Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-792-0131 Dok.: BBB40359 Endelig besvarelseesvarelse af spørgsmål nr. 50 af f 2. november 2005 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ” Den 1. juli 2005 trådte ændring af retsplejeloven vedrørende voldtægtsofres rets- stilling m.v. i kraft. (2004-05, 2. samling – L160). Ministeren bedes oversende materiale, der dokumenterer, hvor mange anmeldelser af voldtægt, der har fundet sted efter lovens ikrafttræden, samt oplyse i hvor mange til- fælde  bistandsadvokat  har  været  tilkaldt,  og  i  hvor  mange  tilfælde  anmelderen  har frabedt sig bistandsadvokat. På baggrund af dokumentationen bedes ministeren kommentere, om ministeren fin- der, at ordningen i praksis lever op til lovens krav, jf. retsplejelovens § 741 a, og om vejledningsbestemmelserne i § 741 b altid er overholdt. Har Justitsministeriet fastsat nærmere regler om tilkaldeordningens gennemførelse, som der efter retsplejelovens § 741 b, stk. 4, er mulighed for? Svar: Justitsministeriet  har  til  brug  for  besvarelsen  indhentet  udtalelser  fra  Politidirektøren  i  Køben- havn og Foreningen af Politimestre i Danmark. Politidirektøren i København har oplyst følgende: ”Jeg kan i den anledning oplyse, at Københavns Politi i perioden fra den 1. juli 2005 til og med den 6. december 2005 har modtaget 28 anmeldelser om voldtægt.   I tre tilfælde har der været tilkaldt en bistandsadvokat til anmelderen i forbindelse med den første afhøring. I ét tilfælde har anmelderen udtrykkeligt frabedt sig en bistandsadvokat. I de resterende tilfælde har der ikke været bistandsadvokat til stede ved den første afhøring af anmelderen, der dog ikke på forespørgsel har ønsket at tage endelig stilling til, om hun sene- re under sagens forløb måtte ønske bistand af en advokat. I 16 af disse tilfælde er der således senere under sagen blevet beskikket en bistandsadvokat for anmelderen.”
- For så vidt angår politikredsene i resten af landet har Foreningen af Politimestre i Danmark op- lyst følgende: ”Politimesterforeningen har indhentet oplysninger fra samtlige landets politikredse og kan på grundlag heraf oplyse følgende: I tiden fra den 1. juli 2005 og til årets udgang har politikredsene behandlet 223 anmeldelser om voldtægt og forsøg herpå. I 113 af sagerne har der været beskikket bistandsadvokat for anmelderen, og i 110 af sagerne har anmelderen frabedt sig bistandsadvokat – i hvert fald indtil videre. En del af sagerne er fortsat verserende, og i flere af disse sager har anmelderen taget forbe- hold for beskikkelse af bistandsadvokat under en eventuel retssag.” Jeg finder, at der kan være behov for at indskærpe, at der efter retsplejelovens § 741 a og § 741 b som udgangspunkt skal beskikkes en bistandsadvokat for den forurettede i voldtægtssager mv., medmindre den forurettede frabeder sig dette efter at være blevet behørigt vejledt herom inden den første afhøring, og at den forurettede skal have lejlighed til at tale med bistandsadvokaten inden den første egentlige afhøring, medmindre dette frabedes. Jeg vil snarest udsende en cirku- læreskrivelse til politi og anklagemyndighed herom.   Justitsministeriet  kan  oplyse,  at  der  ikke  er  fastsat  nærmere  regler  i  medfør  af  bestemmelsen  i retsplejelovens § 741 b,  stk. 4, om den praktiske gennemførelse af selve  tilkaldeordningen for kredsen af beskikkede advokater. Jeg er således ikke bekendt med oplysninger om, at der skulle være behov for at udstede nærmere regler for.