Besvarelse af spørgsmål nr. 416 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

”Ministeren bedes med henvisning til omtalen i Nordjyske kommentere sagerne om statsadvokatens habilitet m.v. Der henvises til artiklerne i Nordjyske 4/6-06: Domsmand ansat hos statsadvokat og Uretssagssystemet samt 6/6-06 Politiken: Ministeren må gribe ind og Utroværdig selvkontrol.”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

 

”Justitsministeren har anmodet mig om en udtalelse til brug for besvarelsen af spørgsmål nr. 416-420 fra Folketingets Retudvalg, og jeg har i den anledning anmodet statsadvokaten om en udtalelse.

 

Til brug for besvarelsen af spørgsmålene vedlægger jeg en detaljeret redegørelse fra Statsadvokaten i Aalborg af 19. juni 2006 vedrørende fem sager omtalt i Nordjyske Stiftstidende i perioden den 28. maj – 11. juni 2006 og med statsadvokatens bemærk­ninger vedrørende inhabilitet i øvrigt.

 

De fem sager, som Nordjyske Stiftstidende har omtalt, er behandlet af statsadvokaten i perioden fra 2000 til 2005. Fire af sagerne er behandlet efter retsplejelovens kapitel 93 c som politiklagesager. Den femte sag vedrører behandlingen af en ankesag og ledsa­get af en klage over politiets dispositioner i sagen. Sagerne har alle været undergivet almindelig sagsbehandling, og der er foretaget sædvanlig bevisbedømmelse og juri­diske vurderinger.

 

Afgørelserne har i alle fem sager været påklaget til mig, og jeg tiltrådte i al væ­sentlighed statsadvokatens afgørelse i fire af de fem sager. Ankesagen har endvidere været behandlet af Vestre Landsret og Den Særlige Klageret.

 

For så vidt angår de enkelte sager skal jeg henvise til statsadvokatens detaljerede gen­nemgang heraf. Som det fremgår heraf, indeholder de omtalte sager flere oplysninger og er væsentligt mere nuancerede end gengivet i Nordjyske Stiftstidendes artikler. Jeg kan tilslutte mig statsadvokatens synspunkter.

 

For så vidt angår de rejste spørgsmål vedrørende inhabilitet er jeg enig med statsadvo­katen i, at der ikke på baggrund af de anførte oplysninger om karriereforløb eller an­sættelsesmæssige personsammenfald er forhold, der giver grundlag for at vække be­rettiget tvivl om hverken statsadvokatens eller hendes medarbejderes fuldstændige upartiskhed.

 

Jeg er endvidere enig med statsadvokaten i, at det er helt sædvanlig forvaltningsretlig fremgangsmåde, at det er den samme myndighed, der fortsætter en undersøgelse efter genoptagelse på grund af nye oplysninger, jf. Forvaltningsret, 2. udgave, Gammeltoft-Hansen, m.fl., side 927. Det forhold at en sag behandles flere gange ved samme instans – i forbindelse med remonstration eller begæring om genoptagelse – afskærer heller ikke de samme medarbejdere fra at deltage i sagens behandling, jf. Forvaltningsret, 2. udgave, Gammeltoft-Hansen m.fl., side 263.

 

Jeg skal således tage afstand fra avisens påstande om, at ”statsadvokaten godkendte løgn”, at statsadvokaten fremkom med ”løgn om Jens Arnes død”, at ”statsadvokaten fordrejede retsbog” og at der er tale om ”utroværdig selvkontrol”.

 

Det er naturligvis Nordjyske Stiftstidendes ret og privilegium at tage konkrete straffe­sager op til vurdering for hermed at skabe offentlig debat om de enkelte sager eller – som tilfældet bl.a. har været her – om politiklagenævnsordningen.

 

Det bedste grundlag for en offentlig debat om væsentlige samfundsinteresser er natur­ligvis, at debatten sker på et velinformeret grundlag. Det bør således kunne forventes, at pressens gengivelse af de enkelte sager, der danner grundlag for kritik, er så fyl­destgørende, at interesserede borgere, beslutningstagere m.fl. kan få et fyldestgørende grundlag at danne sig deres opfattelse af sagen på. Nordjyske Stiftstidendes dækning af de omhandlede sager lever efter min opfattelse desværre ikke op til disse forvent­ninger.”