Besvarelse af spørgsmål nr. 380 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

”Vil ministeren foretage en evaluering af kontaktpersonordningen til vidnerne, herunder vurdere behovet for en efteruddannelse af de personer, som beskæftiger sig med vidnehåndtering? Mener ministeren, at der er behov for vidnefora?”

 

Svar:

 

Som jeg tilkendegav i forbindelse med min besvarelse af samrådsspørgsmål AB-AE den 23. maj 2006 i Folketingets Retsudvalg, vil jeg bede Rigsadvokaten om at evaluere kontaktpersonordningen.

 

Jeg vil i den forbindelse anmode Rigsadvokaten om at se på, om der ud over kontaktpersonordningen eller i forlængelse af den kan være behov for yderligere tiltag med henblik på at støtte vidner til grove forbrydelser.