Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Politikontoret
Sagsnr.:
2005-150-0162
Dok.:
LBN40943
Slotsholmsgade 10
Telefon: 33 92 33 40
E-post: [email protected]
1216 København K
Telefax: 33 93 35 10
Internet: http://www.jm.dk
BB
Besvarelse
esvarelse af spørgsmål nr. 92 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål:
Ministeren bedes give udvalget en redegørelse om overgrebet på en 10-årig søn-
derjysk pige, herunder om anklagemyndighedens påstande og domstolenes ken-
delser og domme i sagen.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Stats-
advokaten, der har oplyst følgende:
Jeg har i anledning af spørgsmålet anmodet Politimesteren i Tønder om en udta-
lelse, idet det er politimesteren, som forestår efterforskningen og varetager udfø-
relsen af sagerne ved byretten.
Politimesteren har bl.a. oplyst følgende:
Politiet i Tønder fik den 4. august 2005 oplysninger fra en kilde, som er politiet
bekendt, at en person NN på et landsted uden for Tønder angiveligt skulle mis-
bruge sin 13-årige datter seksuelt, herunder ved fra omkring årskiftet 2004-2005
at have udlejet hende til andre mænd.
Politiet identificerede den pågældende, som havde to hjemmeboende børn, en nu
11- årig pige (i det følgende kaldet pigen) og en noget yngre pige.
Der blev som følge af de foreliggende oplysninger indledt en efterforskning, bl.a.
ved indhentning af kendelser om telefonaflytning og teleoplysninger i øvrigt.
Den 24. august 2005 blev NN anholdt. Han blev dagen efter fremstillet i et lukket
grundlovsforhør sigtet for overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 2, jf. stk. 1, jf.
§ 23, til dels jf. § 21 medvirken til, dels forsøg på medvirken til samleje samt
anden kønslig omgængelse med et barn under 12 år. Endvidere blev han sigtet for
overtrædelse af straffelovens § 210 om incest.