Besvarelse af spørgsmål nr. 495 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål:
â€Vil ministeren redegøre for sammenhængen mellem aftalen af 10/4-90 om efterforskning af skibets ejer- og forsikringsforhold og afgørelserne fra Rigsadvokaten af 28/1-2005 og Justitsministeriet 13/7-06, hvori man bekræfter ikke at have efterforsket skibets ejer- og forsikringsforhold?â€
Svar:
Den 13. juli 2006 sendte Justitsministeriet ministeriets afgørelse af samme dato vedrørende genoptagelse af efterforskningen i sagen om Scandinavian Star til Folketingets Retsudvalg. Justitsministeriet sendte samtidig et notat om ministeriets behandling og vurdering af anmodningerne om genoptagelse af efterforskningen af branden på Scandinavian Star.
Det fremgÃ¥r bl.a. af notatet (pkt. 1.1), at det efter branden mellem regeringerne i Norge, Sverige og Danmark blev aftalt, at efterforskÂningen i sagen skulle opdeles sÃ¥ledes, at de norske myndigheder efterforskede branden og dens umiddelÂbare Ã¥rsag, at de svenske myndigheder efterforskede brandslukningsarbejdet og de tekniske forhold pÃ¥ skibet, og at de danske myndigheder efterforskede skibets ejer- og forsikringsforhold samt skibets almindelige sødygtighed og overensstemmelse med den søretlige lovgivning.
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 494 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
De norske myndigheders undersøgelser pegede på, at branden var påsat, og at den mest sandsynlige brandstifter var en dansk passager, der selv omkom ved branden.
Dansk politis efterforskning førte til, at kaptajnen på Scandinavian Star, Hugo Larsen, skibets reder Henrik Johansen og direktøren i rederiet Ole B. Hansen blev tiltalt for overtrædelse af lov om skibes sikkerhed, og ved Højesterets dom af 22. november 1993 blev de pågældende straffet med hæfte i 6 måneder.
Efterfølgende har Rigsadvokaten og Justitsministeriet i henholdsvis 1996-1997 og 1999-2000 behandlet en række anmodninger om genoptagelse af de danske myndigheders efterforskning af sagen.
Ved skrivelse af 2. maj 2002 rettede den norske rigsadvokat henvendelse til Rigsadvokaten og oplyste, at en række personer havde begæret efterforskningen af sagen vedrørende Scandinavian Star genoptaget. Den norske rigsadvokat meddelte samtidig, at han havde truffet afgørelse om, at der ikke var grundlag for at genopÂtage den del af efterforskningen, der blev varetaget af de norske myndigheder. Den norske rigsadvokat oplyste endvidere, at en del af materialet i anmodningerne om genoptagelse var knyttet til ejer- og forsikringsforhold for Scandinavian Star, og at han ikke havde fundet det hensigtsmæssigt, at de norske myndigheder tog stilling til denne del af begæringen, da de bagvedliggende oplysninger om rederiet har været efterforsket af de danske myndigheder.
Den 28. januar 2005 besluttede Rigsadvokaten ikke at genoptage den danske del af efterforskningen i sagen vedrørende Scandinavian Star, og den 13. juli 2006 tiltrådte Justitsministeriet Rigsadvokatens afgørelse.
Skibets ejer- og forsikringsforhold er som nævnt blevet efterforsket af dansk politi, og Rigsadvokaten og Justitsministeriet har således alene taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt efterforskningen i sagen skulle genoptages for så vidt angår disse forhold.
Hverken Rigsadvokaten eller Justitsministeriet har bekræftet, at skibets ejer- og forsikringsforhold ikke har været efterforsket.