Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 372 af 23. maj 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ”Hvad er årsagen til, at isolationsfængsling forekommer mere ofte øst for Storebælt end i resten af Danmark?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet kan oplyse, at Strafferetsplejeudvalget i betænkning nr. 1469/2006 om varetægtsfængsling i isolation har anført bl.a. følgende om de lokale forskelle i isolationsanvendelsen, som forekom i perioden 2001-04, jf. betænkningens kapitel 4, side 64:

 

”Sammenfattende kan det om de lokale forskelle anføres, at der er ganske betydelige variationer mellem de forskellige politikredse. Variationerne synes ikke at kunne relateres til politikredsenes størrelse, idet både store kredse og små kredse er at finde både blandt de kredse, der anvender isolationsfængsling ofte, og de kredse, der sjældent anvender isolationsfængsling.

 

Endelig peger tallene – ikke mindst tallene for Kalundborg, København og Gladsaxe politikredse – i retning af, at ikke alene forskelle i sagssammensætningen og forekomst af større sagskomplekser, men også den lokale praksis for anvendelse af varetægtsfængsling i isolation, kan spille en rolle.”

 

Strafferetsplejeudvalget gennemførte i sommeren 2005 en spørgeskemaundersøgelse om isolation. Spørgeskemaet blev sendt til Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Foreningen af Beskikkede Advokater i København, Direktoratet for Kriminalforsorgen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, de præsidentledede byretsembeder (København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde), Rigsadvokaten og samtlige 54 politikredse. Spørgeskemaet blev desuden sendt til byretterne i de politikredse, hvor den procentuelle andel af isolationsfængslinger i forhold til antallet af varetægtsfængslinger i perioden 2001-04 var højst (i alt 22 byretsembeder).

 

Vedlagt spørgeskemaet var et notat fra Justitsministeriets Forskningsenhed om ”Udviklingen i anvendelsen af isolationsfængsling”. Af notatet fremgår det bl.a., at der ved en sammenligning mellem de enkelte politikredses andel af varetægtsfængslinger, som har ført til isolationsfængsling, viser sig ikke ubetydelige lokale forskelle, herunder bl.a. ved en sammenligning mellem de tre største byer (med København på den ene side og Århus og Odense på den anden side) og ved en sammenligning mellem de enkelte landsdele (opdeling i områderne København, øvrige Sjælland, Fyn og øerne samt Jylland).

 

I udvalgets spørgeskema blev høringsparterne anmodet om at kommentere de lokale forskelle, bl.a. med angivelse af forhold, som kan forklare forskellene mellem de enkelte politikredse.

 

Af betænkningen fremgår i den forbindelse bl.a. følgende, jf. betænkningens kapitel 5, side 83-84:

 

”En lang række af høringsparterne har peget på, at lokale forskelle i kriminalitetens art og omfang givetvis må være den væsentligste faktor. Ikke mindst vil en eller flere større narkotikasager have helt afgørende betydning for det samlede antal isolationsfængslinger. Også f.eks. tilstedeværelsen af en rockerbande el.lign. i politikredsen kan givetvis spille ind.

 

Som en anden mulig forklaring har flere høringsparter peget på, at en varetægtsfængsling i isolation i de politikredse, hvor antallet af varetægtsfængslinger er lavt, medfører, at den procentuelle andel af sager, hvori anvendes isolationsfængsling, bliver meget høj, selv om varetægtsfængsling i isolation kun sjældent anvendes.

 

Enkelte høringsparter, herunder Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Københavns Byret, Retten i Næstved og Politimesteren i Fredericia har anført, at også holdningen til anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation i den enkelte politikreds må antages at spille en rolle. Andre høringsparter har anført, at nogle politikredse mere end andre benytter sig af anbringelse af arrestanter i samme sagskompleks i forskellige arresthuse.

 

Politidirektøren i København har bl.a. anført, at det er en kendsgerning, at en meget væsentlig del af den tunge og organiserede kriminalitet efterforskes og retsforfølges af Københavns Politi, hvorfor det ikke kan undre, at antallet af varetægtsfængslinger i isolation er væsentligt højere i København end andre steder.

 

Landsforeningen af Beskikkede Advokater i København har bl.a. anført, at foreningen har noteret sig, at der er store forskelle i anvendelsen af isolation, og at man i visse egne af landet tilsyneladende kan efterforske og opklare sager uden at anvende isolation eller kun bruger foranstaltningen i ganske ringe omfang, herunder i det østjyske område, der bl.a. omfatter Århus, og det vestjyske og nordjyske område.”

 

3. På den anførte baggrund må det efter Justitsministeriets opfattelse antages, at de lokale forskelle i isolationsanvendelsen beror på flere årsager, herunder forskelle i sagssammensætningen og forskellig forekomst af f.eks. store komplicerede narkotikasagskomplekser, forskelle med hensyn til mulighederne for at anvende mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. fordeling af flere sigtede på flere arresthuse samt den lokale praksis for anvendelse af isolationsfængsling.