Folketingets Retsudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 12. juli 2006

                                


Folketinget har i skrivelse af 27. juni 2006 (ad REU alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål:

 

 

Spørgsmål nr. 449:

”Efter gennemgang af den nu foretagne amerikanske advokatundersøgelse, bedes ministeren oplyse, om ministeriet nu vurderer, at dokumenterne kan/kunne danne grundlag for en Haagerkonventionssag.”

 

 

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at Retsudvalget ønsker oplyst, om sagen vil kunne genoptages.

 

I den forbindelse kan jeg henvise til svar af 8. december 2004 på Retsudvalgets spørgsmål 77 og til mit svar af 13. januar 2005 på Retsudvalgets anmodning om bemærkninger til advokat Jytte Thorbeks brev af 16. juli 2004. Endelig kan jeg henvises til svar af 15. april 2005 på Retsudvalgets spørgsmål nr. 61.

 

Som det er nævnt i disse svar, træffes afgørelser om tilbagegivelse af et barn efter Haagerkonventionen i Danmark af fogedretten. Dette følger af børnebortførelseslovens (lov nr. 793 af 27. november 1990 om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser mv.) § 12, stk. 1, jf. § 18, som henviser til retsplejelovens almindelige regler om tvangsfuldbyrdelse. Dette indebærer bl.a., at en afsluttet fogedsag kan genoptages, når parterne er enige om det, eller når fogedretten finder det påkrævet, jf. retsplejelovens § 504. Der er hverken i retsplejeloven eller i børnebortførelsesloven fastsat tidsfrister for fremsættelse af en begæring om genoptagelse.

 

Det er altså fogedretten, der afgør, om sagen skal genoptages. I praksis sker genoptagelse bl.a. i tilfælde, hvor der er begået fejl i forbindelse med sagens behandling, og genoptagelse fungerer i disse tilfælde som et alternativ til indbringelse af sagen for en højere ret.

 

Fogedrettens afgørelse om, hvorvidt der skal ske genoptagelse efter retsplejelovens § 504, kan indbringes for landsretten efter retsplejelovens almindelige regler om kære, jf. retsplejelovens kapitel 37. Det antages endvidere, at Højesteret efter reglerne i retsplejelovens kapitel 38, undtagelsesvis kan tillade ekstraordinær kære af en fogedsag efter udløbet af de almindelige kærefrister i retsplejelovens § 394.

 

Jeg har derfor ikke kompetence til at udtale mig om, hvorvidt de indhentede dokumenter fra USA indeholder nye væsentlige oplysninger, som bør begrunde en genoptagelse. Endvidere har jeg ikke mulighed for at anmode fogedretten om genoptagelse af sagen, da jeg ikke er part i Kirsten Chesnuts sag.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                    /Marius Sylvestersen