Besvarelse af spørgsmål nr. 385 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

”Hvor mange ressourcer anvender politiet normalt på

- et beboelsesområde med 4.000 beboere

- Christiania i en normal periode

- Christiania i en periode med systematiske visitationer?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politidirektøren i København, der har oplyst følgende:

 

”På en almindelig dag vil der for tiden ofte være afsat omkring 6-8 polititjenestemænd til at patruljere på Christiania, ligesom der herudover vil være et beredskab, som Københavns Politi af polititaktiske årsager ikke ønsker at afgive nærmere oplysninger om.

 

Personaledisponeringen hænger i øvrigt sammen med de nødvendige krav, man må tilgodese i forbindelse med politipersonalets sikkerhed.

 

Det er efter Københavns Politi opfattelse ikke muligt at udtale sig om, hvor mange ressourcer politiet normalt anvender på et beboelsesområde med 4.000 beboere, idet indsatsen er afhængig af de begivenheder, der måtte indtræffe i det pågældende område.”