Besvarelse af spørgsmål nr. 496 fra Folketingets Retsudvalget (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

”Har ministeren viden om, at Kammeradvokaten i 2004 anbefalede Told og Skat at inddrage en undersøgelse af skibets ejer- og forsikringsforhold, men at både Told og Skat og Rigsadvokaten undlod at efterkomme Kammeradvokatens anbefaling, uden Kammeradvokaten fik besked om dette?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

 

”Jeg meddelte den 28. januar 2005, at jeg ikke fandt grundlag for at genoptage efter­forskningen i sagen vedrørende Scandinavian Star.

 

I Rigsadvokatens redegørelse for behandlingen og vurderingen af anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen vedrørende branden på Scandinavian Star den 7. april 1990 findes bl.a. en gennemgang og vurdering af ejer- og forsikringsforholdene for Scandinavian Star. I redegørelsens pkt. 6.2.6. om den skattemæssige vurdering af ejerforholdet er bl.a. gengivet en skrivelse af 5. maj 2004 fra Told- og Skattestyrelsen til Rigsadvokaten. Det fremgår af skrivelsen, at Told- og Skattestyrelsen fandt, at overdragelsen af skibet til K/S Scandinavian Star skattemæssigt må anerkendes.

 

For så vidt angår inddragelsen af Kammeradvokaten i Told- og Skattestyrelsens vur­dering af de skattemæssige forhold fremgår følgende af skrivelsen af 5. maj 2004 fra Told- og Skattestyrelsen:

 

”Styrelsens vurdering, hvorefter overdragelsen af skibet til K/S Scandinavian Star skattemæssigt må anerkendes, har i udkast været forelagt Kammeradvoka­ten. Kammeradvokaten peger i den anledning alene på, at det må anses for rele­vant for vurderingen, at der indhentes oplysninger om forsikringsforholdene, herunder de økonomiske bevægelser i forbindelse med udbetaling af forsik­ringssummen. Kammeradvokaten mener også, det er relevant at få vished for, hvorledes belåningen af skibet er gennemført og afviklet. Styrelsen har som følge heraf foretaget yderligere undersøgelser til belysning af disse forhold, dog uden indhentelse af oplysninger.

 

Indhentelse af oplysninger rejser spørgsmål om anvendelse af skattekontrollo­vens beføjelser til indhentning af oplysninger hos tredjemand.

 

Dette spørgsmål må som ovenfor beskrevet vurderes ud fra den nugældende § 35 i skattestyrelsesloven. Der er ikke ubegrænset adgang til indhentning af op­lysninger. Der skal være et klart formål, og oplysninger kan således kun ind­hentes i forbindelse med en genoptagelse af ligningen. I dette tilfælde vil der være tale om ekstraordinær skatteansættelse, da almindelig ligningsfrister er overskredet.

 

Skattestyrelseslovens § 35 er en udtømmende opremsning af de forhold, der kan give anledning til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Ingen af disse forhold gør sig gældende i nuværende situation, såfremt det antages at der ikke er mistanke om strafbart forhold.

 

Hvis der er mistanke om et strafbart skattemæssigt forhold, giver skattestyrel­seslovens § 35, stk. 1, nr. 5, hjemmel til genoptagelse. Der vil da være tale om en strafferetlig efterforskning, hvor de straffeprocessuelle regler skal anvendes. Det udelukker samtidig anvendelse af skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære af 16.6.2000.

 

I nærværende situation er vurderingen for det første, at der ikke er grundlag for mistanke om strafbare skattemæssige forhold, for det andet er strafansvaret for eventuelle skattemæssige strafbare forhold forældede, da forældelsesfristen for overtrædelser af bestemmelserne i skattekontrolloven er 10 år, og skatteansæt­telsen vedrører indkomståret 1989.”

 

Det fremgår således af skrivelsen fra Told- og Skattestyrelsen og af Rigsadvokatens redegørelse, at Told- og Skattestyrelsen som følge af Kammeradvokatens vurdering foretog yderligere undersøgelser, men at styrelsen ikke fandt, at der var hjemmel til at indhente yderligere oplysninger.”