Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 413 af 8. juni 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. juni 2006 fra Dansk Poker Union vedrørende kommentar til justitsministerens svar på spm. 363 i Retsudvalget, jf. REU alm. del – bilag 651.”

 

Svar:

 

1. Dansk Poker Union har i sin fornyede henvendelse bl.a. anført, at det er for dyrt for mange pokerspillere at deltage i de pokerturneringer, der afholdes på de danske spillekasinoer. Dansk Poker Union har endvidere anført, at foreningen ikke kan afholde gratis pokerskoler for foreningens medlemmer, da dette vil være i strid med straffelovens bestemmelser om utilladt hasardspil. Endelig har foreningen oplyst, at Københavns Kommune ikke vil anerkende Dansk Poker Union som en frivillig folkeoplysende forening.

 

2. Det følger af straffelovens § 203, stk. 1, at den, som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt, eller ved at fremme sådant spil, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

 

Det følger endvidere af straffelovens § 204, stk. 1, at den, som på offentligt sted yder husrum til eller foranstalter utilladt hasardspil, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Efter straffelovens § 204, stk. 2, ligestilles foreningslokaler med offentligt sted, når enten enhver eller enhver af en vis samfundsklasse som regel kan opnå optagelse i foreningen, eller utilladt hasardspil indgår i foreningens formål, eller der erlægges særlig betaling for deltagelse i spillet. Endelig følger det af straffelovens § 204, stk. 3, at den, som på offentligt sted deltager i utilladt hasardspil, straffes med bøde.

 

Ved hasardspil forstås traditionelt spil om (ikke helt ubetydelige) økonomiske værdier, hvis udfald (næsten) kun beror på tilfældet.

 

Efter straffelovens § 203, stk. 1, er det strafbart at deltage i hasardspil, hvis det sker for at søge erhverv. Herved forstås dels, at der er handlet for vindings skyld, dels at der er tale om en regelmæssig trafik og ikke blot et enkeltstående tilfælde. Erhvervet kan søges ved deltagelse i spillet, men også på anden måde, f.eks. ved at stille lokaler til rådighed.

 

Straffelovens § 204 omfatter enhver deltagelse i eller medvirken til hasardspil. Ved begrebet ”offentligt sted” forstås offentlige parker og anlæg, offentlige stationer og kontorer, offentlige befordringsmidler samt hotel-, restaurations- og forretningslokaler, hvortil der er almindelig adgang for offentligheden. Ligeledes anses foreningslokaler under de i stk. 2 anførte betingelser for offentligt sted.

 

3. I retspraksis anses bl.a. poker for hasardspil, og det er Justitsministeriets opfattelse, at poker, som afvikles i turneringsform, ligeledes må betragtes som hasard.

 

For så vidt angår Dansk Poker Unions oplysninger om, at foreningen ikke kan afholde pokerskoler med gratis deltagelse, skal Justitsministeriet bemærke, at hasardspil efter straffelovens bestemmelser forudsætter, at der spilles om økonomiske værdier, idet det som udgangspunkt ikke vil være ulovligt at spille poker, såfremt der ikke betales et indskud for at deltage, og der ikke spilles om økonomiske værdier.

 

Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 363 fra Folketingets Retsudvalg, hvortil der henvises, er det Justitsministeriets opfattelse, at der navnlig ud fra ordens- og kontrolmæssige synspunkter og i lyset af de hensyn, som straffelovens forbud imod hasardspil i øvrigt hviler på, ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at overveje ændringer med hensyn til forbuddets udstrækning. Justitsministeriet lægger herved afgørende vægt på, at tilladt hasardspil bør afvikles under kontrollerede forhold.