J.nr. 2006-318-0458    Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 118 af 23. december 2005 . (Alm. del). Kristian Jensen /Birgitte Christensen

Side 2 Spørgsmål: Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. december 2005 fra Wolfgang Mostert vedrørende personalegoder, jf. alm. del  –  bilag 70. Svar: Wolfgang Mostert ser i sin henvendelse på den samfundsmæssige gevinst ved to tiltag, der blev indført ved L 55 fra januar 2002. Det drejer sig om den moderniserede hjemme -pc-ordning og skattefrihed for arbejdsgiverbetalt datakommunikation med adgang til arbejdsstedets netværk. Den moderniserede hjemme-pc-ordning giver mulighed for, at arbejdstageren kan fradrage de udgifter, som arbejdstageren betaler til arbejdsgiveren i forbindelse med at få en computer med tilbehør stillet til rådighed. Fradraget kan højst være 3.500 kr. pr. år. Fradraget er betinget af, at arbejdsgiveren afholder minimum 25 pct. af udgiften ved at stille pc’en til rådighed for arbejd s- tageren. Der er netop afgivet en redegørelse til Folketingets Skatteudvalg som led i lovovervå  g- ningen af den moderniserede hjemme-pc-ordning (Skatteudvalget, alm. del –  bilag 69). I Statusrapporterne fra 2004 og 2005 om personalegoder er skatteudgiften vedrørende den m o- derniserede hjemme-pc-ordning ikke beregnet særskilt. Det skyldes, at anvendelsen af ordni  n- gen har været beskeden. Der er derimod skønnet over skatteudgiften vedrørende hjemme -pc’er, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren i forbindelse med hjemme -arbejdspladser. Det er tal for denne ordning, som der refereres til i Wolfgang Mosterts henvendelse. Generelt er der kun et meget begrænset datagrundlag for at skønne over virkningerne af person   a- legoderne og hermed også eventuelle samfundsøkonomiske gevinster. Skattemin  isteriet søger til stadighed nye og bedre oplysninger om udbredelsen af personalegoderne. I forbindelse med udarbejdelsen af Statusrapporten for 2005 er der fra Telestyrelsen fremkom- met oplysninger om antallet af arbejdsgiverbetalte ADSL-forbindelser. Disse tal viste, at udbre- delsen af forbindelserne var lavere end antaget i de foregående rapporter. Skønnene blev j  usteret i lyset af dette. Dette er der udførligt redegjort for umiddelbart under tabel 1 i Statusra pporten fra 2005. Jeg kan ikke genfinde den trykfejl, som Wolfang Mostert mener at have fundet i Status- rapporten fra 2004. Der er regnet med en værdi på 5.000 kr., hvilket også er angivet op til flere steder i rapporten. Wolfgang Mostert mener, at den samfundsøkonomiske gevinst ved den moderniserede h jemme- pc-ordning og skattefritagelsen af arbejdsgiverbetalte ADSL-forbindelser er meget lille og må- ske endda negativ. Wolfgang Mostert når til denne konklusion ud fra en betragtning om, at formålet med ordni  n- gerne har været generelt at øge udbredelsen af p   c’er og ADSL-forbindelser. Dette er efter Wolf- gang Mosterts mening overflødigt, fordi der allerede før  indførelsen af ordningerne var en kra   f- tig vækst i udbredelsen. Skattebegunstigelserne er derfor givet til bedrestillede personer, der u  n- der alle omstænd  igheder ville have anskaffet pc og/eller ADSL-forbindelse.

Side 3 Det er jeg ikke enig i. Formålet med at skatt efritage arbejdsgiverbetalte hjemme-pc’er og ADSL-forbindelser har været at sikre, at der kan etableres hjemmearbejdspladser uden skatt  e- mæssige hindring  er. Det forekommer ikke sandsynligt, at vi ville have haft samme IT- udbredelse i fravær af skattefritagelserne. Samtidigt giver skattefritagelserne også administr   ative lettelser. Jeg mener ikke, at der er belæg for at konkludere, at den samfundsøkonomiske    gevinst ved ord- ningerne er negativ. Udbredelsen af pc’er og ADSL-forbindelser gør, at Da nmark er godt rustet med IT-kompetencer. Wolfgang Mostert foreslår konkret, at det skal overvejes, om den moderniserede hjemme -pc- ordning og skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte ADSL-forbindelser fortsat har en sam- fundsmæssig berettigelse, og at årlige rapporter til Folketinget om tilskudsordninger m.v. skal forsynes med vurdering af, om ordningen fortsat giver et positivt samfundsmæ  ssigt udbytte. Som nævnt er der   et meget begrænset datagrundlag for at skønne over virkningerne af person   a- legoderne og hermed også eventuelle samfundsøkonomiske gevinster. Jeg mener, at vurderi  n- gerne i fravær af håndfaste oplysninger ville blive meget afhængige af skøn og antagelser. På den baggrund vil sådanne årlige vurderinger kun have begrænset væ rdi.