Besvarelse af spørgsmål nr. 515 (alm. del) af 25. august 2006 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
         â€Ad samrÃ¥det 11/5-06 om erhvervsmæssig handel med hunde m.v., jf. ministerens talepapir til samrÃ¥det (alm. del – bilag 602).
                           Â
         Ministeren oplyste under samrådet bl.a., at ministeren på baggrund af, at der i pressen har været en række artikler om opdrætsmetoder for hundehvalpe i visse østeuropæiske lande, har bedt de danske ambassader i de pågældende lande om at undersøge oplysningerne nærmere, og at ministeren i lyset heraf vil vurdere, om der kan være grundlag for at tage kontakt til ministerkolleger i de respektive lande om sagen.
         Ministeren bedes redegøre for status, herunder hvilke oplysninger ministeren har modtaget, og hvilke overvejelser det giver ministeren anledning til.â€
Svar:
I forlængelse af de artikler, der i april 2006 blev bragt i BT om import af hunde fra lande i Østeuropa til Danmark, anmodede Justitsministeriet Udenrigsministeriet om via ambassaderne i Prag og Warszawa at søge indhentet nærmere oplysninger om karakteren og omfanget af den type opdrætsmetoder, der omtaltes i artiklerne fra BT, samt oplysninger om, i hvilket omfang forholdene er reguleret af lovgivningen i de pågældende lande.
Det fremgår af oplysningerne fra ambassaden i Prag, at ambassaden har undersøgt den tjekkiske lovgivning vedrørende dyrehandel, dyreavl, dyretransport og dyremishandling.
Ifølge ambassaden har Tjekkiet detaljerede og strenge krav til behandling af dyr med hensyn til kommerciel avl, salg og transport. Det er således et krav, at alle dyreavlere og dyretransportører skal være registreret, og for at kunne blive registreret skal man bl.a. dokumentere, at man har fornødent udstyr til erhvervet, således at dyrene bliver behandlet forsvarligt. Landbrugsministeriet udgiver endvidere normer, som detaljeret regulerer kvaliteten af dyrenes liv.
Ambassaden har endvidere oplyst, at der findes myndigheder i landet (for det meste veterinærforvaltningen), som kontrollerer erhvervsmæssige dyreavleres og dyretransportørers overholdelse af reglerne. Manglende overholdelse af reglerne kan medføre tab af erhvervstilladelsen eller bøder på op til 500.000 CZK (140.000 kr.)
Af oplysningerne fra ambassaden i Polen fremgår det bl.a., at ambassaden har været i kontakt med en repræsentant for Landbrugsministeriet i Polen, som ikke var bekendt med de i BT omtalte forhold, og at der ikke hos myndighederne var nærmere oplysninger om karakteren og omfanget af de i BT nævnte opdrætsmetoder. Landbrugsministeriet oplyste dog, at myndighederne i 2005 havde modtaget en henvendelse fra en dansk dyreværnsorganisation, der havde klaget over problemer med forfalskede sundhedscertifikater. De polske myndigheder havde undersøgt denne sag og efterfølgende overdraget den til anklagemyndigheden.
Ambassaden har endvidere kontaktet en person fra Klub Gaja, som er en af Polens ældste og mest respekterede miljø- og dyrerettighedsorganisationer. Foreningen oplyste, at de godt kendte til problemet med hundeopdræt under forhold, som udgjorde dyremishandling. Foreningen kendte dog ikke til det nærmere omfang, og foreningen mente ikke, at myndighederne kunne kende noget til omfanget, da der ikke blev foretaget nogen systematisk kontrol af, om dyreværnsreglerne blev overholdt. Foreningen mente, at årsagen hertil var manglende ressourcer og manglende uddannelse. Foreningen anførte endeligt, at der ikke var noget galt med den polske lovgivning, som indeholdt tilstrækkeligt med garantier – det var alene et spørgsmål om, at lovgivningen ikke blev håndhævet.
Det fremgÃ¥r endvidere af oplysningerne fra ambassaden i Warszawa, at omrÃ¥det er reguleret i polsk lovgivning. Ifølge den polske dyrebeskyttelseslov af 21. august 1997, er det sÃ¥ledes forbudt at holde dyr under â€improper living conditions, including keeping them in a state of gross sloppiness and in rooms or cages that make it impossible for them to maintain a natural positionâ€. Det er endvidere forbudt at anvende grusomme opdræts- og produktionsmetoder. Overtrædelse af disse bestemmelser straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 Ã¥r. Endvidere kan dyr, som behandles grusomt, fjernes fra ejeren af myndighederne og ejerskabet over dyret overgÃ¥ til myndighederne.
Det fremgår således af indberetningerne fra ambassaderne i Prag og Warszawa, at der i både Tjekkiet og i Polen er en relativt udførlig dyrevelfærdsmæssig regulering i de pågældende landes lovgivning. Derimod henstår det efter indberetningerne som mere uafklaret, i hvilket omfang der sker en effektiv håndhævelse af lovgivningen. På denne baggrund vil jeg skrive til mine ministerkolleger i de to lande med henblik på at få nærmere oplysninger om håndhævelsen af reglerne vedrørende opdræt af hunde.