Besvarelse af spørgsmål nr. 459 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

”Er det muligt at få eftergivet den gæld, der baserer sig på udgifterne i forbindelse med efterforskning, advokatudgifter etc.? I givet fald ønskes oplyst, hvor mange der har fået eftergivet deres gæld og baseret på hvilke kriterier.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitichefen, der har oplyst følgende:

 

”Inddrivelse af gæld til politiet, herunder den gæld, der baserer sig på udgifter i forbindelse med efterforskning, advokatudgifter etc., blev ved lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer overført til Skatteministeriet. Loven trådte i kraft 1. november 2005.

 

Indtil da fulgte politiet følgende praksis:

 

Politiet havde ikke hjemmel til at eftergive sagsomkostninger. I medfør af § 6 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 394 af 17. maj 2001 om opkrævning og inddrivelse mv. af bøder konfiskationsbeløb og sagsomkostninger kunne politiet afskrive sagsomkostninger som uerholdelige, hvis inddrivelsen efter de foreliggende oplysninger om skyldnerens forhold, navnlig økonomiske, måtte anses for udelukket. Afskrivningen indebar, at politiet indtil videre ikke foretog sig yderligere for at inddrive beløbet, men betalingsforpligtelsen bestod fortsat, og inddrivelsen kunne genoptages, hvis skyldnerens økonomiske forhold blev væsentligt forbedret. Endvidere kunne politiet gøre udlæg i skyldnerens krav mod statslige eller kommunale myndigheder.

 

Det er ikke umiddelbart muligt at oplyse, hvor mange der har fået afskrevet deres skyldige sagsomkostninger, men ifølge registreringerne i politiets regnskabssystem har politiet årligt afskrevet ca. halvdelen af de opkrævede sagsomkostninger.”