Besvarelse af spørgsmål nr. 358 fra Folketingets Retsudvalg.
Spørgsmål:
         â€Ministerens kommentar udbedes til Ritzaus Telegram 1/5-06: Justitsministeren overvejer register over fodboldbøller. Ministeren bedes herunder:
- redegøre nærmere for, hvad det er for et forslag ministeren overvejer,
- hvordan den nærmere afgrænsning af et register kan foretages, og
- hvornÃ¥r der kan forventes et konkret forslag/initiativ fra ministeren.â€
Svar:
Problemet med uroligheder i forbindelse med fodboldkampe har løbende været genstand for drøftelser på møder i Rigspolitichefens styregruppe vedrørende efterforskningsstøttecentrene og grænseoverskridende, organiseret kriminalitet.
På et møde i styregruppen den 29. november 2004 blev det derfor besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe inden for politiet, der skulle undersøge mulige tiltag til bekæmpelse af hooliganisme.
Arbejdsgruppen afgav den 8. marts 2005 en rapport om bekæmpelse af hooliganisme i Danmark.
I rapporten anføres det, at hooligans og andre uroskabende personer i stigende omfang udgør et problem ved afvikling af fodboldkampe, og at politiet må anvende meget betydelige ressourcer i bestræbelserne på at sikre ro og orden i forbindelse med afvikling af fodboldkampe. Det anføres endvidere, at der på landsbasis for tiden er ca. 300-400 personer, som er kendt af politiet i forbindelse med uroskabende adfærd og optøjer i forbindelse med afvikling af fodboldkampe, og at der politimæssigt er behov for en målrettet indsats mod en mindre del heraf.
Rapporten indeholder en række anbefalinger, som efter arbejdsgruppens opfattelse umiddelbart kan sættes i værk af politiet. Det drejer sig om en styrkelse af dokumentationen ved politiets indsatser ved hooligan-relaterede episoder, udarbejdelse af en standardiseret operationsplan vedrørende den politimæssige indsats i forbindelse med afvikling af kampe og et udvidet samarbejde med fodboldklubberne, kontrollørerne og fanklubberne.
Rapporten indeholder herudover en række anbefalinger, der efter arbejdsgruppens opfattelse kræver nærmere overvejelser i Justitsministeriet om bl.a. det hjemmelsmæssige grundlag for en sådan ordning:
· Indførelse af en national karantæneordning for uroskabende tilskuere
· Etablering af en godkendelsesordning for kontrollører
· Uddannelse af kontrollører
· Sikkerhedsgodkendelse af stadions som betingelse for at give tilladelse til afvikling af sportsarrangementer
Indførelse af en national karantæneordning for uroskabende tilskuere vil indebære, at politiet i visse tilfælde kan meddele uroskabende og voldelige tilskuere forbud mod i en periode at overvære superligakampe, pokalkampe, mv. med deltagelse af danske superliga-hold.
En national karantæneordning bør efter arbejdsgruppens opfattelse ikke håndhæves af politiet, men af de kontrollører ved fodboldstadions, der i dag står ved indgangen og kontrollerer billetter mv.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at etablering af en national karantæneordning for uroskabende tilskuere kræver særskilt lovhjemmel, og at der ikke i politiloven eller i anden lovgivning ses at være hjemmel til at etablere en sådan ordning.
Etablering af en national karantæneordning for voldelige tilskuere rejser endvidere en række praktiske spørgsmål i forbindelse med håndhævelsen af en sådan ordning.
Etablering af en national karantæneordning som foreslået af arbejdsgruppen forudsætter naturligvis, at fodboldklubberne er villige til at håndhæve en sådan ordning. Herudover forudsætter håndhævelsen, at kontrollørerne f.eks. ud fra billeder af de pågældende kan identificere de personer, der er meddelt et forbud, og afvise dem ved indgangen til stadion.
Inden der tages endelig stilling til spørgsmålet om etablering af en national karantæneordning for uroskabende tilskuere, har jeg derfor besluttet, at karantæneordningen og håndhævelsen af en sådan ordning bør drøftes med foldboldklubberne.
Justitsministeriet vil den baggrund indkalde repræsentanter for fodboldklubberne til et møde efter sommerferien.