Besvarelse af spørgsmål nr. 311 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del).
Spørgsmål:
â€Ministeren bedes redegøre for udviklingen i antallet af anonyme vidner de seneste 5 Ã¥r.â€
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
â€1. Indledningsvis skal jeg bemærke, at retsplejeloven Ã¥bner mulighed for at hemmeÂligholde et vidnes identitet over for den sigtede/tiltalte bÃ¥de under efterforskningen og domsforhandlingen af en straffesag.
Under efterforskningen af straffesagen gælder bestemmelserne i retsplejelovens § 729 a – § 729 c. Det følger af § 729 a, stk. 4, at politiet kan give forsvareren pÃ¥læg om ikke at videregive de oplysninger, som forsvareren har modtaget fra politiet, til den sigtede, hvis det er nødvendigt blandt andet under hensyn til tredjemand. Efter bestemmelÂsen i § 729 c, kan forsvarerens adgang til aktindsigt endvidere begrænses, hvis det er pÃ¥krævet blandt andet af hensyn til tredjemands liv eller helbred. Begge bestemmelser giver sÃ¥ledes mulighed for at hemmeligholde et vidnes identitet over for den sigtede under efterforskningen.
Under domsforhandlingen gælder bestemmelserne i retsplejelovens § 848, stk. 2, nr. 2, og § 848, stk. 3, som blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 381 af 6. juni 2002.
Det følger af § 848, stk. 2, nr. 2, at retten under domsforhandlingen efter anmodning kan bestemme, at et vidnes navn, stilling og bopæl ikke mÃ¥ oplyses for tiltalte, hvis afgørende hensyn til vidnets sikkerhed gør det pÃ¥krævet. Det er endvidere en betinÂgelse, at bestemmelse herom mÃ¥ antages at være uden betydning for den tiltaltes forÂsvar.
Efter bestemmelsen i retsplejelovens § 848, stk. 3, kan retten yderligere bestemme, at den tiltalte skal forlade retslokalet, mens vidnet afhøres, hvis der er grund til at antage, at vidnet eller vidnets nærmeste vil blive udsat for alvorlig fare, hvis tiltalte fÃ¥r kendÂskab til vidnets identitet.
Retsplejelovens § 848 indeholder endvidere særlige regler for vidneforklaring afgivet af visse polititjenestemænd. SÃ¥ledes fremgÃ¥r det af § 848, stk. 4, at en polititjenesteÂmand, der har optrÃ¥dt som agent, kan afgive forklaring uden at oplyse sit eget navn og bopæl. For polititjenestemænd med særlig tjenestefunktion, kan retsformanden beÂstemme, at vedkommende ikke skal oplyse navn og bopæl, hvis hensynet til vidnets særlige tjenestefunktion taler for det, og oplysningerne mÃ¥ antages at være uden betydÂning for tiltaltes forsvar, jf. herved § 848, stk. 5. Endelig følger det af § 848, stk. 6, at den tiltalte skal forlade retslokalet, nÃ¥r de nævnte polititjenestemænd afgiver forklaÂring, hvis dette er pÃ¥krævet af hensyn til hemmeligholdelsen af vidnets identitet, og det mÃ¥ antages at være uden betydning for tiltaltes forsvar. Retsplejelovens § 848, stk. 4-6 blev indsat i loven ved lov nr. 436 af 10. juni 2003.Â
2. Som det fremgÃ¥r, beror afgørelsen af, om der under efterforskningen og domsforÂhandlingen af en straffesag kan ske hemmeligholdelse af et vidnes identitet over for den tiltalte, pÃ¥ en konkret vurdering af omstændighederne i den enkelte sag.
Anklagemyndigheden er ikke i besiddelse af talmateriale, der generelt kan belyse, i hvilket omfang de nævnte regler finder anvendelse i praksis, herunder heller ikke hvorledes udviklingen har været over tid.
Jeg kan dog oplyse, at justitsministeren den 31. januar 2006 - pÃ¥ baggrund af en rapÂport udarbejdet af Rigsadvokaten – afgav en redegørelse til Folketinget om erfarinÂgerne med de nye regler og om begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt.Â
Det fremgÃ¥r af denne redegørelse, at der i en toÃ¥rig periode fra den 12. juni 2003 og indtil udgangen af juni 2005 skete begrænsning af forsvarerens adgang til aktindsigt efter bestemmelsen i retsplejelovens § 729 c i 23 sager. I 12 af disse sager indgik henÂsynet til tredjemands liv eller helbred som begrundelse for begrænsningen i forsvareÂrens adgang til aktindsigt.â€