Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 527 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

          ”I fortsættelse af oplysningerne i TV-avisen bedes ministeren oplyse, hvor mange dødsulykker der i de sidste 10 år har været i Purhus Kommune, der alene skyldes for hurtig kørsel.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Transport- og Energiministeriet (Vejdirektoratet), der har oplyst følgende:

 

”Vejdirektoratet er ikke i stand til at besvare det konkrete spørgsmål, da det ville kræve, at der havde været foretaget en dybdeanalyse af hver eneste ulykke, hvor hastighedens betydning for ulykkens opståen havde været vurderet. Typisk vil dog flere faktorer være involveret. Det kan dog oplyses, at politiet i 4 ud af de 16 dødsulykker i perioden 1996 – 2005 har angivet et hastighedsskøn højere end hastighedsgrænsen. I 7 ulykker er hastighedsskønnet lig med eller lavere end hastighedsgrænsen, og i de sidste 5 ulykker foreligger intet hastighedsskøn.”