Justitsministeriet
Administrationsafdelingen
Kontor:
Budget- og Planlægnings-
kontoret
Sagsnr.:
2005-0091-0035
Dok.:
HLS40323
Besvarelse af spørgsmål nr. 46 af
f 1. november 2005 fra Folkeeeetingets
tingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for de midler, som er afsat til uddannelse af kredsdommer-
ne på Grønland, herunder oplyse status for uddannelsesplanerne? Spørgsmålet stilles
i lyset af, at der tidligere har været afsat penge til formålet uden at uddannelsen har
været gennemført.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Domstols-
styrelsen.
Domstolsstyrelsen har oplyst følgende, hvortil der henvises:
På baggrund af et forslag fra Den Grønlandske Retsvæsenskommission blev det i
september 1997 besluttet at gennemføre et forsøg med uddannelse af kredsdom-
mere i Grønland samt en styrkelse af vejledningsafdelingen ved Grønlands Lands-
ret.
På ændringsforslag til finansloven for 1998 blev retternes bevilling forhøjet med
61,1 mio. kr. i 1998 og 60,9 mio. kr. i 1999. Midlerne blev bl.a. afsat til initiativer
med henblik på en styrkelse af teknologiseringen af domstolene, modernisering og
vedligeholdelse af retsbygninger samt til gennemførelsen af Retsvæsenskommis-
sionens forslag til forsøget med uddannelse af kredsdommere og styrkelse af vej-
ledningsafdelingen.
Efter kommissionens skøn ville udgifterne til forsøgsordningen andrage 7,1 mio.
kr. - inklusive lønmidler til oprettelse af yderligere 2 juriststillinger (dommer-
fuldmægtigstillinger) i vejledningsafdelingen. Herudover skønnedes udgifterne til
udarbejdelse af undervisningsmateriale og vejledninger, som kredsdommerne
kunne bruge i det daglige arbejde ved kredsretterne, at beløb sig til 1,2 mio. kr.
Der blev herefter afsat 7 mio. kr. til forsøgsordningen.