Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 493 af 23. august 2006 fra Folketingets Retsudvalg (alm. del)

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere artikler bragt i Herning Folkeblad 19/8-06 og herunder oplyse, hvorvidt det er sædvanlig praksis, at man kan være udpeget som lægdommer ved en civilret eller andre retsinstanser, samtidig med at man jævnligt optræder som part ved selv samme ret.

 

          Findes der eksempler på, at en dommer (i en civilret, byret eller landsret) har haft retssager med en lægdommer, som på et andet tidspunkt i samme periode har optrådt som part i en retssag, og kan dette i bekræftende fald være i strid med habilitetsreglerne?”

 

 

Svar:

 

De artikler fra Herning Folkeblad, der henvises til i spørgsmålet, angår en person, der ifølge artiklen fungerede som lægdommer ved boligretten i Herning i perioden 1. juni 2001-30. juni 2005, og som i samme periode har været part i 11 civile retssager ved retten i Herning, hvortil kommer en række sager med selskaber, som den pågældende har interesser i.

 

Justitsministeriet skal hertil bemærke:

 

Lejeloven, som hører under Socialministeriet, indeholder regler om medvirken i boligretssager ved byretten af lægdommere, der er kendt med bolig- og huslejeforhold. Lægdommere i boligretssager beskikkes for hver retskreds af landsrettens præsident for et tidsrum af 4 år, jf. lejelovens § 108, stk. 2. Lægdommerne beskikkes efter forhandling med de organisationer og foreninger af henholdsvis grundejere og lejere, som socialministeren bestemmer, jf. lovens § 108, stk. 2 og 4.

 

Boligrettens formand udtager efter forhandling med sagens parter én person fra henholdsvis udlejer- og lejerside som lægdommere i den enkelte sag, jf. lejelovens § 110, stk. 1. Det skal tilstræbes, at der udpeges personer, der har særligt kendskab til lejeforhold af den art, sagen angår.

 

Retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61 om dommeres inhabilitet finder tilsvarende anvendelse på lægdommere i boligretssager. Efter disse bestemmelser må ingen handle som dommer i en sag, når der foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed.

 

Spørgsmålet om inhabilitet for dommere og lægdommere i boligretssager har flere gange foreligget i retspraksis.

 

Som eksempel kan nævnes Vestre Landsrets kendelse af 26. november 1996 gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1997 side 217. Her havde en person, der var direktør for og ejer af det selskab, der som udlejer var sagsøger i sagen, flere gange fungeret som lægdommer ved behandlingen af boligretssager, herunder sammen med retsformanden i den foreliggende sag. Endvidere var den pågældende formand for bestyrelsen af en grundejerforening, som en af de udtagne lægdommere var bestyrelsesmedlem i.

 

Det blev under sagen gjort gældende, at det forhold, at retsformanden og den pågældende person ved tidligere lejligheder havde deltaget i pådømmelsen af boligretssager, var egnet til at rejse tvivl om retsformandens fuldstændige upartiskhed ved behandlingen af den foreliggende boligretssag, som den pågældendes selskab var part i. Det blev endvidere gjort gældende, at det forhold, at en af lægdommerne og den pågældende var henholdsvis medlem af og formand for bestyrelsen for den samme grundejerforening var egnet til at rejse tvivl om lægdommerens fuldstændige upartiskhed ved sagens behandling.

 

Landsretten fandt, at de påberåbte forhold ikke i sig selv kunne medføre, at der forelå omstændigheder, som var egnede til at rejse tvivl om retsformandens og lægdommerens fuldstændige upartiskhed.

 

Den ovennævnte sag er således et eksempel på, at en civildommer har haft boligretssager med en lægdommer, hvis selskab i samme periode har været part i en retssag behandlet af den pågældende civildommer. Det vil bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, om der i sådanne tilfælde foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens eller lægdommerens fuldstændige upartiskhed, jf. inhabilitetsreglerne i retsplejelovens § 60, stk. 1, og § 61. Som nævnt fandt Vestre Landsret, at der i den sag, der er beskrevet ovenfor, ikke forelå inhabilitet.

 

Med hensyn til, om det er sædvanlig praksis, at man kan være udpeget som lægdommer i boligretssager samtidig med, at man jævnligt optræder som part ved samme byret, har Domstolsstyrelsen oplyst, at der ikke foreligger statistiske oplysninger eller undersøgelser i øvrigt, der kan belyse dette spørgsmål.