Udkast til tale
til brug for teknisk gennemgang af
finanslovsforslaget for 2007 i Retsudvalget
1. Jeg vil gerne takke udvalget for denne lejlighed til at gennemgå Justitsministeriets del af finanslovsforslaget for 2007.
Jeg vil i min gennemgang tage udgangspunkt i de overordnede linier i lovforslaget. Hvis udvalget herefter har spørgsmål – også gerne af mere teknisk karakter – er de naturligvis velkomne. Jeg vil så – sammen med mine embedsmænd – forsøge at besvare spørgsmålene her og nu. [Med mig i dag er kontorchef John Vestergaard]
Skulle der være spørgsmål, som ikke kan besvares med det samme, er udvalget naturligvis meget velkommen til at stille skriftlige spørgsmål. Så skal jeg nok sørge for, at de bliver besvaret hurtigst muligt.
2. Inden jeg begynder at tale om konkrete poster på finanslovsforslaget, skal jeg måske starte med at nævne, at 2007 jo er det år, hvor ikke kun politi- og domstolsreformen, men også den statslige bevillingsreform træder i kraft.
Sidste år overgik Civilstyrelsen som forsøgsinstitution til omkostningsbaserede bevillinger, og i år er det så alle institutioner på ministerområdet, der er omfattet af ordningen.
Implementeringen af bevillingsreformen har medført en række ændringer i opsætningen af finanslovsforslaget, og har for nogle af institutionerne også påvirket bevillingsniveauet.
For enkelte institutioner er der endog tale om ganske store bevillingsændringer. Eksempelvis har overgangen til omkostningsbaserede bevillinger betydet, at politiets bevillinger er forhøjet med 160 mio. kr. i 2007 i forhold til budgetoverslagsårene på finansloven for 2006.
De ændrede bevillinger har imidlertid alene teknisk karakter og vil således ikke i sig selv påvirke aktivitetsniveauet.
Håbet – og et afgørende formål med reformen – er imidlertid, at institutionerne med bevillingsreformen får nogle styringsværktøjer, som samlet set kan medvirke til at forbedre ressourceudnyttelsen i den offentlige sektor.
3. For politiets vedkommende er det ikke kun bevillingsreformen, der gør finanslovsforslaget til noget specielt.
Politiets flerårsaftale udløber med udgangen af i år, og som det jo er med flerårsaftalebelagte områder, betyder det, at finanslovsforslaget indeholder betydelige fald i bevillingerne.
Det er klart, at regeringen ikke ønsker, at politiets rammer skal falde. Som det også fremgår af finansforslaget, er der kun tale om tekniske fremskrivninger af bevillingerne for budgetoverslagsårene.
Den endelige fastlæggelse af politiets økonomi i de næste år vil indgå i den kommende tids forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet.
Som alle ved, kan jeg ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvad rammerne i en ny flerårsaftale bliver. Det afhænger af, hvad vi kan blive enige om ved forhandlingerne.
Men at regeringen ønsker at hæve bevillingerne er sikkert.
Regeringen vil i den forbindelse have tre centrale prioriteter:
Politiet og anklagemyndigheden skal for det første have et solidt fundament til løsningen af dagligdagens og fremtidens udfordringer, herunder til den omstillingsproces, der følger af politireformen.
Det betyder bl.a., at udvidelsen af politistyrken og styrkelsen af anklagemyndigheden, som er gennemført i den nuværende aftaleperiode, skal fortsætte i en ny aftaleperiode.
For det andet skal politiet sikres de fornødne ressourcer til gennemførelsen af de investeringer i nye radioer og ny it mv., der bl.a. følger af politireformen. Gennemførelsen af reforminvesteringerne er en afgørende forudsætning for, at reformen bliver den gevinst for dansk politi, som vi alle ønsker os.
Den tredje høje prioritet er bekæmpelsen af terror. Den internationale udvikling understreger, at kampen mod terror langt fra er slut, og at vi derfor fortsat må være parate til at se på, hvor vi kan gøre indsatsen endnu bedre.
Det gælder bredt, men ikke mindst også for politiet, der er en væsentlig aktør i terrorbekæmpelsen.
Regeringen har derfor i finanslovsforslaget afsat en reserve på 500 mio. kr. årligt bl.a. til investeringer i politiet samt til en styrkelse af Danmarks indsats mod terror. Finansieringen og udmøntningen af reserven vil indgå i forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet.
Jeg ser frem til disse forhandlinger og vil meget snart indkalde alle partierne til indledende drøftelser.
4. På det andet store reformområde – domstolene – er 2007 også speciel. Sammenlægningen af de 82 retskredse til 24 er en meget stor udfordring. Mange arbejdspladser skal flyttes rundt, og inden da skal der findes egnede bygninger til de nye store kredse. Det er en stor opgave, som nok skal gøre 2007 til et spændende år.
Ved fastlæggelsen af domstolenes rammer på finansloven er der taget højde for de økonomiske konsekvenser af reformen.
I alt er domstolene i perioden 2007 til 2010 tilført 450 mio. kr. Penge der skal gå til styrkelse af domstolsbetjeningen og til investeringer i ny it.
En enkelt ting udestår dog fortsat. Det drejer sig om de årlige merudgifter på 14 mio. kr., der fulgte af det afsluttende politiske forlig om reformen, og som bl.a. vedrører udgifter til ekstra afdelingskontorer og bitingsteder samt oprettelsen af flere dommerstillinger.
Regeringen vil i finanslovsforhandlingerne drøfte finansieringen af disse midler med partierne bag domstolsreformen.
Sideløbende med domstolsreformen er Domstolsstyrelsen i fuld gang med at forberede overgangen til digital tinglysning.
Målet er som bekendt, at domstolene fra 1. april 2008 kan overgå til digital tinglysning.
Domstolsstyrelsen har netop afsluttet et EU-udbud af udviklingen af it-systemet. Det er på den baggrund forventningen, at Domstolsstyrelsen meget snart vil kunne fremlægge en ajourført samlet oversigt over økonomien i projektet, hvortil der alene til investeringer i it er afsat mere end 200 mio. kr. frem til 2010.
Projektet vil umiddelbart herefter med henblik på indgåelse af kontrakt med it-leverandøren blive forelagt Folketingets Finansudvalg.
5. 2007 er også året, hvor reformen af fri proces området, som Folketinget vedtog sidste år, træder i kraft.
Reformen indebærer som bekendt, at Civilstyrelsen bliver 1. instans i alle sager om fri proces, og derved også overtager de sager, der hidtil er blevet behandlet i statsamterne.
Samtidig bliver Procesbevillingsnævnet uafhængig klageinstans for Civilstyrelsens afgørelser i sager om fri proces.
Civilstyrelsen og Procesbevillingsnævnet er i den anledning årligt tilført henholdsvis 3½ mio. kr. og 7 mio. kr. fra 2007.
6. Det var de punkter, som jeg vil fremhæve i Justitsministeriets paragraf på finanslovsforslaget.
Som det fremgår af min gennemgang, vil opmærksomheden på Justitsministeriets område nok især rette sig mod forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet.
Jeg ser meget frem til disse drøftelser, og tror på, at vi går et rigtigt spændende efterår i møde.