Folketingets Retsudvalg             Dato: 27. september 2006

                               Â

Folketingets Retsudvalg har i skrivelse af 7. september 2006 (ad REU alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 537:

 

Spørgsmål 537:

”Kan der ikke være risiko for, at en stærk part i et ægteskab misbruger adgangen til at aftale værneting og lovvalg, og hvordan er dette søgt imødegået i forslaget?”

 

Svar:

Jeg er meget enig i, at mulighederne for at indgå aftale om international kompetence eller lovvalg i ægteskabssager (separation og skilsmisse) i forslaget til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår kompetence og om indførelse af lovvalgsregler i ægteskabssager (KOM (2006) 399) også skal vurderes i lyset af risikoen for, at en ”stærk” ægtefæller ”tvinger” den anden ægtefælle til at indgå aftaler, der er til fordel for den første ægtefælle.

 

I forslaget er dette først og fremmest søgt imødegået gennem et krav om, at sådanne aftaler skal være skriftlige og undertegnet af begge ægtefæller.

 

Endvidere indeholder forslaget i relation til lovvalgsaftaler følgende bestemmelse:

 

”Anvendelse af en bestemmelse i den lov, der skal anvendes i henhold til denne forordning, kan kun afvises, hvis det ville være åbenlyst uforeneligt med ufravigelige retsprincipper i domslandet.” 

 

Under forhandlingerne om forslaget vil man fra dansk side søge retssikkerheden i forslaget for ”svage” ægtefæller i relation til aftaler om international kompetence og lovvalg afdækket og om nødvendigt forbedret. 

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                 /Christina Barfoed-Høj