Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 562 af 21. september 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes redegøre for gældende udleveringsaftaler mellem USA og EU henholdsvis Danmark, herunder især i forhold til krav til sikkerhed for, hvilke straffe de pågældende kan idømmes.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet kan oplyse, at der mellem EU og USA er opnået enighed om en aftale vedrørende udlevering i straffesager.

 

Aftalen, der er undertegnet den 25. juni 2003, er endnu ikke tiltrådt (ratificeret) af EU og USA, idet dette beror på, at alle medlemsstater og USA forud for aftalernes ikrafttræden udveksler diplomatiske noter, hvor parterne tilkendegiver at ville anvende aftalen i deres bilaterale samarbejde.

 

Med henblik på at opfylde de forpligtelser, som følger af udleveringsaftalen mellem EU og USA, blev der i foråret 2005 opnået enighed mellem Danmark og USA om en bilateral aftale om udlevering. Denne aftale, som blev undertegnet den 23. juni 2005, er et supplement til den gældende bilaterale udleveringsaftale mellem USA og Danmark fra 22. juni 1972.

 

Den supplerende aftale består dels af selve aftaleteksten, hvori de nødvendige bestemmelser til opfyldelsen af aftalen mellem EU og USA fastsættes, dels et bilag, der afspejler den integrerede tekst af bestemmelserne i den nugældende bilaterale udleveringsaftale fra 1972 og udleveringsaftalen mellem EU og USA, som finder anvendelse ved ikrafttrædelsen af den supplerende bilaterale aftale.

 

For så vidt angår spørgsmålet om, hvilken straf en udleveret person kan idømmes, kan der særligt henvises til aftalens artikel 8, hvoraf det fremgår, at hvis en lovovertrædelse i den begærende stats lovgivning kan straffes med dødsstraf, men ikke kan straffes med døden i henhold til lovgivningen i den anmodede stat, kan den anmodede stat imødekomme anmodningen om udlevering på den betingelse, at den person, der ønskes udleveret, ikke idømmes dødsstraf. Såfremt den begærende stat ikke af proceduremæssige grunde kan opfylde et sådant krav, kan der alene ske udlevering på betingelse af, at en eventuelt idømt dødsstraf ikke fuldbyrdes. 

 

Om det nærmere indhold af den (supplerende) udleveringsaftale mellem USA og Danmark kan der henvises til det notat, som Justitsministeriet fremsendte den 13. januar 2005 til Folketingets Retsudvalg.

 

Om den gældende retstilstand på området kan det således sammenfattende oplyses, at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen udleveringsaftale (i kraft) mellem USA og EU. Indtil ikrafttrædelsen af en sådan aftale er det derfor som nævnt den nugældende bilaterale udleveringsaftale fra 1972, som gælder i forholdet mellem USA og Danmark. Det bemærkes, at den eksisterende bilaterale udleveringsaftale med USA indeholder en stort set identisk bestemmelse vedrørende dødsstraf – og udlevering vil således efter denne aftale kunne nægtes, medmindre den begærende stat afgiver sådanne forsikringer, som den anmodede stat anser for fyldestgørende for, at der ikke vil blive idømt dødsstraf, eller at en sådan straf ikke vil blive fuldbyrdet.