Folketingets Retsudvalg  

 

 

 

Ministeren

 

                                

18. maj 2006

 


Folketingets Retsudvalg har i skrivelse af 27. april 2006 (Ad REU alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 351:

 

Spørgsmål 351:

”De berørte familier er i henhold til dansk lov alle godkendt til adoption efter den sædvanlige grundige godkendelsesprocedure. De har dermed en berettiget forventning om at kunne adoptere et barn. Ministeren bedes redegøre for de berørte familiers muligheder for at få børn fra andre lande end Kina?”

 

Svar:

Jeg har stor forståelse for, at situationen opfattes som meget svær for de familier, der måske må erkende, at de nye retningslinier for formidlingen fra Kina betyder, at de ikke kan få det adoptivbarn, som de har ønsket sig.

 

Den aktuelle situation omkring Kina illustrerer for disse familier tydeligt, at det er sådan, at vi som modtagerland på adoptionsområdet er afhængig af forholdene i giverlandene, hvilket i sidste ende betyder, at en godkendelse som adoptant ikke er nogen egentlig garanti for, at man også vil kunne modtage et barn, jf. også min besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 322.

 

Med hensyn til mulighederne for adoption fra andre lande end Kina, kan jeg henvise til, at det fremgår af Adoptionsnævnets statistik, at der i 2005 blev hjemtaget 586 børn, hvoraf 65 % kom fra et andet land end Kina. Som det også fremgår af min besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 307 var 203 af de 586 børn fyldt 1 år og kom fra et andet land end Kina.

 

Det bemærkes, at formidlingssituationen fra de enkelte lande kan ændre sig i løbet af meget kort tid, og de berørte familier må derfor søge rådgivning herom hos den formidlende organisation, som de er tilmeldt.

 

I den forbindelse skal jeg også pege på, at de formidlende organisationer har tilkendegivet, at man i stigende omfang forudser vanskeligheder med at formidle børn til alle godkendte adoptionsansøgere, jf. også min besvarelse af spørgsmål 350. Det kan også for de formidlende organisationer være svært at finde nye samarbejdsparter, der lever op til de juridiske og etiske regler, som er udstukket i bl.a. Haagerkonventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoption.

 

 

 

Lars Barfoed

/Charlotte Meibom