Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsnr.: 2005-150-0159 Dok.: MCC40193 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk BB Besvarelse esvarelse af spørgsmål nr. 85 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del). Spørgsmål: ”Ministrenes kommentar udbedes til Lars Erslev Andersens kronik i Politiken den 15. november 2005: ”Terrorisme: Forskning og bekæmpelse…”.” Svar: I kronikken bragt i Politiken fra den 15. november 2005 efterlyser Lars Erslev Andersen ny historisk og samfundsvidenskabelig grundforskning i terrorisme   Som bekendt offentliggjorde den tværministerielle arbejdsgruppe om terrorbekæmpelse den 3. november 2005 en rapport om det danske samfunds indsats og beredskab mod terror, der in- deholder en bred vifte af anbefalinger, der kan komme på tale for at styrke indsatsen og be- redskabet mod terror.   Arbejdsgruppen anbefaler bl.a. i rapporten, at der skal ske en styrkelse af den forskningsmæs- sige indsats på terrorområdet – først og fremmest inden for radikalisering og rekruttering. Ar- bejdsgruppen har således foreslået, at der afsættes midler til styrkelse af forskningen på områ- det. Arbejdsgruppen anfører, at der især skønnes at være behov for øget forskning i radikalisering og  rekruttering  til  terrorisme,  men  at  der  samtidig  fortsat  er  behov  for  at  styrke  den  forsk- ningsmæssige indsats inden for hele spektret af tiltag til bekæmpelse af terrorisme, herunder politi- og efterretningsmæssige samt beredskabsmæssige tiltag.  
- I regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse, som regeringen fremlagde den 16. novem- ber 2005 på baggrund af arbejdsgruppens rapport, har regeringen tilsluttet sig arbejdsgruppens anbefaling og tilkendegivet, at den forskningsmæssige indsats på terrorområdet skal styrkes. Det fremgår af regeringens handlingsplan, at styrkelsen af den forskningsmæssige indsats på terrorområdet skal ske ved, at der placeres en bevilling i Udenrigsministeriet med henblik på udmøntning i Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).   De berørte ministerier og efterretningstjenesterne vil blive inddraget i identifikationen af pro- jekterne, ligesom efterretningstjenesterne kan bidrage med ekspertise i projektforløbet, og det er tanken, at konkrete oplæg udarbejdes af DIIS, således at de første projekter kan iværksættes i løbet af 2006.