Besvarelse af spørgsmål nr. 478 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål:
â€Ad ministerens svar pÃ¥ spm. 416.
Ministerens svar indeholder alene en udtalelse fra Rigsadvokaten og en redegørelse fra Statsadvokaten.
Hvilke kommentarer har ministeren til de omhandlende sager om statsadvokatens habilitet?â€
Svar:
Som det fremgår af Rigsadvokatens udtalelse, der er gengivet i min besvarelse af 10/7 2006 af spørgsmål nr. 416 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del), er Rigsadvokaten enig med Statsadvokaten for Aalborg i, at der ikke på baggrund af de anførte oplysninger om karriereforløb eller ansættelsesmæssige personsammenfald er forhold, der giver grundlag for at vække berettiget tvivl om hverken statsadvokatens eller hendes medarbejderes fuldstændige upartiskhed.
I sin udtalelse oplyser Rigsadvokaten endvidere, at Rigsadvokaten er enig med statsadvokaten i, at det er helt sædvanlig fremgangsmåde, at det er den samme myndighed, der fortsætter en undersøgelse efter genoptagelse på grund af nye oplysninger. Det forhold at en sag behandles flere gange ved samme instans – i forbindelse med remonstration eller begæring om genoptagelse – afskærer heller ikke de samme medarbejdere fra at deltage i sagens behandling.
Jeg kan henholde mig til Rigsadvokatens udtalelse.