J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Skatteudvalg

 

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.139, 140, 141, 142, 143, 144 og 145 af 9. januar 2006.

(Alm. del).

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Karsten Juncher

Spørgsmål 139:

"I forbindelse med fusionen på skatteområdet er der fremkommet oplysninger om, at der skal ske en geografisk omplacering af arbejdsstederne udenfor SKATs hovedcenter for spidskompetencer som transfer pricing-sager, straffesager og sager vedrørende punktafgifter, hvorfor ministeren bedes redegøre for, hvad der er kalkuleret med som ’frafaldsprocent’ for den nuværende højt specialiserede arbejdskraft på hvert af de pågældende områder – ’frafaldsprocent’ forstået som den procentsats af de nuværende medarbejdere, der ikke flytter med deres arbejdsopgaver til et nyt tjenestested."

 

Svar:

Jeg vil gerne indledningsvis redegøre for baggrunden for de oplysninger og spørgsmål, der fremgår af skatteudvalgets spørgsmål 139-145.

 

Det fremgår af regeringsgrundlaget fra 2001, at regeringen allerede på dette tidspunkt formulerede et mål om at sikre en afbalanceret udvikling i Danmark, hvor befolkningen har gode og ligelige levevilkår, uanset hvor i landet man bor. En forudsætning herfor er, at regionalpolitiske hensyn tænkes ind i alle relevante initiativer.

 

Af regeringsgrundlaget fra 17. februar 2005 fremgår det, at der stadig er fokus på en afbalanceret regional udvikling, idet

 

’regeringen ved placeringen af statslige institutioner fortsat vil tage regionale hensyn i lokaliseringen af statslige arbejdspladser. Nye statslige institutioner vil som udgangspunkt blive placeret uden for hovedstaden, og der tages regionale hensyn ved effektiviseringer af eksisterende arbejdspladser.

I udmøntningsplanen for kommunalreformen fra september 2004 er navnlig byer, som i forbindelse med kommunalreformen mister deres status som hovedsæde for amtsforvaltningen, tilgodeset ved placeringen af de kommende regionale statslige kontorer, de statslige skattecentre og beskæftigelsesregionerne.’

 

Hensynet til en afbalanceret regional udvikling er således også indgået i de kriterier, der har ligget til grund for placeringen af opgaver i de forskellige skattecentre mv. i SKAT. Det gælder både de opgaver, hvor beslutningen om placering er truffet centralt, og de opgaver, hvor beslutningen om placering er truffet i SKATs fem samarbejder.

 

Jeg er naturligvis klar over, at omlægningerne på såvel skatte- og inddrivelsesområdet som mere generelt i kommunalreformen har som konsekvens, at arbejdsstedet for mange medarbejdere flyttes. Det er imidlertid uundgåeligt, hvis en række af de mål, der er formuleret for omlægningerne, skal opnås.

 

Samtidig er det imidlertid af stor betydning, at det tænkes ind i omlægningerne, at de gennemføres på en sådan måde, at der tages mest muligt hensyn til medarbejderne. Det er blandt andet derfor, at det på et tidligt tidspunkt blev besluttet, at alle medarbejdere som udgangspunkt skulle følge med deres opgave, og at der efter fusionen skulle gennemføres en ønskerunde.

 

På trods af disse initiativer må det antages, at der i den kommende tid vil skulle ske en vis tilpasning på arbejdsmarkedet, således at nogle medarbejdere finder nyt arbejde i deres nærområde, men måske indenfor en anden sektor. Omlægningen på skatte- og inddrivelsesområdet skal således ses i sammenhæng med andre omlægninger i forbindelse med kommunalreformen.

 

Konkret i forhold til opgaverne vedrørende transfer pricing-sager, straffesager og sager vedrørende punktafgifter kan jeg oplyse følgende.

 

Fælles for alle opgaverne er, at de søges samlet, således at der skabes stærke faglige miljøer om de pågældende opgaver.

 

Transfer pricing-sagerne samles i seks centre henholdsvis i Hjørring, Herning, Odense, Holbæk, Høje-Taastrup og København. De seks centre er placeret med et center i hvert af samarbejderne, dog således at der i Nordsjælland – København er to centre.

 

På det foreliggende grundlag forventes det, at der vil skulle knyttes i størrelsesordenen 130-135 årsværk til løsning af TP-opgaven, heraf ca. en tredjedel i juridisk service og ca. to tredjedele til TP-revision.

 

Samlingen i seks centre skal ses i forhold til, at der pr. 1. januar 2005 var udpeget i alt 10 kommuner og kommunale ligningscentre til TP-ligningscentre, hvor kontrollen af særligt kontrolrelevante TP-selskaber, der ikke var på mandtal i ToldSkat Selskabsrevisionen, over en periode skulle samles.

 

De 10 TP-ligningscentre var placeret i København, Glostrup, Odense, Aabenraa, Herning, Hjørring og Århus kommuner samt ligningscentrene FLC-Nord, KomSkat og Skattecenter København Vest. Øvrige selskaber med TP-problemstillinger, fx selskaber, der i mere begrænset omfang har grænseoverskridende kontrollerede transaktioner, var fortsat, primo 2005, placeret i alle de selskabsskattelignende myndigheder.

 

Alt i alt vil en stor del af medarbejderne på området skulle arbejde i samme geografiske områder som hidtil. Dog er opgaven ny ved Skattecenter Holbæk.

 

Ansvars- og straffesager samles som udgangspunkt ligeledes ét sted i hvert af de fem samarbejder, idet opgaven i samarbejdet Sydjylland/Fyn indtil videre dog placeres flere steder.

 

De pågældende sager samles i Thisted, Randers, Korsør og Nærum samt for samarbejdet Sydjylland/Fyns vedkommende i skattecentrene i Billund, Esbjerg, Haderslev og Odense.

 

Det forventes, at der samlet skal anvendes i størrelsesordenen 70-75 årsværk på ansvars- og straffesager på de nævnte skattecentre.

 

Også den overvejende del af punktafgifterne samles fem steder, nemlig i skattecentrene i Skive, Grenaa, Billund, Køge og København.

 

Det forventes, at der skal anvendes i størrelsesordenen 85 årsværk på opgaven.

 

Det er ikke min forventning, at frafaldet på de nævnte opgaver generelt vil være særlig højt. Det bygger jeg på en kombination af, at en væsentlig del af de faglige miljøer, der bygges op, sker gennem en videreudvikling af eksisterende miljøer, og at der nok i mange tilfælde er tale om medarbejdere, der er glade for og stolte af deres arbejde på de pågældende opgaver. Dertil kommer, at det tidligere er besluttet at oprette 500 distancearbejdspladser, hvilket også vil kunne komme medarbejdere på disse områder til gode.

 

Tværtimod tror jeg, at etableringen af nye stærke faglige miljøer vil virke tiltrækkende på en del medarbejdere.

 

 

 

Spørgsmål 140:

"Der er fremkommet oplysninger om, at ministeren ønsker at flytte en række arbejdsopgaver, der i dag udføres i hovedcenteret, til vest for Storebælt, hvorfor ministeren bedes oplyse:

1)      hvilke arbejdsopgaver det drejer sig om,

2)      hvor mange medarbejdere, der i dag varetager de pÃ¥gældende opgaver, og

3)      hvor stor en del af disse medarbejdere, der forventes ikke at følge med, nÃ¥r deres hidtidige arbejdsopgaver flyttes?"

 

Svar:

Der er på nuværende tidspunkt truffet beslutning om, at arbejdsopgaver svarende til godt 31 årsværk flyttes fra Hovedcenteret til skattecentre vest for Storebælt.

 

Årsværkene er på det pt. foreliggende grundlag fordelt således:

 

a)      udveksling af oplysninger med udlandet                                      6 Ã¥rsværk

b)      systemadministration pÃ¥ lignings- og kontrolomrÃ¥det                   3 Ã¥rsværk

c)      toldrelaterede opgaver                                                               1 Ã¥rsværk

d)      egen access mv.                                                                        0,2 Ã¥rsværk

e)      fagomrÃ¥der indenfor skat og moms                                            10,5 Ã¥rsværk

f)        opgaver vedrørende kuratorsamarbejde mv.                              0,6 Ã¥rsværk

g)      opgaver indenfor it-omrÃ¥det                                                       10 Ã¥rsværk

 

Der arbejdes pt. med at udarbejde mere konkrete planer for udflytningen af de pågældende opgaver. Det forventes, at opgaverne udflyttes i perioden 2006-2008.

 

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange medarbejdere der flytter med.

 

Spørgsmål 141:

"Finder ministeren det helt uproblematisk, hvis f.eks. en tredjedel af de højt specialiserede medarbejdere på et eller flere specialområder ikke flytter med deres nuværende arbejdsopgaver til et nyt tjenestested?"

 

Svar:

Opbygningen af den nye organisation er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden, men derimod en proces, der vil forløbe over de kommende år.

 

Det er i den sammenhæng besluttet, at de fem samarbejder i SKAT skal udarbejde planer for den fysiske samling af specialopgaverne. I planerne kan i en overgangsperiode eventuelt indgå virtuel opgaveløsning, hvor medarbejderne på et specialområde organisatorisk er samlet, men fysisk placeret flere steder.

 

Der vil være forskel på, hvor hurtigt den fysiske samling kan finde sted, afhængig af blandt andet opgavens karakter, de praktiske muligheder med lokaler og af, hvilke medarbejdere der skal varetage opgaven.

 

I de omtalte planer skal indgå overvejelser om, hvordan der sikres de fornødne kompetencer til at løse opgaven. I det omfang, at specialiserede medarbejdere ikke flytter med deres opgave til et nyt tjenested, skal der ske kompetenceudvikling af andre medarbejdere.

 

Jeg forventer således, at flytningen af specialopgaver foregår på en sådan måde, at de fornødne kompetencer til at løse opgaverne løbende er til stede.

 

Spørgsmål 142:

"Finder ministeren, at det er realistisk, at højt kvalificerede medarbejdere på et specialområde kan fastholdes på det pågældende område i en situation, hvor arbejdsområdet påtænkes flyttet til et andet tjenestested inden for få år, men hvor medarbejderen ikke selv ønsker at flytte med opgaven?"

 

Svar:

Ja, det gør jeg.

 

Som nævnt er udgangspunkt, at medarbejderne følger med deres opgaver. En medarbejder, som selv vælger ikke at følge sit faglige område, men i stedet medvirker til at videregive den ekspertise, den pågældende har oparbejdet, til andre medarbejdere, og dermed medvirker til at opbygge nye faglige miljøer, antager jeg vil have en betydelig interesse i at løfte denne opgave.

 

Nogle af de stillede spørgsmål påpeger netop det problematiske ved at skulle forflytte medarbejderne. Jeg har svært ved at forstå, at også de tilfælde, hvor medarbejderne ikke flyttes med opgaven, skal problematiseres.

 

Spørgsmål 143:

"Finder ministeren, at det er realistisk og en pædagogisk hensigtsmæssig fremgangsmåde at satse på, at de højt specialiserede medarbejdere, der får frataget deres nuværende arbejdsopgaver pga. udflytning, skal forestå oplæringen af de medarbejdere, som fremover skal udføre de regionaliserede arbejdsopgaver?"

 

Svar:

Jeg henviser til svaret på spørgsmål 142.

Spørgsmål 144:

"Ministeren bedes oplyse, hvor store økonomiske midler, man forestiller sig, der skal anvendes i hvert af de kommende 10 år for at genopbygge de kompetencer, som går tabt, fordi højt specialiserede medarbejdere ikke ønsker at flytte med deres arbejdsopgave i forbindelse med gennemførelsen af planen for regionaliseringen af SKAT?"

 

Svar:

Spørgsmålet bygger på den præmis, at der går en del kompetencer tabt i forbindelse med flytningen af opgaver. Jeg deler ikke ubetinget den opfattelse.

 

Som udgangspunkt vil opbygningen af større, mere robuste faglige miljøer betyde øget kompetence. Jeg er derfor ikke uden videre enig i den opfattelse, at samling af ekspertisen i større enheder, såvel gennem overflytning af tidligere eksperter som gennem oplæring af nye eksperter blandt andet gennem efteruddannelse af eksisterende medarbejdere, betyder et kompetencetab.

 

Det er ikke på nuværende tidspunkt besluttet, hvor meget der skal anvendes på kompetenceudvikling i de kommende år, men jeg er sikker på, at der også i de kommende år vil blive brugt væsentlige ressourcer på kompetenceudvikling. Eventuel genopbygning af kompetencer på højt specialiserede områder vil indgå i den samlede prioritering og vil, hvis der er tydelige behov herfor, naturligvis have høj prioritet.

 

Spørgsmål 145:

"Frygter ministeren ikke, at det vil være sværere at tiltrække de bedste akademiske kandidater, når en række af de højt specialiserede arbejdsopgaver flyttes væk fra Skats hovedcenter og ud i provinsen?"

 

Svar:

Spørgsmålet synes at forudsætte dels, at der ikke efterfølgende vil være højtspecialiserede arbejdsopgaver i Hovedcenteret eller Københavnsområdet, dels at der ikke er gode akademiske kandidater uden for hovedstadsområdet. Over for det står, at der også efter udflytning af opgaver vil være højt specialiserede arbejdsopgaver i Hovedcenteret, og at der efter min bedste overbevisning også er mange gode akademiske kandidater uden for hovedstadsområdet.

 

I øvrigt forekommer det mig, at en regionalt afbalanceret udvikling er en forudsætning for, at det ikke kommer til at udvikle sig som tilsyneladende forudsat af spørgeren.