Besvarelse af spørgsmål nr. 460 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

”Kan man få gældsanering også omfattende den ovennævnte gæld?”

 

Svar:

 

Ved lov nr. 365 af 24. maj 2005 om ændring af konkursloven og konkursskatteloven (Revision af reglerne om gældssanering) blev der gennemført en revision af konkurslovens regler om gældssanering.

 

Ved en gældssanering bortfalder eller nedsættes skyldnerens gæld, jf. konkurslovens § 198. Skifteretten kan efter en skyldners begæring afsige kendelse om gældssanering, hvis skyldneren godtgør, at vedkommende ikke er stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at gældssanering vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold, jf. konkurslovens § 197, stk. 1.

 

Konkurslovens § 197, stk. 2, opregner dog en række forhold, der i almindelighed vil være til hinder for, at der afsiges kendelse om gældssanering. Der kan således i almindelighed ikke afsiges kendelse om gældssanering, hvis en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold, jf. konkurslovens § 197, stk. 2, nr. 3.

 

Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at sagsomkostninger mv. forbundet med en straffesag også henregnes til gæld, der er pådraget ved strafbare forhold. Det fremgår endvidere, at en gældspost vil kunne være ”ikke uvæsentlig” både ud fra en relativ vurdering i forhold til skyldnerens samlede gæld og ud fra en vurdering af tallets størrelse i absolutte tal.

 

Ved skifterettens afgørelse af, om der kan afsiges kendelse om gældssanering i tilfælde, hvor der foreligger gæld pådraget ved strafbare forhold, lægges også vægt på gældens alder, jf. § 197, stk. 3. Saneres gæld, der er pådraget ved strafbare forhold, i umiddelbar forlængelse af den begivenhed, der udløste kravet, vil det kunne virke stødende. Sådanne krav skal derfor være noget ældre end anden gæld, før de kan gældssaneres. Længden af den periode, der skal være forløbet, inden der kan meddeles gældssanering, når gælden stammer fra strafbare forhold, afhænger af en konkret vurdering af omstændighederne ved pådragelsen af kravet, herunder grovheden af det forhold, der udelukker gældssanering.

 

Ved kendelse om gældssanering skal fordringshaverne behandles lige, jf. konkurslovens § 200. Afsiges der kendelse om gældssanering, omfatter kendelsen derfor også som udgangspunkt gæld, der er pådraget ved strafbare forhold.