Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Strafferetskontoret
Sagsnr.:
2005-792-0135
Dok.:
MUB40340
Besvarelse af spørgsmål nr. 55 af
f 4. november 2005 fra Folkeeeetingets
tingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
Ministeren bedes komme med eksempler på tænkte faktiske forløb med dertil knyt-
tet faktisk tilregnelse, der illustrerer, at der er forskel på mulighederne for at statuere
dolus eventualis som i Kuffertdommen (U1979.456H), mens det ikke vil kunne
finde sted i relation til lignende forløb omfattet af straffelovens § 114-114 a.
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 54, er der ikke forskel på afgrænsningen af for-
sætsformen dolus eventualis afhængigt af, hvilke af disse bestemmelser det drejer sig om, herun-
der bestemmelserne i straffelovens § 124, stk. 2, eller §§ 114 og 114 a.
I spørgsmål nr. 183 af 21. juni 2005 til justitsministeren fra Folketingets Retsudvalg citeres en
artikel trykt i Ugeskrift for Retsvæsen 2005 B, side 140, hvori det bl.a. er anført, at (d)et ikke
(er) urealistisk, at terrorgrupper skaffer sig sympatiserende medhjælpere, der står for en begræn-
set delopgave, og som ikke indvies i den samlede plan. I en sådan situation kan medhjælperen få
færten af, at vedkommende er med i noget større og accepterer dette, hvorved der foreligger et
acceptforsæt. Dette eksempel har stor lighed med faktum i den skelsættende Kuffertdom U
1979.576H, hvor der også forelå partiel medvirken.
I Justitsministeriets besvarelse af 18. juli 2005 af spørgsmål nr. 183, er det bl.a. anført, at Ju-
stitsministeriet finder det tvivlsomt, om en person, der har fået en begrænset opgave, og som får
færten af, at vedkommende er med i noget større og accepterer dette, vil have et forsæt, som
er tilstrækkeligt konkretiseret til domfældelse for en terrorhandling. En domfældelse i en sådan
situation vil efter Justitsministeriets opfattelse formentlig kræve, at anklagemyndigheden kan
løfte bevisbyrden for, at vedkommende har indset muligheden for, at hans opgave indgik i udfø-
relsen af den pågældende konkrete forbrydelse, og at han enten indvilgede i denne mulighed eller
ville have udført opgaven, selv om han havde vidst, at den var en del af den pågældende konkre-
te forbrydelse.