Folketingets Retsudvalg  

 

 

 

Ministeren

 

                                

26. april 2006

 


Folketingets Retsudvalg har i skrivelse af 3. april 2006 (Ad REU alm. del bilag 537) udbedt sig min besvarelse af følgende spørgsmål 316:

 

Spørgsmål 316:

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20/3-06 fra Adoption & Samfund vedrørende ændringer i adoptionsmulighederne for danske ansøgere over 40 år, jf. REU alm. del – bilag 537.”

 

Svar:

I forlængelse af foreningens brev af 14. marts 2006 har Adoption & Samfund efterfølgende i brevet af 20. marts 2006 påpeget en række forhold, som efter foreningens opfattelse taler for at meddele aldersdispensation til ansøgere, der er berørt af de nye forhold omkring formidlingen fra Kina.

 

Jeg skal indledningsvist henvise til min besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 317, der vedrører brevet af 14. marts 2006.

 

Som det fremgår heraf og af mit svar på Retsudvalgets spørgsmål 303, har jeg via Familiestyrelsen iværksat et særligt tiltag, som forhåbentlig vil kunne afhjælpe situationen for ansøgere med en godkendelse til barn i alderen 12-36 måneder, der på tidspunktet for de nye retningslinier havde valgt Kina som afgiverland.

 

For så vidt angår de andre ansøgere, der på tidspunktet for de nye retningslinier havde valgt Kina som afgiverland, gælder det for dem alle, at de har godkendelser, der starter ved børn på 24 måneder eller højere.

 

Jeg mener ikke, at vi uden videre kan beslutte at se bort fra disse godkendelser og tillade, at ansøgerne – som beskrevet af Adoption & Samfund - modtager børn på 8-12 måneder.

 

En sådan beslutning vil medføre, at de pågældende ansøgere i relation til alder vil blive behandlet væsentligt bedre end andre jævnaldrende ansøgere, og en sådan forskelsbehandling vil efter min opfattelse være usaglig.

 

Som det fremgår af min besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål 303, er det min opfattelse, at ændrede forhold i afgiverlandene ikke uden videre bør kunne føre til, at vi i Danmark ser anderledes på nationale adoptionsretlige regler, og denne opfattelse må jeg fastholde – også selvom den i enkelte situationer kan betyde, at ansøgere med en høj godkendelsesramme stilles meget vanskeligt i relation til formidlingen.

 

 

 

 

 

Lars Barfoed

                                                        

 

                                                                                             /Pernille Moll