Dato:            3. oktober 2006

Kontor:         Internationalt kt.

J.nr.:             2006-

Sagsbeh.:   cav

Fil-navn:       Spm. 518

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 518 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 25. august 2006

 

Spørgsmål 518:

"Ministerens kommentarer udbedes til henvendelserne af 25/6 og 2/7 2006 fra Hans Chr. Lauridsen, Lemvig, jf. REU alm. del – bilag 706 og 715, for så vidt angår de generelle aspekter af henvendelsen vedrørende Patientklagenævnets overholdelse af forvaltningslovens regler."

 

Svar:

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn er oprettet den 1. januar 1988 ved lov nr. 397 af 10. juni 1987 om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. (L 397 fra 1987) med senere ændringer. Som klageorgan inden for den offentlige forvaltning er Patientklagenævnets sagsbehandling underlagt reglerne i forvaltningsloven, og det fremgår endvidere udtrykkeligt af § 7, stk. 7, i nævnets forretningsorden, at nævnets sekretariat hører sagens parter i overensstemmelse med forvaltningslovens regler. Alle nævnets sager med indhentede udtalelser m.v. forelægges således de respektive klagere og indklagede i partshøring vedlagt et udkast til sagens afgørelse. Herved får parterne mulighed for at kommentere sagen, og kommentarerne kan nævnet inddrage i sin endelige afgørelse. Dette er en væsentlig retssikkerhed og kvalitetssikring af nævnets sagsbehandling.

 

Nævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørelse, og nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 13 i centralstyrelsesloven. Som det fremgår, har jeg således ikke mulighed for at tage stilling til den konkrete sag, som danner baggrund for spørgsmålet.

 

Jeg kan dog generelt oplyse, at Folketingets Ombudsmand jævnligt tager stilling til konkrete sager vedrørende Patientklagenævnets sagsbehandling. I 2001 gennemførte ombudsmanden en egen drift-undersøgelse af 60 sager fra nævnet. Undersøgelsen strakte sig i alt over perioden fra december 1997 til marts 2002. Sagerne blev udvalgt efter et af ombudsmanden udformet system. I undersøgelsens konklusion anførtes:

 

”Samlet efterlader undersøgelsen det indtryk, at Patientklagenævnets administration i relation til klager over sundhedspersoners faglige virksomhed er velordnet og i alt væsentligt tilfredsstillende, og nævnet synes præget af ønsket om at gennemføre en korrekt og i forhold til borgerne forståelig sagsbehandling. De sagsbehandlingsfejl som undersøgelsen har afdækket, vil i høj grad kunne undgås med forholdsvis enkle midler, og Patientklagenævnet har allerede taget relevante initiativer i denne retning. I det hele taget må nævnets reaktion på undersøgelsen efter min opfattelse generelt anses for helt tilfredsstillende.”

 

På den baggrund er det min opfattelse, at Patientklagenævnets sagsbehandling generelt sker under nøje iagttagelse af reglerne i forvaltningsloven.