Besvarelse af spørgsmål nr. 33 af 27. oktober 2005 fra Folketingets Retsudvalg (alm. del).
Spørgsmål:
         â€Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 10. og 24. oktober 2005 fra Landsforeningen Sind, jf. REU alm. del – bilag 39 og 60.â€
Svar:
Spørgsmålet besvares ligeledes på vegne af indenrigs- og sundhedsministeren.
I de nævnte henvendelser rejser Landsforeningen SIND navnlig spørgsmålet om anbringelse af personer, som skal anbringes i psykiatrisk hospital eller lignende, enten ifølge dom efter straffelovens § 68 og § 69 eller efter rettens kendelse om anbringelse i varetægtssurrogat, jf. retsplejelovens § 765.
Regeringen er enig i de synspunkter, som Landsforeningen SIND fremfører, og som også er kommet til udtryk i de nævnte straffelovsbestemmelser, nemlig at personer, som har begået kriminelle handlinger, der er straffri på grund af psykisk sygdom hos den pågældende, ikke skal placeres i fængsler. Sådanne personer skal i stedet overføres til det psykiatriske sundhedsvæsen, hvor de kan tilbydes den fornødne behandling.
Af de europæiske fængselsregler fremgår det ligeledes, at personer, som konstateres at være sindssyge, ikke bør anbringes i fængsler, og at der skal træffes foranstaltning til hurtigst muligt at flytte dem til passende psykiatriske institutioner.
Â
Det påhviler i den forbindelse anklagemyndigheden at rette henvendelse til det rette anbringelsessted med henblik på, at anbringelse i overensstemmelse med en dom efter straffelovens § 68 og § 69 eller kendelse om anbringelse i varetægtssurrogat kan ske snarest muligt.
Et udvalg under Sundhedsstyrelsen vedrørende retspsykiatri med deltagelse af repræsentanter fra bl.a. Direktoratet for Kriminalforsorgen, Sundhedsministeriet og Socialministeriet afgav i 1995 en redegørelse. I redegørelsen indstillede udvalget, at ventetiden for alle retspsykiatriske patienter ikke måtte være mere end syv dage.
Siden redegørelsen har Direktoratet for Kriminalforsorgen til stadighed været opmærksom på, om der generelt var ventetider eller problemer i øvrigt, som burde give anledning til initiativer over for de involverede myndigheder, herunder sundhedsmyndighederne og anklagemyndigheden. Direktoratet drøfter således løbende problematikken med Rigsadvokaten, ligesom der har været kontakt med Hovedstadens Sygehusfællesskab om ventetidsproblematikken. Direktoratet har aftalt med Hovedstadens Sygehusfællesskab, at der holdes et møde i marts 2006 med henblik på løbende at følge og drøfte udviklingen på området. Desuden har direktoratet for nylig været i kontakt med Amtsrådsforeningen med henblik at afklare og drøfte problemets aktuelle omfang.
Herudover har Direktoratet for Kriminalforsorgen oplyst, at Kriminalforsorgens læger sørger for, at patienten i ventetiden får den omsorg og lægelige behandling, der er nødvendig. Københavns Fængsler, hvor der jævnligt opholder sig personer, som er dømt efter straffelovens § 68 og § 69, eller personer, som skal anbringes i varetægtssurrogat, har endvidere oplyst, at hvis ventetiden for overførsel trækker ud, og hvis der er lægelige grunde dertil, tager Københavns Fængsler selv initiativ til at få den pågældende overført til en psykiatrisk afdeling. Grundlaget for en sådan typisk akut indlæggelse er i disse tilfælde ikke dommen/kendelsen, men en lægelig vurdering af, at der foreligger et påtrængende behandlingsbehov.
OgsÃ¥ Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom pÃ¥, at der i nogle af Kriminalforsorgens institutioner befinder sig personer, som afventer tilbud om behandling. Det er dog ministeriets opfattelse, at der hovedsaglig er tale om et problem i hovedstadsomrÃ¥det, og at der arbejdes pÃ¥ at forbedre situationen. SÃ¥ledes er Indenrigs- og Sundhedsministeriet orienteret om, at Hovedstadens Sygehusfællesskab har udvidet kapaciteten i retspsykiatrien med 10 pladser og har besluttet at etablere yderligere 30 retspsykiatriske pladser pÃ¥ Sct. Hans Hospital.     Â
Regeringen har i øvrigt i den seneste økonomiaftale med amterne aftalt at sætte særlig fokus på de retspsykiatriske patienter i en ny psykiatriaftale for 2007 og frem.
Folketinget anmodede sidste år regeringen om at intensivere den forebyggende indsats i forhold til psykisk syge, der begår kriminalitet. Denne indsats indebærer, at der er blevet iværksat et projekt mellem social- og sundhedssektoren samt det retslige system om at fremskaffe viden om sammenhængen mellem psykisk sygdom og kriminalitet. Folketinget vil blive orienteret om resultatet heraf, når rapporten herom foreligger.
Folketingets Sundhedsudvalg er den 7. december 2005 blevet orienteret om de foreløbige erfaringer, som Sundhedsstyrelsen har gjort sig vedrørende undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig kriminalitet (lov nr. 1372 af 20. december 2004, som trådte i kraft den 1. januar 2005). I foråret 2006 vil Folketinget endvidere blive orienteret om resultaterne fra et projekt om indførelse af systematiske vurderinger af vold og farlighed.
Landsforeningen SIND anfører i sin henvendelse af 10. oktober 2005, at sindslidende, der er undergivet varetægtsfængsling, fængselsstraf, dom om anbringelse på et hospital for sindslidende eller forvaring, ikke er omfattet af det parlamentariske tilsyn, der er nedsat af Folketinget i medfør af grundlovens § 71, stk. 7. Landsforeningen SIND giver i den forbindelse udtryk for, at landsforeningen ønsker, at det såkaldte § 71-tilsyn også bør have kompetence i forhold til dømte sindslidende i varetægtsfængsel.
Justitsministeriet kan i den anledning bekræfte, at de omhandlede former for frihedsberøvelse ikke er omfattet af § 71-tilsynets kompetence, idet der er tale om frihedsberøvelse, der er besluttet af en dømmende myndighed, jf. grundlovens § 71, stk. 6.