Besvarelse af spørgsmål nr. 362 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).

 

Spørgsmål:

 

”Vil ministeren oversende en kopi af den svenske manual der vejleder de enkelte betjente i forhold til sager om menneskehandel?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra det svenske justitsministerium, der har oplyst, at den svenske rigskriminalpolitistyrelse i øjeblikket er ved at udarbejde en håndbog til anklagere og efterforskere om efterforskning af sager om menneskehandel.

 

Det svenske justitsministerium har endvidere oplyst, at det ikke er tanken, at håndbogen – når den er udarbejdet – skal være offentlig tilgængelig, fordi den vil komme til at indeholde følsomme oplysninger om bl.a. den nærmere fremgangsmåde i forbindelse med efterforskningen af sagerne på området.