Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 485 af 17. august 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Storkøbenhavns Taxi-fører Forening vedr. sikkerhed for taxichauffører, herunder om den ønskede videoovervågning er i overensstemmelse med gældende lovgivning om overvågning, jf. alm. del – bilag 753. Endvidere ønskes det oplyst, om taxavognmænd lovligt kan videoovervåge deres taxaer.”

 

Svar:

 

1. Justitsministeriet kan om tv-overvågning, der alene sker inde i taxaer, oplyse, at en sådan overvågning ikke er omfattet af det generelle forbud mod privates tv-overvågning i § 1, stk. 1, i tv-overvågningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 788 af 12. august 2005 om forbud mod tv-overvågning m.v., som ændret ved lov nr. 542 af 8. juni 2006.

 

I det omfang, der foretages tv-overvågning inde i taxaer, vil der imidlertid skulle oplyses om overvågningen ved skiltning eller på anden tydelig måde, jf. tv-overvågningslovens § 3, stk. 1.

 

2. For så vidt angår Storkøbenhavns Taxi-Fører Forenings forslag om at indføre en pligt for alle taxavognmænd til at foretage tv-overvågning i taxaerne er det min opfattelse, at en sådan regulering i givet fald mest naturligt hører under Transport- og Energiministeriets område.

 

Transport- og Energiministeriet har på Justitsministeriets forespørgsel i den forbindelse oplyst, at taxalovgivningens krav til taxiers indretning og udstyr efter ministeriets opfattelse alene bør være begrundet i hensynet til sikring af en fornuftig betjening af kunderne og en effektiv kontrol med omsætningen i erhvervet, hvorimod andre forhold om taxiers tekniske indretning og udstyr – f.eks. forsyning af taxier med tv-overvågnings- eller GPS-udstyr – ikke bør ske ved regulering, men installeres på grundlag af erhvervets egne ønsker og behov.

 

Transport- og Energiministeriet har supplerende oplyst, at Færdselsstyrelsen i november 2005 sendte et revideret regelsæt om taxiers indretning og udstyr i høring hos bl.a. taxibranchen. Der blev ikke i den forbindelse fremsat ønsker om en regulering af tv-overvågningsudstyr eller lignende.

 

3. Om den af Storkøbenhavns Taxi-Fører Forening omtalte seletvang kan det oplyses, at der frem til den 1. maj 2006 gjaldt en bestemmelse om fritagelse for selepligt ved taxichaufførers erhvervsmæssige kørsel med passagerer, jf. § 8, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 109 af 17. februar 1995 om brug af sikkerhedsseler m.v. (sikkerhedsselebekendtgørelsen). Denne fritagelse blev imidlertid ophævet ved bekendtgørelse nr. 324 af 7. april 2006 om brug af sikkerhedsseler m.v.

 

Baggrunden for ophævelsen af taxichaufførers fritagelse for selepligt var en indstilling fra Rigspolitichefen, der i 2004 udtalte, at risikoen for, at taxichauffører uden brug af sikkerhedssele kommer til skade ved færdselsuheld, må anses for større end risikoen for tilskadekomst ved voldelige overfald. Rigsadvokatens indstilling blev tiltrådt af Færdselssikkerhedskommissionen.

 

På den anførte baggrund finder jeg ikke, at den pr. 1. maj 2006 ophævede fritagelse for selepligt ved taxichaufførers erhvervsmæssige kørsel med passagerer bør genindføres.

 

Det kan i øvrigt oplyses, at hverken sikkerhedsselebekendtgørelsen fra 1995 eller sikkerhedsselebekendtgørelsen fra 2006, der ophævede 1995-bekendtgørelsen, fritager buschauffører fra pligten til at anvende sikkerhedssele under kørslen.