Folketingets Retsudvalg  

 

 

 

Ministeren

 

                                

18. maj 2006

 


 

Folketingets retsudvalg har i skrivelse af 27. april 2006 (Ad REU alm. del) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 346:

 

 

Spørgsmål 346:

”Ad ministerens svar på spm. 165, samrådet om samrådsspørgsmål W og henvendelser fra Adoption & Samfund (REU alm. del – bilag 481 og 537)

 

Ministeren udtalte ved samrådet at ministeren var i færd med særlige overvejelser om den lille gruppe der er i klemme. Dette kan fortolkes som, at ministeren overvejede at give en umiddelbar dispensation til de ramte. Hvad er så forklaringen på, at ministeren i stedet har valgt, via Familiestyrelsens brev af 7/4-06 til CCAA, de centrale adoptionsmyndigheder i Kina, at bede CCAA om at give dispensation til 5 berørte familier, når denne kompetence ligger her i Danmark og ikke i Kina?”

 

 

Svar:

Jeg skal indledningsvis henvise til min besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 303, hvori jeg nærmere har redegjort for indholdet af brevet til CCAA samt baggrunden for, at brevet alene vedrører de 5 omtalte familier.

 

I brevet redegøres også for, hvorfor der efter min opfattelse ikke kan meddeles en aldersdispensation til de familier, der ikke er omfattet af brevet til CCAA.

 

Det fremgår således, at det vil være i strid med praksis, hvis man i sagerne vedrørende Kina anser den ændrede formidlingssituation for en særlig omstændighed, idet der hidtil i praksis i relation til denne dispensationsadgang alene har været lagt vægt på forhold omkring barnet. Som nævnt i besvarelsen er det min opfattelse, at vi må fastholde den almindelige fortolkning af mulighederne for aldersdispensation – også i sager vedrørende adoption af børn fra Kina.

 

Begrundelsen for, at jeg for de 5 familiers vedkommende har valgt at rette henvendelse til CCAA og ikke i stedet foranlediget at der meddeles dispensation, er ligeledes, at en generel dispensation til disse vil være i strid med hidtidig praksis.

 

Jeg vil i øvrigt gerne benytte lejligheden til at præcisere, at det er adoptionssamrådene og i sidste ende Adoptionsnævnet, der inden for rammerne af de gældende regler træffer de konkrete beslutninger om godkendelse, herunder også om godkendelse af ansøgere, der som udgangspunkt er for gamle til at adoptere.

 

 

 

Lars Barfoed

 

                                                         /Charlotte Meibom