Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 332 af 21. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg.

 

Spørgsmål:

 

          ” Vil ministeren (i forlængelse af samrådet i går) på rådsmødet den 27. og 28. april 2006 tage sagen om en mistænkt børnesexforbryder, som er tysk statsborger, op med justitsministrene fra de øvrige EU-lande og søge at sikre, at Tyskland anerkender arrestordren, der forpligter EU-landene til at udlevere egne statsborgere til retsforfølgelse og således sikre, at den konkrete mistænkte udleveres til Danmark til retsforfølgelse? Vil ministeren endvidere oplyse, hvorfor den mistænkte ikke som de øvrige anholdte i Tøndersagen er varetægtsfængslet, og hvad det evt. vil koste at føre sagen mod den mistænkte i Tyskland samt hvad placeringen i Tyskland vil medføre af praktiske følger for sagen og for ofrene”?

 

Svar:

 

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politimesteren i Tønder, der har oplyst følgende:

 

”Sagen har været efterforsket siden august 2005. Kontinuerligt siden da er en række mænd blevet anholdt og varetægtsfængslet, hvoraf 5 indtil nu har fået dom. Anholdelserne og de efterfølgende varetægtsfængslinger er sket efterhånden, som bevismateriale har kunnet fremskaffes, og det i øvrigt har været praktisk muligt.

 

Da bevismateriale vedrørende den tyske statsborger forelå, blev han varetægtsfængslet in absentia, idet han ikke befandt sig her i landet. Herefter blev en europæisk arrestordre udstedt af Justitsministeriet.

 

Da tysk lovgivning på nuværende tidspunkt ikke giver mulighed for at udlevere den pågældende fra Tyskland, er der igangsat anvendelse af det internationale retssam-arbejde i øvrigt. Der er således afsendt begæring om retshjælp og den primære del af dokumenterne er på vej til den relevante tyske myndighed med henblik på, at der snarest muligt kan fremsendes en officiel anmodning til de tyske myndigheder om at overtage strafforfølgningen mod den pågældende.

 

På baggrund af det samarbejde vi generelt har med de tyske myndigheder og den kontakt, Tønder Politi indtil nu har haft med de tyske myndigheder om sagen, er det min vurdering, at de tyske myndigheder vil gøre deres yderste for at yde os bistand, herunder ved at overtage strafforfølgningen og gennemføre en straffesag i Tyskland.

 

Omkostningerne i forbindelse med gennemførelse af en straffesag afholdes af det land, hvor sagen gennemføres. En gennemførelse af straffesagen i Tyskland forventes ikke at medføre praktiske følger af betydning for sagen. Der forventes heller ikke praktiske følger for ofret, idet de tyske regler tager udgangspunkt i offerbeskyttelse, herunder blandt andet ved anvendelse af videoafhøringer.”

 

For så vidt angår spørgsmålet om Tysklands muligheder for at anvende rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre i forhold til udlevering af tyske statsborgere kan jeg henvise til min besvarelse af 21. marts 2006 af spørgsmål nr. S 3066 fra medlem af Folketinget Peter Skaarup (DF). Som det fremgår af denne besvarelse, har det tyske justitsministerium oplyst, at den tyske regering den 25. januar 2006 fremlagde et forslag til ny tysk lovgivning til gennemførelse af EU-rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, og at det tyske justitsministerium håber, at loven vil kunne træde i kraft i efteråret 2006.