Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 99 af 25. november 2005 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

”Hvilke konsekvenser får effektivitetskravene for fængslerne, som bl.a. indebærer reduktion af antallet af vagter på nattjeneste, i forhold til de psykisk syge i fængslerne og selvmordsforsøg i fængslerne?”

 

Svar:

 

Den konkrete udmøntning af effektiviseringskravene er decentraliseret til ledelsen på den enkelte institution med udmeldinger fra direktoratet om, at implementeringen skal ske inden for de politisk godkendte rammer, og således at der ved effektiviseringernes gennemførelse tages hensyn til sikkerheden. I det omfang implementeringen af effektiviseringerne medfører, at der vil blive nedlagt poster, skal det også tilrettelægges under hensyntagen til sikkerheden, herunder at den særlige opmærksomhed over for indsatte, der vurderes som psykisk syge, og indsatte, der vurderes som selvmordstruede, ikke forringes.