Besvarelse af spørgsmål nr. 469 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes redegøre nærmere for sagen, hvor foreningen Stop Islamiseringen af Danmark fik afslag fra Københavns Politi pÃ¥ at gennemføre demonstrationen pÃ¥ BlÃ¥gÃ¥rds Plads pÃ¥ Nørrebro den 22/7-06, herunder om foreningen fik mulighed for at demonstrere andre steder end pÃ¥ Nørrebro, eller kun fik lov at demonstrere pÃ¥ Christiansborg Slotsplads.â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politidirektøren i København, der har oplyst følgende:
â€Københavns Politi modtog den 16. juni 2006 en anmodning om tilladelse til at bruge BlÃ¥gÃ¥rds Plads til en demonstration den 22. juli 2006 kl. 12.00 – arrangeret af â€Stop Islamiseringen af Danmarkâ€.
Den 11. juli 2006 traf Københavns Politi følgende afgørelse i sagen:
â€Københavns Politi har modtaget anmodning af 16. juni 2006 om tilladelse til at bruge BlÃ¥gÃ¥rds Plads til en demonstration den 22. juli 2006 kl. 12.00 – arrangeret af â€Stop Islamiseringen af Danmarkâ€, ligeledes har vi modtaget kopi af tilsvarende henvendelse af 12. juli 2006 til Justitsministeriet.
Der henvises til telefonsamtale af 10. juli 2006.
Det er Københavns Politis vurdering, at en demonstration på den ønskede lokalitet indebærer en konkret betydelig risiko for, at der kan befrygtes fare for den offentlige fred, jf. grundlovens § 79, og hermed også fare for en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, herunder også en betydelig forstyrrelse af færdslen samt fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, jf. politilovens § 7, stk. 3, hvorfor vi, jf. sidstnævnte bestemmelse (politilovens § 7, stk. 3), ikke forbyder demonstrationen, men påbyder, at den afholdes på en alternativ lokalitet, i hvilken anledning den på nuværende tidspunkt henvises til Christiansborg Slotsplads, der i bredere sammenhæng meget jævnligt anvendes til forskellige meningstilkendegivelser, hvorfor demonstrationsformålet ikke skønnes at blive tilsidesat, og hvor de nævnte risici ikke vurderes at være helt så store, selvom vi fortsat taler om en meget central placeret lokalitet i København.
Baggrunden for påbudet er:
At der generelt henvises til det aktuelle trusselsbillede.
At der henset til årelange erfaringer fra forskellige også konfrontatoriske meningstilkendegivelser på Nørrebro konkret må befrygtes omfattende uroligheder, der ud over at være rettet mod demonstrationsdeltagerne også vil være rettet mod andre i form af betydelig risiko for personangreb og omfattende hærværk.
At der henset til bydelens trafikale opbygning sammenholdt med mulighederne for at operere i området må forudses betydelige forstyrrelser af færdslen.
At der ved et lignende arrangement i Århus var betydelige uroligheder, hvilket bekræfter de ovenfor anførte betænkeligheder.
Afgørelsen kan pÃ¥klages til Justitsministeriet, Slotholmsgade 10, 1216 København K.â€
Københavns Politi kan henholde sig til afgørelsen, der ikke ses pÃ¥klaget til Justitsministeriet.â€
Justitsministeriet ses ikke at have modtaget en klage over Københavns Politis afgørelse i den pågældende sag.