Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 424 af 12. juni 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

“Hvilke initiativer vil ministeren tage i lyset af, at hver tredje prøveløsladt ender i fængsel igen inden for de første to år efter prøveløsladelsen?”

 

Svar:

 

1. Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at der efter en årrække med stigende recidiv kan konstateres et fald i recidivet for de prøveløsladte, der blev løsladt i 2003. Der henvises til tabellen, der fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 422 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Recidivstatistikken kan imidlertid ikke anvendes som et effektmål for Kriminalforsorgens eller de sociale myndigheders indsats, idet der kan være andre eksempelvis demografiske eller sociale faktorer, der influerer på recidivprocenterne. Kriminalforsorgen er for øjeblikket i gang med at udvikle dokumentationsmodeller, der vil gøre det muligt i højere grad at måle effekten af specifikke indsatser, behandlinger og programmer i forhold til nærmere afgrænsede grupper af dømte.

 

2. Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at der i forbindelse med satspuljeaftalen for 2006 – 2009 er bevilget ressourcer til Kriminalforsorgen til en række tiltag med et resocialiserende formål, hvorunder kan nævnes:

 

2.1. Der blev i 2005 etableret en behandlingsgaranti for alkoholmisbrugere i Kriminalforsorgens institutioner i lighed med den garanti, der gælder i den øvrige del af samfundet. Det er ligeledes hensigten, at der pr. 1. januar 2007 etableres en tilsvarende garanti for stofmisbrugere i Kriminalforsorgens institutioner. Dette tiltag vil blandt andet indebære, at der i 2006 skal etableres to nye narkobehandlingsafdelinger og en efterbehandlingsafdeling. Endvidere vil der blive ansat behandlere til hashmisbrugere og indsatte i substitutionsbehandling. Udvidelsen af behandlingsmulighederne skal endvidere ses i sammenhæng med nul-tolerance politikken over for narko i fængslerne, der blandt andet har til formål at skabe en tilværelse fri for afhængighed og narkogæld, der ellers kan fastholde misbrugere i kriminalitet. Regeringen vil i efteråret 2006 fremsætte lovforslag om den nævnte behandlingsgaranti for indsatte stofmisbrugere. 

 

2.2. For de unge udvides resocialiseringsindsatsen i 2006 gennem udvidelse af en række projekter, som Kriminalforsorgen har gode erfaringer med. Det drejer sig om udvidelse af mentorordningen til at omfatte alle unge under 26 år. Mentorordningen var tidligere alene rettet mod unge med anden etnisk baggrund end dansk. Endvidere laves der i de større byer en række arbejdsmarkedsrettede projekter, der gennem en målrettet indsats skal sikre, at flere unge straffelovsovertrædere kommer i arbejde efter udståelse af straf. Disse projekter udføres blandt andet i samarbejde med kommunerne.

 

2.3. Den 1. marts 2006 trådte et nyt handleplanscirkulære i kraft i Kriminalforsorgen, hvilket sammen med Socialministeriets bekendtgørelse nr. 373 af 27. april 2006 om kommunernes pligt til at koordinere handleplaner med Kriminalforsorgen skal sikre, at der mellem kommunerne og kriminalforsorgen sker en sammenhængende indsats i forhold til dømte under afsoning og efter løsladelse.

 

3. De nævnte tiltag supplerer de allerede eksisterende resocialiseringsindsatser i Kriminalforsorgen, der også omfatter adfærdsregulerende programmer, uddannelse og beskæftigelse. Hertil kommer muligheden for under visse betingelser at afsone på egen bopæl under elektronisk overvågning (elektroniske fodlænker). Denne afsoningsform muliggør, at den enkelte kan fastholde sin tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelsessystem.

 

Direktoratet for Kriminalforsorgen har herudover oplyst, at andelen af afsonere, der får afslag på prøveløsladelse, er steget fra 15 pct. i 1995 til 25 pct. i 2005. Der har således været tale om en betydelig stigning, og alene fra 2002 til 2005 er andelen, der får afslag, steget fra 20 pct. til 25 pct.