J.nr. 2006-318-0460    Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed  sendes  svar  på  spørgsmål  nr.     124,  125  og  126  af den 2. januar 2006. (Alm. del). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Side 2 Spørgsmål  124:    Vil  ministeren  redegør e  for  grundlaget  for,  at  spørgsmål  86  besvares  ud  fra den  forudsætning,  at  der  kun  medtages  selve  indkomstgrundlaget  for  topskat  (personlig  in  d- komst + positiv nettokapitalindkomst)? Spørgsmål 125:    Kan ministeren bekræfte, at der med de forudsætninger, der indlægges i b  e- svarelsen af spørgsmål 86, automatisk vil komme det svar, at stort set alle de pågældende ska t- teydere betaler topskat? Svar: Udgangspunktet for at afgive svar på spørgsmål stillet af Skatteudvalget på almind    e- lig del er teksten i det formulerede spørgsmål. Hverken jeg eller mine embedsmænd har a n- dre kilder til fortolkning af udvalgets hensigter eller begrundelse for at stille spørgsmålet. På denne baggrund er der afgivet et svar på alm. del spørgsmål 86, hvor der blev spurgt om antallet af personer, der indenfor en række indkomstintervaller betaler topskat. Det er ikke i spørgsmål 86 specificeret, hvilken indkomst der forudsættes at skulle danne grundlag for intervalopdelingen. Som det formentlig er spørgeren bekendt, kan begrebet ”in  dkomstintervaller” dække over mange forskellige sammensætninger af de mange indkomstarter, der findes i den danske skattelovgivning, og som indgår i eller holdes udenfor de forskellige beskatningsgrundlag. Da der imidlertid i spørgsmål 86 spørges om antallet af tops   katteydere, er det fundet helt naturligt at forudsætte, at det er topskattegrundlaget udvalget har ment med den indkomst, der skulle danne grundlag for intervalopdelingen. At lægge andre indkomster til grund, ville efter min opfattelse kunne medføre berett   iget kritik for overfortolkning af spørgsmålet. På den baggrund giver svaret fyldestgørende oplysninger om, hvor mange topska  tteydere, der ligger i hvert af indkomstintervallerne, og hvor meget de samlet og i gennemsnit betaler i topskat. Spørgsmål 126  : V il ministeren besvare spørgsmål 86 under den forudsætning, at indkomsti n- tervallerne udgøres af de pågældende personers bruttoindkomst bestående af: - Personlig indkomst (med arbejdsmarkedsbidrag), før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag - personlig indkomst uden arbejdsmarkedsbidrag) - nettokapitalindkomst - virksomhedsindkomst (opsparet overskud under virksomhedsordningen) - aktieindkomst? Svar: På baggrund af den angivne specifikation af indkomstgrundlaget, der skal danne grundlag for opdelingen af skatteyderne på indkomstintervaller, er de ønskede oplysninger vist i nedenstå ende tabel.

Side 3 Da der i spørgsmålet anvendes begrebet bruttoindkomst   – hverken skattelovgivningen eller indkomststatistikken - er det forudsat, at der med nettoka- pitalindkomst menes, at det er positiv nettokapitalindkomst, der skal tillægges den perso  n- lige indkomst. Der er således ikke foretaget fradrag for negativ nettokapitalindkomst i det anvendte indkomstgrundlag. Det bemærkes endvidere, at der i det   specificerede indkomstgrundlag sker en vis dobbelt- regning. Der er således både medregnet hævet opsparet virksomhedsoverskud fra tidligere år, som er en del af den personlige indkomst, og indkomst der spares op i virksomhedsor d- ningen i indkomståret. Virkso mhedsopsparingens betydning for resultaterne i denne opgø- relse er således overvurderet, da der i indkomstgrundlaget medtages indkomst fra flere in d- komstår. Endelig bemærkes, at der kun er medregnet aktieindkomst for ugifte personer, der har aktieindkomst over 5.000 kr., og for gifte personer, hvor ægteparret tilsammen har aktiein  d- komst over 10.000 kr. Oplysninger om aktieindkomst under disse beløbsgrænser er ikke tilgængelige i d  atagrundlaget. Tabel 1. Antal personer fordelt på visse indkomstintervaller. 20 06-niveau. Heraf personer der betaler topskat Gns. topskat Indkomst¹⁾ Antal personer i indkomstin- tervallet (1) Antal (2) Pct. af alle i interval- let Samlet topskat (3) (4)=(3)/(1) (4)=(3)/(2) Kr. Pct. Mio. kr. Kr. Kr. 300.000 –   500.000 972.100 638.400 66 4.945 5.085 7.745 500.000 –   700.000 155.400 152.700 98 4.620 29.730 30.255 700.000 –   900.000 44.600 43.600 98 2.315 51.905 53.095 Over   900.000 40.300 39.000 97 4.315 107.070 110.640 I alt 1.212.400 873.700 72 16.195 13.360 18.535 Anm.: Lovmodelberegninger på basis af stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen. 1) Indkomstgrundlaget udgøres af personlig indkomst før fradrag af arbejdsma  rkedsbidrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, opsparet overskud i virksomhedsordningen og aktieindkomst. I forhold til topskattegrundlaget, som anvendtes som indkomstgrundlag i besvarelsen af alm. del spørgsmål 86, er der i det her anvendte indkomstgrundlag ikke fratrukket arbejd  s- markedsbidrag. Der er endvidere tillagt indkomst til virksomhedsopsparing samt aktieind- komst, men til gengæld ikke tillagt fradrag for indskud til kapitalpension, som det er tilfæ l- det i topskattegrundlaget. Disse indkomstkorrektioner indebærer, at der er godt 150.000 flere personer, der har in  d- komst over 300.000 kr., når der  måles på dette indkomstgrundlag i forhold til topska  t- tegrundlaget. Den største stigning i antallet forekommer i indkomstintervallet fra 300.000 kr. til 500.000 kr. Dette indebærer, at andelen af topskatteydere i dette interval udgør ca. to tredjedele, mens det er ca. fire ud af fem i intervallet, der betaler topskat, når der tages u d- gangspunkt i indkomsten, hvoraf der betales topskat, jf. svaret på alm. del spørgsmål 86. Det skal i denne forbindelse nævnes, at skatteydere i 2006 betaler topskat, når deres topskattegrundlag overstiger 318.700 kr.