Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 342 af 25. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ”Hvordan er reglerne for udvisning i forhold til straffeafsonere fra Den Internationale Straffedomstol?”

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:

 

”En udlænding, der er overleveret til straffuldbyrdelse i Danmark, skal efter endt afsoning udrejse af landet, hvis den pågældende ikke har opholdstilladelse her i landet eller på andet grundlag har ret til at opholde sig her i landet. Udrejser udlændingen ikke frivilligt, drager politiet omsorg for udsendelse af den pågældende.

 

Udsendelse må dog ikke ske til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1.

 

Udsendelse må endvidere ikke ske til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse omfattet af Flygtningekonventionen, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed eller, hvis udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. udlændingelovens § 31, stk. 2.

 

Udlændingelovens regler om forbud mod udsendelse af udlændinge afspejler Danmarks internationale forpligtelser efter bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Flygtningekonventionen.

 

En udlænding, som af de ovenfor nævnte grunde ikke kan udsendes, og som heller ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven, vil være henvist til et såkaldt ”tålt ophold” her i landet.”