive tale om betydelige provenutab i en årrække. Det kan i den forbindelse nævnes, at det i forbindelse med udfasningen af adgangen til at foretage investeringsfondshenlæggelser fra og med 1994 blev anslået , at merprovenuet i 1998, hvor adgangen var fuldt udfaset,  ville udgø- re ca. 1,6 mia. kr. En væsentlig del af dette provenu må antages at vedrøre selvstændige omfa t- tet af virksomhedsordningen.